| Lysår (ly) | Dekameter (dam) |
|---|---|
| 1 Lysår | 946073047258080 dam |
| 2 Lysår | 1.89214609452 × 1015 dam |
| 3 Lysår | 2.83821914177 × 1015 dam |
| 4 Lysår | 3.78429218903 × 1015 dam |
| 5 Lysår | 4.73036523629 × 1015 dam |
| 10 Lysår | 9.46073047258 × 1015 dam |
| 20 Lysår | 1.89214609452 × 1016 dam |
| 25 Lysår | 2.36518261815 × 1016 dam |
| 50 Lysår | 4.73036523629 × 1016 dam |
| 100 Lysår | 9.46073047258 × 1016 dam |
| Reference | Lysår (ly) | Dekameter (dam) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 3.13929 × 10-17 ly | 0.0297 dam |
| Average adult human height | 1.7969 × 10-16 ly | 0.17 dam |
| A football pitch (length) | 1.10985 × 10-14 ly | 10.5 dam |
| A marathon | 4.46002 × 10-12 ly | 4219.5 dam |
| Height of Mount Everest | 9.3534 × 10-13 ly | 884.9 dam |
Lysåret er den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af et juliansk år, lig med nøjagtig 9.460.730.472.580.800 meter eller omkring 9,46 billioner kilometer. Symbolet er ly.
Det er en enhed for afstand og ikke for tid, hvilket navnet slører, og hvilket giver anledning til en vedholdende forvirring. Nøjagtigheden følger af to definerede størrelser: lysets hastighed er fastsat til 299.792.458 meter i sekundet, og et juliansk år er defineret som nøjagtig 365,25 døgn à 86.400 sekunder. Produktet af de to giver et tal helt uden måleusikkerhed.
Enhedens styrke er, at den gør lysets endelige hastighed håndgribelig. At betragte et objekt tolv lysår borte betyder at se det, som det var for tolv år siden, og den forsinkelse er ingen kuriositet, men selve grundlaget for den observerende kosmologi. De fjerneste galakser, der er iagttaget, ligger milliarder af lysår borte, så teleskoper er i praksis instrumenter til at kigge ind i fortiden.
Nære afstande virker beskedne i enhedens målestok. Proxima Centauri, Solens nærmeste stjerne, ligger 4,25 lysår borte. Sirius 8,6. Mælkevejens centrum ligger omkring 26.000 lysår fra Jorden, og galaksen strækker sig over cirka 100.000. Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår borte og kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted, hvilket gør den til det fjerneste objekt, de fleste nogensinde vil se direkte.
Fagastronomer foretrækker som regel parsec, der følger naturligt af parallaksemåling, og tidsskrifter angiver afstande i parsec, kiloparsec og megaparsec. Lysåret er fremherskende i populær fremstilling, fordi det ikke kræver anden forklaring end lysets hastighed.
Beslægtede enheder følger samme princip i mindre skala. Lyssekundet, omkring 300.000 kilometer, ligger tæt på afstanden Jorden-Månen, og radioingeniører bruger lysnanosekundet på cirka 30 centimeter, når de tænker over signalets udbredelse i et kabel. Lysminuttet og lystimen optræder af og til i beskrivelser af det ydre solsystem.
Et lysår svarer til 63.241 astronomiske enheder, cirka 0,3066 parsec eller 9,4607 billioner kilometer.
Dekameteren er ti meter og skrives dam. Det er en gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deka, men ligesom decimeteren bruges den sjældent. Deka er den eneste multiplumforstavelse i SI, hvis symbol består af to bogstaver, hvilket gør den lidt besværlig at skrive og kan have bidraget til, at den er blevet forbigået.
Stavemåden varierer. Dekameter er den internationale form; i visse amerikanske tekster skrives dekameter, og i ældre materiale ses undertiden symbolet dkm, selv om dam er den form, BIPM anerkender. Ligheden mellem dam og forkortelsen for decimeter har givet anledning til forveksling, og nogle standardiseringsorganer fraråder enheden alene af den grund.
Hvor den trods alt bruges, er det mest inden for landmåling, skovbrug og agronomi. Markmål, planteafstande og træhøjder ligger bekvemt i størrelsesordenen få dekameter. Enkelte europæiske matrikelregistre bruger enheden. Den optræder også i specifikationer for kabler og slanger, der leveres i timeterslængder.
Den afledte arealenhed er bedre kendt end længdeenheden. En kvadratdekameter er 100 kvadratmeter, altså nøjagtig en ar. Aren bruges i sig selv kun lidt, men dens hundredfoldige multiplum, hektaren, er standardmålet for landareal i det meste af verden. En hektar er 100 ar eller 10.000 kvadratmeter og kan lige så godt beskrives som en kvadrathektometer.
I praksis udtrykker de fleste ti meter ganske enkelt som ti meter, eller som 0,01 kilometer, når man arbejder i større skala. Dekameteren forstås bedst som en formelt korrekt enhed, som dagligdagens sprogbrug er gået uden om.
Størrelsen optræder alligevel i en dagligdags sammenhæng uden at blive nævnt ved navn. Banelængder i svømmehaller, afsnit på løbebaner og afstanden mellem gadelamper fastsættes ofte i multipla af ti meter. Planlægningsdokumenter, der angiver grundbredder eller bygningers afstand til vejskel, arbejder ofte i samme net. Størrelsen er nyttig; det er kun ordet, der er gået af brug.
Dens kvadrat er klaret sig bedre end længden selv. Aren, hundrede kvadratmeter, er kvadratdekameteren under et andet navn, og selv om aren i dag er sjælden, styrer dens hundredfold hektaren jordmålingen i næsten hele verden. Samme mønster ses i dekaren på tusind kvadratmeter, den gængse enhed for agerjord i Tyrkiet, Grækenland, Norge og dele af Balkan, hvilket ganske enkelt er ti ar. Dekameteren overlever altså først og fremmest ved arv: ingen angiver et markskel i dekameter, men en stor del af verdens jord købes og sælges i enheder bygget af den.
En dekameter svarer til 10 meter, 1000 centimeter eller 0,01 kilometer. Det er omkring 32,8084 fod.