Omregning fra 2 Kilowatttimer til Joule

=

Byt om

Formel til omregning af Kilowatttimer (kWh) til Joule (J)

Mere information

Omregningstabel Kilowatttimer til Joule

Kilowatttimer (kWh)Joule (J)
1 Kilowatttime3600000 J
2 Kilowatttimer7200000 J
3 Kilowatttimer10800000 J
4 Kilowatttimer14400000 J
5 Kilowatttimer18000000 J
10 Kilowatttimer36000000 J
20 Kilowatttimer72000000 J
25 Kilowatttimer90000000 J
50 Kilowatttimer180000000 J
100 Kilowatttimer360000000 J

Referenceværdier for energi

ReferenceKilowatttimer (kWh)Joule (J)
One food calorie (kcal)0.00116222 kWh4184 J
An AA alkaline battery0.00277778 kWh10000 J
Daily adult food intake2.32444 kWh8368000 J
One unit on an electricity bill1 kWh3600000 J
A lightning strike277.778 kWh1 × 109 J

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Kilowatttime (kWh)

Kilowatt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én kilowatts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3,6 millioner joule. Symbolet er kWh. Det er den enhed, praktisk talt al elektricitet i verden købes og sælges i.

Formen forklarer nytten. Effekt gange tid giver energi, så et apparat mærket i watt og en tid i timer giver et tal, der kan læses direkte på en regning. Et varmeapparat på to kilowatt, der kører i tre timer, bruger seks kilowatt-timer, og mellem apparatets mærkeplade og tallet på måleren kræves ingen omregning.

Husstandenes forbrug ligger på en forståelig skala. En typisk europæisk husstand bruger mellem 2000 og 5000 kilowatt-timer om året, en amerikansk nærmere 10 000. At koge en elkedel én gang koster omkring 0,1, en vaskemaskine cirka 0,7, og et moderne køleskab omkring 200 om året. De tal gør enheden til et virksomt redskab til at ræsonnere om, hvor energien i et hjem faktisk bliver af.

Elbilerne gav den et nyt publikum. Batterikapacitet angives i kilowatt-timer, typisk mellem 40 og 100 for en personbil, og effektiviteten udtrykkes i kilowatt-timer pr. hundrede kilometer, elektricitetens modstykke til liter pr. hundrede kilometer. Ladeeffekten i kilowatt afgør derefter, hvor lang tid det tager at levere en given mængde energi.

Enheden hører ikke til SI og bebrejdes undertiden at føje en enhed med præfiks til en tidsenhed uden for SI. Megajoulen er det formelt korrekte alternativ, og nogle lande afregner faktisk gas i megajoule eller gigajoule, men kilowatt-timens direkte forbindelse til apparaternes mærkeeffekt har holdt den dominerende for el overalt.

Større multipla driver elindustrien. Megawatt-timen er engroshandelens enhed, gigawatt-timen beskriver et kraftværks produktion over et døgn, og terawatt-timen bruges til et lands årsforbrug.

Taksterne har gjort enheden til et signal lige så vel som et mål. Tidsstyret prissætning tager forskellige beløb pr. kilowatt-time efter tidspunktet på døgnet, engrosmarkeder gøres op i halvtimesblokke, og i perioder med megen vind og lav efterspørgsel er prisen gået under nul, så producenter betaler for at blive ved med at levere. Husstande med batteri eller elbil svarer ved at flytte forbruget til de billige timer, hvilket jævner belastningen på nettet. Kilowatt-timen er også den enhed, hvori elektricitetens kulstofintensitet angives, i gram kuldioxid pr. kilowatt-time, hvilket lader et lands produktionssammensætning bedømmes på ét eneste tal.

Én kilowatt-time svarer til 3,6 millioner joule, 3600 kilojoule eller cirka 860 kilokalorier.


Information om Joule (J)

Joulen er SI-enheden for energi, arbejde og varme. Symbolet er J. Én joule er det arbejde, der udføres, når en kraft på én newton flytter sit angrebspunkt én meter, og lige så meget den energi, der afgives, når én watts effekt strømmer i ét sekund.

Den lighed er grunden til, at enheden findes. Før det nittende århundrede blev varme og mekanisk arbejde opfattet som forskellige ting målt i forskellige enheder, varme i kalorier og arbejde i fodpund. James Prescott Joule brugte år på at vise, at en bestemt mængde mekanisk arbejde altid giver den samme mængde varme, mest berømt ved at røre vand med et skovlhjul drevet af faldende lodder og måle temperaturstigningen. At fastlægge den vekselkurs, varmens mekaniske ækvivalent, forenede mekanikken og termodynamikken til ét fag.

Fordi den defineres gennem basisenhederne, binder joulen alt sammen. Den er en newtonmeter, en wattsekund, en coulombvolt og et kilogram meter i anden pr. sekund i anden, og hver af disse former forekommer i brug alt efter, hvilken gren af fysikken der taler. Elektrisk, mekanisk, termisk og kemisk energi tælles alle i samme enhed, og det er det, der overhovedet gør energiregnskab over et helt system muligt.

Skalaen er på nyttig vis i menneskestørrelse. At løfte et æble én meter koster omkring én joule. Et hjerteslag bruger cirka én joule. At tabe en lærebog fra et skrivebord frigør en halv snes. Under det bliver joulen ubekvem, og enhederne med præfiks overtager; over det gør kilojoulen og megajoulen det samme.

Fødevarers energi måles egentlig i joule, og mærkningen i Australien, New Zealand og Den Europæiske Union angiver kilojoule ved siden af eller i stedet for kalorier. Kalorien lever videre i almindelig brug mest af vane, og omregningen, én kalorie lig 4,184 joule, er fastlagt ved definition og ikke målt.

Ernæringslære, ballistik, batterikapacitet, laserudgang, sprængkraft og den energi, et jordskælv frigør, angives alle i joule eller dens multipla, hvilket gør det muligt at sammenligne størrelser fra helt forskellige områder direkte.

Én joule svarer til én newtonmeter, én wattsekund, cirka 0,239 kalorier eller omkring 0,000278 watttimer.