Omregning fra 2 Hænder til Meter

Information om Hånd (hh)

Hånden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig fire tommer, altså 101,6 millimeter. Den lever videre i én eneste specialiseret anvendelse: at måle højden på heste og ponyer. Næsten intet andet sted er den stadig i brug.

Målet tages fra jorden til manken, den forhøjning mellem skulderbladene, hvor halsen møder ryggen. Manken vælges, fordi den er et fast punkt i skelettet, der ikke flytter sig, når hesten løfter eller sænker hovedet, så tallet kan gentages på en måde, som en måling til issen ikke kunne.

Skrivemåden er usædvanlig og læses ofte forkert. Højder skrives med et komma, der ikke angiver en decimalbrøk. En hest på 15,2 hænder står femten hænder og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Da en hånd er fire tommer, løber cifferet efter kommaet kun fra 0 til 3, og 15,4 er ikke en gyldig højde. Forkortelsen hh, af engelsk hands high, er almindelig.

Grænsen mellem pony og hest sættes efter sædvane ved 14,2 hænder, selv om den præcise grænse varierer mellem stambøger og konkurrencediscipliner. Koldblodsracer som shire overstiger jævnligt 17 hænder. De højeste heste, der er registreret, har stået over 20 hænder.

Enheden stammer fra bredden af et menneskes håndflade, en oprindelse den deler med flere oldtidsmål. Både det egyptiske og det romerske system havde et håndfladermål af sammenlignelig størrelse. At den blev fastsat til fire tommer i England tilskrives sædvanligvis en forordning af Henrik 8. At hånden lever videre i rideverdenen skyldes i høj grad tradition, og internationale konkurrenceregler angiver nu også højden i centimeter.

At måle nøjagtigt er sværere, end det ser ud. Hesten skal stå opstillet på plan grund med hovedet i naturlig stilling, og man bruger en særlig målestok med vaterpas og glidende tværarm frem for et målebånd. Beslag øger højden, så officielle målinger angiver, om hesten er skoet, og konkurrenceregler med højdegrænser kræver attest fra en udpeget måler.

En hånd svarer til 4 tommer, 101,6 millimeter eller 0,1016 meter.

Information om Meter (m)

Meteren er basisenheden for længde i Det Internationale Enhedssystem og skrives m. Alle andre SI-enheder for længde er defineret som multipla eller dele af meteren, og ud fra den bygges igen enhederne for areal, rumfang, hastighed og meget andet.

Definitionen er blevet ændret fire gange, og hver gang er en fysisk genstand blevet erstattet af noget, der lettere kan gentages. Det franske videnskabsakademi foreslog i 1791, at meteren skulle være en titusinddel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Opmålingen af den bue tog seks år og gav en lille fejl, eftersom Jorden ikke er en fuldkommen kugle. I 1889 blev definitionen knyttet til en stang af platin og iridium, der blev opbevaret i Sèvres uden for Paris, med kopier fordelt til de underskrivende lande. I 1960 blev meteren omdefineret som 1 650 763,73 bølgelængder af det orangerøde lys, som krypton-86 udsender.

Den nuværende definition er fra 1983 og er usædvanlig, fordi den fastlægger en anden størrelse. Lysets hastighed i vakuum defineres som præcis 299 792 458 meter i sekundet, og meteren følger heraf: den strækning, lyset tilbagelægger på 1/299 792 458 sekund. Lysets hastighed måles altså ikke længere, men er en defineret konstant, og bedre måleteknik forfiner i dag meteren frem for hastigheden.

Enheden bruges over hele verden til bygningsmål, løbebaner, svømmebassiner, vanddybde, stof og tovværk. Kun ganske få lande holder fast i britiske enheder i dagligdagen, og selv dér er meteren fremherskende inden for videnskab og medicin.

Nogle dagligdags holdepunkter gør skalaen lettere at fornemme. En almindelig indvendig dør er omkring to meter høj. En voksens skridt er tæt på tre kvarte meter, og det er derfor, man kan skridte en afstand af og få et brugbart mål. Bredden af en vognbane ligger mellem tre og tre en halv meter i de fleste lande.

En meter svarer til 100 centimeter, 1000 millimeter eller 0,001 kilometer. Det er cirka 3,28084 fod eller 39,3701 tommer.