Omregning fra 100 Kilopascal til Terapascal

Information om Kilopascal (kPa)

Kilopascalen er en trykenhed på tusind pascal. Symbolet er kPa. Den er en hundrededel bar og ti hektopascal, og den er den sammenhængende SI-enhed, teknikken var tænkt at antage, da pascalen viste sig for lille at skrive bekvemt. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal.

Ved dækkene møder de fleste den. Canada, Australien, New Zealand og store dele af Asien angiver anbefalede dæktryk i kilopascal, så et mærkat i bildøren viser 220 eller 240 i stedet for 32 eller 35 pund pr. kvadrattomme. De to skalaer står side om side på næsten enhver moderne måler, og omregningen ligger nær syv kilopascal pr. pund og kvadrattomme.

Anlægsteknikken bruger den til laster på jord og bærende konstruktion. En jords bæreevne angives i kilopascal, et fast ler tillader måske 150 og et blødt langt mindre, og vindlasten på en facade beregnes i samme enhed. Da én kilopascal også er én kilonewton pr. kvadratmeter, bevæger konstruktionsberegninger sig mellem kraft og tryk uden omregningsfaktor.

Lægevidenskaben bruger den ét vigtigt sted. Arterielle blodgasser opgives i kilopascal i Storbritannien, Irland og store dele af Europa, hvor et sundt ilttryk ligger på elleve til tretten, mens USA opgiver samme måling i millimeter kviksølv som firs til hundrede. De to tal beskriver identisk blod, og den, der læser et udenlandsk prøvesvar, må vide, hvilken konvention det følger.

Vakuumarbejdet tæller nedad i den. Et grovvakuum er nogle få kilopascal absolut, en støvsuger i hjemmet trækker måske tyve kilopascal under lufttrykket, og frysetørring arbejder langt under én. At angive vakuum som et absolut tryk i kilopascal undgår tvetydigheden ved at beskrive det som et negativt overtryk.

Dens besværlighed er kun sproglig. Hundrede kilopascal er præcis én bar og læses mindre pænt, hvilket er grunden til, at baren har holdt stand i Europa trods årtiers officiel forkærlighed for pascalen. Hvor kilopascalen har vundet, som på canadiske og australske dækmærkater, har den gjort det, fordi tallet trykkes og ikke udtales.

Én kilopascal svarer til 1000 pascal, 0,01 bar, 10 hektopascal eller cirka 0,145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Terapascal (TPa)

Terapascalen er en trykenhed på tusind gigapascal, skrevet TPa. Det er ti millioner bar. Intet af det, ingeniører bygger, arbejder ved dette tryk, og enheden hører i stedet hjemme i to helt forskellige hjørner af videnskaben: stivheden hos de stærkeste kendte materialer og de store planeters indre.

Kulstoffets nanostrukturer satte den på landkortet. Et enkeltvægget kulstofnanorør har et elasticitetsmodul nær én terapascal, og et ark grafen det samme, hvilket gør dem til de stiveste materialer, der nogensinde er målt i forhold til deres vægt. Diamanten, længe målestokken, ligger på 1,2 terapascal. De tre tal er grunden til, at enheden overhovedet optræder i materialelæren.

Stivhed på dette niveau er ikke det samme som styrke. Et nanorør modsætter sig strækning voldsomt, men en virkelig fiber lavet af mange af dem svigter ved en langt lavere spænding, fordi rørene glider forbi hinanden. At forveksle et modul på én terapascal med en brudstyrke på én terapascal hører til de mest almindelige fejl i populære fremstillinger af disse materialer.

Planeternes indre når virkelige terapascaltryk. Jupiters midte skønnes til tre eller fire terapascal, og kernerne i større gasgiganter derudover. Under sådanne vilkår opfører brint sig som et metal, og det er dette, der frembringer planetens magnetfelt, så enheden beskriver en tilstand af stof og ikke en last på en konstruktion.

Laboratorier når den nu kortvarigt. Laserdrevet chokkompression og pulserede magnetmetoder driver prøver ind i terapascalområdet i nanosekunder ad gangen, længe nok til at registrere, hvordan et materiales tæthed og struktur svarer. De forsøg er det eneste direkte belæg, der findes om stof under forholdene inde i kæmpeplaneter.

Som størrelsesorden er én terapascal ti millioner gange lufttrykket og omkring tre gange trykket i jordens midte. Tallet ophører med at være noget, et menneske kan mærke, og bliver en beskrivelse af, hvad atomer gør, når de presses så tæt sammen, at deres kemi ændrer sig.

Én terapascal svarer til 1 000 000 000 000 pascal, 1000 gigapascal, 10 000 000 bar eller cirka 145 millioner pund pr. kvadrattomme.