| Zebibit per sekund (Zibit/s) | Exbioktetter per sekund (Eio/s) |
|---|---|
| 1 Zebibit per sekund | 128 Eio/s |
| 2 Zebibit per sekund | 256 Eio/s |
| 3 Zebibit per sekund | 384 Eio/s |
| 4 Zebibit per sekund | 512 Eio/s |
| 5 Zebibit per sekund | 640 Eio/s |
| 10 Zebibit per sekund | 1280 Eio/s |
| 20 Zebibit per sekund | 2560 Eio/s |
| 25 Zebibit per sekund | 3200 Eio/s |
| 50 Zebibit per sekund | 6400 Eio/s |
| 100 Zebibit per sekund | 12800 Eio/s |
| Reference | Zebibit per sekund (Zibit/s) | Exbioktetter per sekund (Eio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.74338 × 10-17 Zibit/s | 6.07153 × 10-15 Eio/s |
| Typical home broadband | 8.47033 × 10-14 Zibit/s | 1.0842 × 10-11 Eio/s |
| Gigabit Ethernet | 8.47033 × 10-13 Zibit/s | 1.0842 × 10-10 Eio/s |
| Streaming a 4K film | 2.11758 × 10-14 Zibit/s | 2.71051 × 10-12 Eio/s |
Zebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i halvfjerdsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 exbibit pr. sekund. Symbolet er Zibit/s. Den er zettabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent — nær en femtedel.
Intet kører i denne takt, og intet udformes til det. Én zebibit pr. sekund er omkring tusind gange internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden findes, fordi IEC-rækken, ligesom den metriske række den følger, blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for.
Den fuldstændighed er en bevidst udformningsgrundsætning og ingen forsømmelse. Et målesystem, hvis navne slipper op på et vilkårligt punkt, tvinger hver fremtidig bruger til at improvisere en udvidelse, og improviserede udvidelser strider mod hinanden. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og fjerner muligheden.
Kløften på atten procent på dette niveau er den klareste illustration af, hvorfor den binære række overhovedet var nødvendig. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, hvilket ingen bemærkede; afvigelsen ganges med 1,024 ved hvert trin, og her er den allerede så stor, at ingen læser kunne behandle de to mærkninger som udskiftelige, end ikke i uformel skrift.
I oktetter er én zebibit pr. sekund 147 573 952 589 676 412 928, altså 128 exbioktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt i hver enhed på skalaen er en øvelse og ingen anvendelse, men en, en omregner må udføre rigtigt, for regningen bliver ikke omtrentlig, fordi størrelsen bliver uopnåelig.
Den praktiske lære er den, hele den binære række underviser i: det lille i er ikke valgfrit. Det er det eneste tegn i et skrevet tal, der skiller en topotens fra en tierpotens, og på dette punkt af skalaen ligger de to nær en femtedel fra hinanden.
Én zebibit pr. sekund svarer til 1024 exbibit pr. sekund, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter pr. sekund eller omkring 1,181 zettabit pr. sekund.
Exbioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 pebioktetter pr. sekund, altså to i tresindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Eio/s. Den er exaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ingen maskine, intet net og ingen sum når denne takt. Én exbioktet pr. sekund er mere end otte gange hele internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden beskriver en kapacitet uden kilde, der kunne fodre den, og uden mål, der kunne optage den.
To i tresindstyvende er ikke desto mindre et velkendt tal i databehandlingen, for det er størrelsen af det adresserum, en 64-bitsmaskine kan nå i oktetter, delt med seksten. Samme topotens vender tilbage i filsystemernes grænser, i hukommelseskort og i udformningen af hvert system bygget på den arkitektur, så størrelsen er velkendt, skønt ingen takt kommer i nærheden.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt. Hver binær forstavelse parres med hver enhed, præcis som hver metrisk forstavelse gør, så en læser, der aldrig har set Eio/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, hvilket er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Forskellen fra den decimale enhed er værd at gentage på hvert niveau, fordi den hober sig op. Ved kibioktetten var den 2,4 procent, her overstiger den en ottendedel, og ved yobioktetten vil den overstige en femtedel. Den vækst er de binære forstavelsers grund til at findes, og derfor må det lille i skrives selv i tal, ingen vil tjekke.
For en omregner er behandlingen mekanisk: seks multiplikationer med 1024 fra oktetterne, eller de tilsvarende divisioner på vej ned. Værdien af at gøre det rigtigt ligger ikke i, at nogen vil bruge resultatet, men i, at et værktøj, der behandler alle tilfælde ens, kan stoles på i de tilfælde, der betyder noget.
Én exbioktet pr. sekund svarer til 1024 pebioktetter pr. sekund, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter pr. sekund eller omkring 1,153 exaoktetter pr. sekund.