| Kvadrathektometer (hm²) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|
| 1 Kvadrathektometer | 0.01 km² |
| 2 Kvadrathektometer | 0.02 km² |
| 3 Kvadrathektometer | 0.03 km² |
| 4 Kvadrathektometer | 0.04 km² |
| 5 Kvadrathektometer | 0.05 km² |
| 10 Kvadrathektometer | 0.1 km² |
| 20 Kvadrathektometer | 0.2 km² |
| 25 Kvadrathektometer | 0.25 km² |
| 50 Kvadrathektometer | 0.5 km² |
| 100 Kvadrathektometer | 1 km² |
| Reference | Kvadrathektometer (hm²) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.000006237 hm² | 0.00000006237 km² |
| A tennis court | 0.02608 hm² | 0.0002608 km² |
| A football pitch | 0.714 hm² | 0.00714 km² |
| One hectare | 1 hm² | 0.01 km² |
| Central Park, New York | 341 hm² | 3.41 km² |
Kvadrathektometeren er en arealenhed på ti tusind kvadratmeter. Den skrives hm² og er arealet af et kvadrat med hundrede meters side, da én hektometer er hundrede meter. Den er præcis én hektar, og de to navne beskriver den samme størrelse ad to forskellige veje.
Vejene er værd at holde adskilt. Hektaren dannes ved at sætte forstavelsen hekto foran aren, altså hundrede ar. Kvadrathektometeren dannes ved at kvadrere en længde med forstavelse, og sådan danner Det Internationale Enhedssystem ethvert afledt areal. Den anden dannelse er den strengt sammenhængende; den første er den, der står på ethvert skøde i verden.
Den forskel forklarer, hvor hvert navn findes. Hektar optræder i landbrug, skovbrug, planlægning, beskatning og international statistik. Kvadrathektometer optræder mest i teknisk og kartografisk arbejde i spansktalende lande, hvor hektometeren af andre grunde er en velkendt længde med forstavelse, og i dokumenter, hvor en forfatter har valgt at holde enhver enhed i systemets strenge form.
Den beslægtede kubiske form er til gengæld virkelig udbredt på ét område. Spansk og latinamerikansk hydrologi angiver magasinvolumen og vandføring i kubikhektometer; én kubikhektometer er en million kubikmeter, så et magasin med 500 hm³ rummer en halv kubikkilometer vand. For den, der er vant til at se hm i den sammenhæng, er hm² intet særsyn, og deri ligger en stor del af grunden til, at formen lever videre netop dér og næsten ingen andre steder.
Som størrelsesorden er ti tusind kvadratmeter et kvadrat med hundrede meters side. Det svarer til omtrent halvanden fodboldbane, en stor bykarré eller en mark af god størrelse. Det er det største areal, man endnu bekvemt kan gå rundt om på et par minutter, og det er dér, jordmålingen holder op med at være bygningsteknisk og bliver landbrugsmæssig.
Ved omregning kræver de to navne ingen regning indbyrdes: én kvadrathektometer er præcis én hektar. Videre ganges med ti tusind for kvadratmeter eller divideres med hundrede for kvadratkilometer, og den britiske sammenligning, 2,471 acres, gælder ens for begge navne.
Én kvadrathektometer svarer til 10 000 kvadratmeter, 1 hektar, 0,01 kvadratkilometer eller omkring 2,471 acres.
Kvadratkilometeren er en arealenhed på en million kvadratmeter, altså hundrede hektar. Den skrives km². Det er arealet af et kvadrat med en kilometers side, og det er den enhed, hvori lande, byer, søer, skove og forvaltningsområder måles næsten overalt i verden.
Dens hovedarbejde er geografien. Monaco dækker omkring 2 kvadratkilometer, Manhattan cirka 59, Storlondon omkring 1572 og Frankrig godt 551 500. Da enheden spænder over hele det område uden at blive skiftet ud, gør den meget forskellige steder umiddelbart sammenlignelige, og derfor bliver atlas, folketællinger og statistiske årbøger ved den frem for ved hektaren ovenover og kvadratmeteren nedenunder.
Befolkningstætheden er dens mest citerede afledte tal. At dele indbyggere med kvadratkilometer giver et tal, der siger noget på enhver skala: nogle få pr. kvadratkilometer i Mongoliet eller Australiens indre, nogle hundrede i størstedelen af Vesteuropa, og otte tusind eller flere i Singapore og det centrale Paris. Samme regnestykke i kvadratmiles giver 2,6 gange større tal, en hyppig kilde til forvirring i oversatte kilder.
Formuleringen er værd at passe på. Én kvadratkilometer er én kilometer gange én kilometer. Et areal, der beskrives som to kilometer i kvadrat, måler to kilometer på hver side og er altså fire kvadratkilometer, ikke to. Forskellen lyder som pedanteri, indtil en brand, en oversvømmelse eller et byggeprojekt skal beskrives; da er afvigelsen netop sidelængdens faktor.
Miljøets og infrastrukturens tal bor her. Regn omregnes rent: én millimeter over én kvadratkilometer bliver tusind kubikmeter, altså en million liter vand. Et solcelleanlæg i industriel målestok med én gigawatt spidseffekt kræver omkring tyve kvadratkilometer jord. Brandens udbredelse, gletsjernes tilbagegang, skovrydningen og havisens udbredelse opgøres alle i kvadratkilometer, fordi det er den opløsning, hvori satellitter ser dem med nytte.
Mod de britiske enheder står kvadratmilen på 2,59 kvadratkilometer. Da én kvadratmile også er 640 acres, hænger de tre enheder ubekvemt sammen, og ethvert tal, der er gået gennem mere end én af dem, er værd at efterprøve. Under kvadratkilometeren går jordmålingen over til hektaren, og én kvadratkilometer er præcis hundrede af dem.
Én kvadratkilometer svarer til 1 000 000 kvadratmeter, 100 hektar, cirka 0,386 kvadratmiles eller omkring 247,1 acres.