| Dekapascal (daPa) | Nanopascal (nPa) |
|---|---|
| 1 Dekapascal | 10000000000 nPa |
| 2 Dekapascal | 20000000000 nPa |
| 3 Dekapascal | 30000000000 nPa |
| 4 Dekapascal | 40000000000 nPa |
| 5 Dekapascal | 50000000000 nPa |
| 10 Dekapascal | 100000000000 nPa |
| 20 Dekapascal | 200000000000 nPa |
| 25 Dekapascal | 250000000000 nPa |
| 50 Dekapascal | 500000000000 nPa |
| 100 Dekapascal | 1000000000000 nPa |
| Reference | Dekapascal (daPa) | Nanopascal (nPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 10132.5 daPa | 1.01325 × 1014 nPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 1600 daPa | 1.6 × 1013 nPa |
| A car tyre | 22000 daPa | 2.2 × 1014 nPa |
| A racing bicycle tyre | 60000 daPa | 6 × 1014 nPa |
Dekapascalen er en trykenhed på ti pascal. Symbolet er daPa. Deka er næsten overalt metersystemets mindst brugte forstavelse, men dekapascalen er en undtagelse, fordi et klinisk fag tog den til sig og har beholdt den: audiologien måler trykket i mellemøret i dekapascal.
Undersøgelsen hedder tympanometri. En sonde lukker øregangen og varierer lufttrykket i den, mens den måler, hvor meget lyd trommehinden kaster tilbage, og den kurve, der opstår, tegnes mod trykket i dekapascal. Svøbet går fra omkring plus 200 til minus 400, og toppens placering viser det tryk, hvor trommehinden bevæger sig frit, hvilket normalt er mellemørets eget tryk.
Den ene graf bærer overordentlig meget klinisk oplysning. En top nær nul betyder, at mellemøret har samme tryk som rummet, hvilket er den sunde tilstand. En top forskudt mod minus 200 eller længere antyder, at det eustakiske rør ikke udligner ordentligt, og en flad kurve uden top overhovedet antyder væske bag trommehinden. Hver af disse aflæsninger er et sted på en dekapascalskala.
Enheden blev valgt af samme grund, som meteorologien valgte hektopascalen. Mellemørets tryk var længe blevet noteret i millimeter vandsøjle, og én millimeter vandsøjle er 0,98 dekapascal, så overgangen til den metriske enhed lod hvert klinisk tal og hvert offentliggjort referenceinterval være næsten uændret. Et enhedsskifte, der forskyder tallene med to procent, er et, praksis faktisk tager imod.
Uden for audiologien er dekapascalen stort set ubenyttet. Ventilation og lufttæthedsprøvning af bygninger arbejder ved lignende tryk, og en tæthedsprøve køres ved halvtreds pascal, men de tal skrives i pascal, og alt derover flytter til hektopascal eller kilopascal. Hullet mellem én og hundrede pascal står ellers herreløst.
Som størrelsesorden er ti pascal det tryk, en let brise udøver mod en væg, eller forskellen mellem de to ender af en veltætnet gang, når en dør åbnes. Det er også omtrent trykændringen ved at køre elevator én etage op, hvilket er grunden til, at ørerne undertiden skal udlignes i en høj bygning.
Én dekapascal svarer til 10 pascal, 0,1 hektopascal, cirka 1,02 millimeter vandsøjle eller omkring 0,00145 pund pr. kvadrattomme.
Nanopascalen er en trykenhed på en milliarddel pascal. Symbolet er nPa. Den markerer trykskalaens fjerne ende, det område hvor tanken om tryk som et skub mod en flade holder op med at gavne og bliver et udsagn om, hvor få partikler der er.
Enhedens tydeligste hjem er det ekstremt høje vakuum. Almindeligt laboratorievakuum når millipascal; ultrahøjvakuum, som overfladefysikken og partikelacceleratorernes strålerør bruger, når mikropascal. Under det ligger det ekstremt høje vakuum ved nanopascal og lavere, og at nå dertil kræver et tæt kammer, timers udbagning ved to hundrede grader for at drive gas ud af selve metallet, og pumper der fanger molekyler i stedet for at skubbe dem.
Ved sådanne tryk er et kammer ikke tomt. En nanopascal rummer stadig omkring en kvart million molekyler pr. kubikcentimeter, hvilket lyder umådelig meget, indtil man sammenligner med de femogtyve trillioner, der findes i samme rumfang stueluft. Det, der betyder noget, er ikke antallet, men den frie middelvejlængde: et molekyle rejser nu tusinder af kilometer, før det rammer et andet, og slår derfor mod væggene længe før det møder en nabo.
Netop det er pointen. Overfladevidenskaben har brug for en prøve, der bliver ren hele forsøget igennem, og ved almindeligt tryk dækkes en frisk flade af et lag vedhæftet gas på cirka et nanosekund. Ved én nanopascal bliver den samme flade ren i dagevis. Vakuummet er ikke til for at fjerne luft, men for at købe tid.
Rummet giver den naturlige sammenligning. Lav jordbane ligger omkring én mikropascal, endnu tæt nok til at atmosfæren bremser satellitter og til sidst trækker dem ned. Rummet mellem planeterne tælles i nanopascal. Rummet mellem stjernerne ligger langt lavere, omkring én femtopascal, som ingen jordisk pumpe nogensinde har nået: de bedste laboratorievakua er stadig tættere end rummet mellem stjernerne.
Strålingstrykket lander på lignende grund. Sollys mod en fuldstændig opsugende flade udøver i jordafstand omkring 4,5 mikropascal, og i de ydre planeters afstand falder det til nanopascal. Solsejl arbejder med disse tal, og derfor må de være vældige og lette for at samle en brugbar kraft.
Én nanopascal svarer til 0,000000001 pascal, 0,001 mikropascal, 1000 pikopascal eller omkring 0,000000000000145 pund pr. kvadrattomme.