Omregning fra 2 Dekameter til Nanometer

Information om Dekameter (dam)

Dekameteren er ti meter og skrives dam. Det er en gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deka, men ligesom decimeteren bruges den sjældent. Deka er den eneste multiplumforstavelse i SI, hvis symbol består af to bogstaver, hvilket gør den lidt besværlig at skrive og kan have bidraget til, at den er blevet forbigået.

Stavemåden varierer. Dekameter er den internationale form; i visse amerikanske tekster skrives dekameter, og i ældre materiale ses undertiden symbolet dkm, selv om dam er den form, BIPM anerkender. Ligheden mellem dam og forkortelsen for decimeter har givet anledning til forveksling, og nogle standardiseringsorganer fraråder enheden alene af den grund.

Hvor den trods alt bruges, er det mest inden for landmåling, skovbrug og agronomi. Markmål, planteafstande og træhøjder ligger bekvemt i størrelsesordenen få dekameter. Enkelte europæiske matrikelregistre bruger enheden. Den optræder også i specifikationer for kabler og slanger, der leveres i timeterslængder.

Den afledte arealenhed er bedre kendt end længdeenheden. En kvadratdekameter er 100 kvadratmeter, altså nøjagtig en ar. Aren bruges i sig selv kun lidt, men dens hundredfoldige multiplum, hektaren, er standardmålet for landareal i det meste af verden. En hektar er 100 ar eller 10.000 kvadratmeter og kan lige så godt beskrives som en kvadrathektometer.

I praksis udtrykker de fleste ti meter ganske enkelt som ti meter, eller som 0,01 kilometer, når man arbejder i større skala. Dekameteren forstås bedst som en formelt korrekt enhed, som dagligdagens sprogbrug er gået uden om.

Størrelsen optræder alligevel i en dagligdags sammenhæng uden at blive nævnt ved navn. Banelængder i svømmehaller, afsnit på løbebaner og afstanden mellem gadelamper fastsættes ofte i multipla af ti meter. Planlægningsdokumenter, der angiver grundbredder eller bygningers afstand til vejskel, arbejder ofte i samme net. Størrelsen er nyttig; det er kun ordet, der er gået af brug.

Dens kvadrat er klaret sig bedre end længden selv. Aren, hundrede kvadratmeter, er kvadratdekameteren under et andet navn, og selv om aren i dag er sjælden, styrer dens hundredfold hektaren jordmålingen i næsten hele verden. Samme mønster ses i dekaren på tusind kvadratmeter, den gængse enhed for agerjord i Tyrkiet, Grækenland, Norge og dele af Balkan, hvilket ganske enkelt er ti ar. Dekameteren overlever altså først og fremmest ved arv: ingen angiver et markskel i dekameter, men en stor del af verdens jord købes og sælges i enheder bygget af den.

En dekameter svarer til 10 meter, 1000 centimeter eller 0,01 kilometer. Det er omkring 32,8084 fod.

Information om Nanometer (nm)

Nanometeren er en milliardtedel af en meter. Den dannes ved at sætte SI-forstavelsen nano, der betyder 10^-9, foran meteren, og skrives nm. Forstavelsen kommer af det græske nanos, der betyder dværg.

Dette er den skala, moderne optik og elektronik arbejder i. Synligt lys strækker sig fra omkring 380 nm i den violette ende til 750 nm i den røde, hvilket gør nanometeren til standardenheden, når farve skal beskrives fysisk. En laserpegepind, der sender ved 532 nm, lyser grønt, en ved 650 nm rødt. Ultraviolet lys ligger under 380 nm og infrarødt over 750 nm.

Biologien bruger enheden hele tiden. DNA-dobbeltspiralen er omkring 2 nm bred. En typisk virus måler mellem 20 og 300 nm. Cellemembraner er cirka 7 nm tykke. Disse mål ligger under opløsningen i almindelige lysmikroskoper, som af lysets egen bølgelængde er begrænset til omkring 200 nm.

Halvlederfremstillingen gjorde nanometeren kendt uden for videnskaben. Procesknuder har fået navne som 90 nm, 45 nm, 14 nm, 5 nm og mindre. Tallet svarer ikke længere til nogen enkelt målbar detalje på chippen, men er blevet en markedsføringsbetegnelse snarere end et fysisk mål, selv om de underliggende strukturer faktisk måler nanometer. Porten i en moderne transistor er få snese atomer bred.

Nanoteknologien har navn efter enheden og omfatter efter almindelig praksis strukturer mellem 1 og 100 nm. Materialer opfører sig ofte anderledes i dette område, fordi overfladeeffekter begynder at veje tungere end egenskaberne i materialet som helhed.

At måle i denne skala kræver instrumenter, der ikke bygger på synligt lys. Elektronmikroskoper opløser detaljer under en nanometer ved hjælp af elektroner, hvis effektive bølgelængde er langt kortere end lysets. Atomkraftmikroskoper arbejder på en anden måde: de trækker en skarp spids hen over overfladen og registrerer dens udbøjning. Begge var uundværlige for nanoteknologiens udvikling, for et fagområde kommer ikke langt, så længe dets genstand forbliver usynlig.

En nanometer svarer til 10 ångström, 1000 pikometer eller 0,001 mikrometer. Et ark papir er cirka 100.000 nm tykt.