| Kvadratdecimeter (dm²) | Kvadratmillimeter (mm²) |
|---|---|
| 1 Kvadratdecimeter | 10000 mm² |
| 2 Kvadratdecimeter | 20000 mm² |
| 3 Kvadratdecimeter | 30000 mm² |
| 4 Kvadratdecimeter | 40000 mm² |
| 5 Kvadratdecimeter | 50000 mm² |
| 10 Kvadratdecimeter | 100000 mm² |
| 20 Kvadratdecimeter | 200000 mm² |
| 25 Kvadratdecimeter | 250000 mm² |
| 50 Kvadratdecimeter | 500000 mm² |
| 100 Kvadratdecimeter | 1000000 mm² |
| Reference | Kvadratdecimeter (dm²) | Kvadratmillimeter (mm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 6.237 dm² | 62370 mm² |
| A tennis court | 26080 dm² | 260800000 mm² |
| A football pitch | 714000 dm² | 7.14 × 109 mm² |
| One hectare | 1000000 dm² | 1 × 1010 mm² |
| Central Park, New York | 341000000 dm² | 3.41 × 1012 mm² |
Kvadratdecimeteren er en arealenhed på en hundrededel kvadratmeter, altså hundrede kvadratcentimeter. Den skrives dm². Den er arealet af et kvadrat med ti centimeters side, omtrent som en håndflade eller en ølbrik, og den udfylder hullet mellem de små genstandes kvadratcentimeter og rummenes kvadratmeter.
Decimeteren skylder sin overlevelse rumfanget og ikke arealet. En kubikdecimeter er præcis en liter, hvilket lister forstavelsen ind i verdens mest brugte rumfangsenhed, og en kvadratdecimeter er tværsnittet af den literterning. Den, der kan forestille sig en literkarton, ved allerede, hvordan en kvadratdecimeter ser ud: det er kartonens side.
Dens eneste tunge kommercielle hjemsted er læderhandelen. Huder er uregelmæssige og måles derfor efter areal og ikke efter længde, og europæiske garverier, skofabrikker og lædervarefabrikanter køber og sælger i kvadratdecimeter. En hel oksehud ligger på omkring 200 til 250 kvadratdecimeter, et lammeskind på cirka 50, og priser, skæreudbytter og spildmargener regnes på det grundlag. Britiske og amerikanske købere bruger kvadratfoden til samme formål, og én kvadratfod er 9,29 kvadratdecimeter.
Hverdagens ting lægger sig bekvemt på den. Et A4-ark er 6,24 kvadratdecimeter, en almindelig gulvflise på tredive centimeter er ni, og et stort frimærke er en lille brøkdel af én. Skolen bruger enheden netop derfor: den lader en klasse måle virkelige genstande uden hverken meget store eller meget små tal, og den gør kvadratreglen synlig, da ti centimeters side giver hundrede kvadratcentimeter.
Uden for de anvendelser er den sjælden, og af den sædvanlige grund. Teknikken blev standardiseret på forstavelser i tusindtrin, så kvadratmillimeter, kvadratmeter og kvadratkilometer i praksis dækker alt. Ti kvadratdecimeter skrives mere naturligt som 0,1 kvadratmeter, hvilket sorteres rigtigt ved siden af ethvert andet tal i en specifikation.
Omregningen er let, så længe kvadreringen holdes i sinde. Gang med hundrede for kvadratcentimeter, divider med hundrede for kvadratmeter, og husk, at faktoren mellem naboenheder altid er kvadratet på faktoren mellem længderne og ikke den faktor selv.
Én kvadratdecimeter svarer til 100 kvadratcentimeter, 0,01 kvadratmeter eller cirka 15,5 kvadrattommer.
Kvadratmillimeteren er en arealenhed på en milliontedel kvadratmeter og skrives mm². Den er arealet af et kvadrat med en millimeters side. Den er teknikkens normale enhed for tværsnit, og to af de mest følgesvangre tal inden for byggeri og elarbejde udtrykkes i den.
Elkablet er det første. Uden for Nordamerika angives ledere ved deres tværsnitsareal i kvadratmillimeter: 1,5 mm² til lyskredse, 2,5 mm² til stikkontakter, 6 mm² til et komfur og 16 eller 25 mm² til en husinstallation. Strømbæreevnen følger arealet tæt, så en kobberleder på 2,5 mm² bærer trygt et tyvetal ampere i almindelig boliginstallation, og hele installationsbekendtgørelsen hviler på det forhold.
Nordamerika bruger i stedet American Wire Gauge, hvor tallene løber baglæns og trinnene ikke er proportionale: tykkelse 14 er omkring 2,08 mm² og tykkelse 12 omkring 3,31. At omregne mellem de to systemer hører til elfagets mest fejlbehæftede opgaver, fordi et tykkelsesnummer intet siger om arealet, før man slår det op.
Den anden afgørende brug er spændingen i materialet. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor angiver konstruktionstegninger styrken af stål og beton i N/mm². Et almindeligt konstruktionsstål betegnes S355, fordi det flyder ved 355 newton pr. kvadratmillimeter, og en beton C30/37 når 30 newton pr. kvadratmillimeter ved cylinderprøvning. Bolte klassificeres på samme måde efter deres spændingsareal: en M10-bolt har 58 kvadratmillimeter af det.
Elektronikken måler også sine produkter her. En stor processorchip dækker mellem 300 og 600 kvadratmillimeter, og prisen på en komponent hænger direkte på det tal, fordi en skive tilbyder et fast areal. En kamerasensor i fuldformat er 864 kvadratmillimeter mod omkring 30 for et telefonkamera, og dér ligger størstedelen af grunden til, at de to opfører sig så forskelligt i svagt lys.
Under kvadratmillimeteren fortsætter den metriske stige til kvadratmikrometeren, som bruges til transistorer og cellebiologi, men næsten intet i almindelig fremstilling behøver at gå længere ned. Ovenover overtager kvadratcentimeteren ved hundrede kvadratmillimeter.
Én kvadratmillimeter svarer til 0,01 kvadratcentimeter, 0,000001 kvadratmeter eller cirka 0,00155 kvadrattommer.