| Reference | Gallon (gal) | Kubikdecimeter (dm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.00109985 gal | 0.005 dm³ |
| A can of soft drink | 0.0725899 gal | 0.33 dm³ |
| A wine bottle | 0.164977 gal | 0.75 dm³ |
| A bathtub | 32.9954 gal | 150 dm³ |
| An Olympic swimming pool | 549923 gal | 2500000 dm³ |
Gallonen i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 4,54609 liter. Symbolet er gal. Den rummer fire quarts, otte pints og 160 britiske flydende unser, og den er omkring en femtedel større end USA's gallon, en forskel, der volder mere forvirring end nogen anden uoverensstemmelse mellem de to systemer.
Dens oprindelige definition var elegant. Mål- og vægtloven fra 1824 fastsatte den britiske gallon som det rumfang, ti pund destilleret vand optager ved toogtres grader Fahrenheit under et lufttryk på tredive tommer kviksølv. Det bandt væskemålet direkte til avoirdupois-pundet, så en gallon vand vejede ti pund og en pint et og et kvart pund. I 1985 blev definitionen erstattet af det nøjagtige metriske tal, men det gamle forhold holder stadig inden for en brøkdel af en procent.
Brændstofforbruget holder den i daglig brug. Britiske og irske bilister beskriver forbruget i miles pr. gallon, selv om brændstof er blevet solgt i liter siden 1990'erne, og tallet er et britisk. Den samme bil noterer omkring tyve procent højere i britiske miles pr. gallon end i amerikanske, alene fordi gallonen er større, og derfor er effektivitetssammenligninger over Atlanten meningsløse, medmindre gallonen angives.
Den lovlige brug i Storbritannien er i dag snæver, men virkelig. Fadøl og cider skal sælges i pints, halve pints eller tredjedele pints, og mælk i returglas må sælges i pints, hvilket holder hele den britiske kæde i live ved at holde dens mindste arbejdende led i live. Flere caribiske områder sælger stadig motorbrændstof pr. britisk gallon.
Forskellen fra den amerikanske gallon fortjener at blive sagt lige ud. Én britisk gallon er 4,546 liter og én amerikansk 3,785, så én britisk gallon er 1,2 amerikanske gallons. Opskrifter, forbrugstal, tankrumfang og kemiske fortyndinger går alle i stykker, hvis man antager den forkerte, og fejlen er stor nok til at betyde noget og lille nok til at se troværdig ud.
Nedenunder løber kæden quart, pint, gill og flydende unse, hver en fjerdedel eller en femtedel af den ovenover frem for et decimalt trin. Den opbygning var tænkt til at dele et kar ved gentagen halvering, hvilket er en praktisk fordel ved skænkning og en alvorlig plage ved beregning.
Én britisk gallon svarer til 4,54609 liter, 8 britiske pints, 160 britiske flydende unser eller cirka 1,201 amerikanske gallons.
Kubikdecimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, skrevet dm³. Den er rumfanget af en terning med ti centimeters kant, og siden 1964 har den været literens nøjagtige definition. De to er den samme størrelse, og valget mellem dem er hele metersystemets klareste eksempel på et navn, der vælges efter, hvad det gør ved en beregning.
Kemien foretrækker kubikdecimeteren af en bestemt grund. Koncentrationen skrives i mol pr. kubikdecimeter, og enhver anden størrelse i samme beregning udtrykkes i meter, kilogram og sekunder eller deres forstavelsesformer. At holde rumfanget som en længde i tredje gør, at enhederne i en ligning forkortes ved et blik, uden at nogen behøver at huske, at en liter er en tusindedel kubikmeter.
Derfor skriver britisk og Commonwealth-kemiundervisning mol dm⁻³, hvor amerikansk skriver molær. En enmolær opløsning og en opløsning på én mol pr. kubikdecimeter er identiske, men kun den sidste form gør dimensionerne synlige. Den, der uddannes med den, kan efterprøve et svar ved at se på enhederne, hvilket er den mest pålidelige vane til at fange fejl i kvantitativ kemi.
Gasrumfang følger samme aftale. Én mol ideal gas fylder 22,4 kubikdecimeter ved nul grader Celsius og én atmosfære, og omkring 24,0 kubikdecimeter ved stuetemperatur, så en reaktionsstøkiometri omregnes til et måleligt rumfang i ét skridt. Disse hører til skolekemiens mest citerede tal, og de skrives næsten altid i dm³ frem for i liter.
Andre steder vinder literen let. Ingen køber brændstof, mælk eller maling i kubikdecimeter, og ingen drikkevareetiket bærer symbolet, fordi navnet liter er kortere, ældre og forstås af alle. Kubikdecimeteren lever videre, hvor det er en formel og ikke en kunde, der læser tallet.
Forholdet til naboerne er værd at holde klart netop på grund af tredje potens. Én kubikdecimeter rummer tusind kubikcentimeter, ikke hundrede, og tusind kubikdecimeter bliver én kubikmeter. Hvert trin i længde er en faktor ti og hvert trin i rumfang en faktor tusind, og derfra kommer størstedelen af de fejl, der begås med denne enhed.
Én kubikdecimeter svarer til 1 liter, 1000 kubikcentimeter, 0,001 kubikmeter eller cirka 61,02 kubiktommer.