| Megaliter (ML) | Amerikanske flydende pints (pt) |
|---|---|
| 1 Megaliter | 2113376.41887 pt |
| 2 Megaliter | 4226752.83773 pt |
| 3 Megaliter | 6340129.2566 pt |
| 4 Megaliter | 8453505.67546 pt |
| 5 Megaliter | 10566882.0943 pt |
| 10 Megaliter | 21133764.1887 pt |
| 20 Megaliter | 42267528.3773 pt |
| 25 Megaliter | 52834410.4716 pt |
| 50 Megaliter | 105668820.943 pt |
| 100 Megaliter | 211337641.887 pt |
| Reference | Megaliter (ML) | Amerikanske flydende pints (pt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.000000005 ML | 0.0105669 pt |
| A can of soft drink | 0.00000033 ML | 0.697414 pt |
| A wine bottle | 0.00000075 ML | 1.58503 pt |
| A bathtub | 0.00015 ML | 317.006 pt |
| An Olympic swimming pool | 2.5 ML | 5283441 pt |
Megaliteren er en rumfangsenhed på en million liter, altså tusind kubikmeter. Symbolet er ML. Den er vandforvaltningens arbejdsenhed: vandingsrettigheder, renseanlægs kapacitet, gårdbassiner og handelen med vandrettigheder tælles alle i megaliter, fordi mængderne er alt for store til liter og ubekvemt små til kubikkilometer.
Australien har fået mest ud af den. Vandingsvand i Murray-Darling-oplandet ejes som rettigheder målt i megaliter, sæsontildelinger meddeles som en andel af disse rettigheder, og de rettigheder, der opstår, handles på et åbent marked, hvor priser noteres i dollar pr. megaliter. Det marked hører til de største af sin art i verden, og hver pris på det er en pris pr. million liter.
Britiske vandselskaber bruger den om gennemstrømningen. Et vandværk klassificeres i megaliter pr. døgn, forsyningszoner afbalanceres i samme enhed, og lækage opgøres som megaliter tabt hvert døgn i et net. Da en stor by bruger flere hundrede megaliter i døgnet, holder enheden nationale og regionale tal på tre eller fire cifre frem for i ulæselige rækker af nuller.
En velkendt genstand fastlægger skalaen. Et olympisk svømmebassin på halvtreds gange femogtyve meter, fyldt til to meter, rummer 2500 kubikmeter, altså to en halv megaliter. Journalistikken bruger den sammenligning uophørligt om magasinniveauer og oversvømmelsesmængder, og den holder netop, fordi bassinet og enheden ligger inden for en faktor tre fra hinanden.
På gårde beskriver enheden oplagringen. Et australsk gårdbassin kan rumme fra fem til halvtreds megaliter, en vandingssæson planlægges i megaliter pr. hektar, og fordampningstab fra åbne magasiner skønnes på samme måde. Spildevandsrensning, industrielt procesvand og mineområders vandbalancer følger efter.
Dens eneste fare er typografisk. I de rigtige symboler er mL en milliliter og ML en megaliter, og de to adskiller sig med en faktor tusind millioner. Et dokument, der sjusker med store bogstaver, kan derfor forvandle et laboratorierumfang til et vandmagasin, og derfor insisterer både vandteknisk og klinisk skrift på den rette skrivemåde.
Én megaliter svarer til 1 000 000 liter, 1000 kubikmeter, cirka 264 172 amerikanske gallons eller omkring 220 000 britiske gallons.
USA's flydende pint er en rumfangsenhed på præcis 473,176473 milliliter. Symbolet er pt. Det er seksten amerikanske flydende unser og en ottendedel amerikansk gallon. Den er mærkbart mindre end den britiske pint på 568 milliliter, fordi den amerikanske pint rummer seksten flydende unser, hvor den britiske rummer tyve.
Den forskel på fire unser er hele historien om de to pints. Begge systemer nedstammer fra de samme middelalderlige engelske mål, men Storbritannien byggede sin væskekæde om i 1824 omkring en gallon på ti pund vand, mens USA beholdt den ældre vingallon på 231 kubiktommer. Pinten arvede forskellen, og en britisk pint er i dag omkring en femtedel større end en amerikansk.
Remsen lever videre, fordi den amerikanske pint passer ind i den. Tanken om, at en pint er et pund verden over, gælder den amerikanske pint, eftersom seksten flydende unser vand vejer 1,04 pund, og den falder i Storbritannien, hvor en pint vand vejer et og et kvart pund. Udtrykket minder nyttigt om, at remser om mål rejser dårligere end målene selv.
Fadøllet er der, hvor forskellen bliver synlig for den rejsende, og hvor amerikansk praksis er løsere end britisk. Der findes intet føderalt krav om, at et glas solgt som pint skal rumme en pint, og det udbredte sekstenunseglas rummer den mængde kun fyldt til randen, så en øl skænket med skum indeholder mindre. Flere delstater har lovgivet om spørgsmålet netop, fordi det britiske systems kontrollerede glas ikke har noget amerikansk modstykke.
Husholdningsemballagen bruger den uophørligt. Mælk, fløde, is og bløde frugter sælges i pintbeholdere, og en doneret blodenhed kaldes i daglig tale en pint, skønt den rummer omkring 470 milliliter. Kvalitetsis i pintbæger hører til landets mest genkendelige detailformater.
Dertil findes en amerikansk tør pint på 551 milliliter til frugt og grønt, og intet i ordet skiller den ud. En pint fløde og en pint blåbær er altså forskellige mængder med omkring seksten procents forskel, den slags enkelthed, der først bliver synlig, når nogen prøver at omregne en opskrift.
Én amerikansk flydende pint svarer til 473,176 milliliter, 16 amerikanske flydende unser, 0,125 amerikanske gallons eller cirka 0,833 britiske pints.