| Yobibit (Yibit) | Bit (bit) |
|---|---|
| 1 Yobibit | 1.20892581961 × 1024 bit |
| 2 Yobibit | 2.41785163923 × 1024 bit |
| 3 Yobibit | 3.62677745884 × 1024 bit |
| 4 Yobibit | 4.83570327846 × 1024 bit |
| 5 Yobibit | 6.04462909807 × 1024 bit |
| 10 Yobibit | 1.20892581961 × 1025 bit |
| 20 Yobibit | 2.41785163923 × 1025 bit |
| 25 Yobibit | 3.02231454904 × 1025 bit |
| 50 Yobibit | 6.04462909807 × 1025 bit |
| 100 Yobibit | 1.20892581961 × 1026 bit |
| Reference | Yobibit (Yibit) | Bit (bit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.05879 × 10-21 Yibit | 1280 bit |
| A three-minute MP3 | 1.98523 × 10-17 Yibit | 24000000 bit |
| A smartphone photo | 2.64698 × 10-17 Yibit | 32000000 bit |
| A high-definition film | 2.64698 × 10-14 Yibit | 3.2 × 1010 bit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 3.30872 × 10-13 Yibit | 4 × 1011 bit |
Yobibitten er en enhed for digital information på to i firsindstyvende bit, altså 1024 zebibit. Symbolet er Yibit. Den er den største af de binære forstavelser, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har bestemt, og yottabittens binære modstykke.
På dette trin afviger de to skikke med 20,9 procent. Den kløft er højdepunktet i argumentet for de binære forstavelser: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, rammer nu en femtedel forkert, hvilket intet teknikdokument kan tåle. IEC-rækken slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da førstnævnte blev bestemt i 1998.
Da metersystemet fik ronna og quetta i 2022, blev den binære række ikke forlænget tilsvarende. Der findes ingen anerkendte navne over yobi, så en mængde på to i halvfemsindstyvende bit har ingen kortform og må skrives ud. Det er et hul i systemet, som formodentlig fyldes, når nogen har brug for det, skønt intet i dag er i nærheden.
Én yobibit er 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter, altså 128 zebioktetter. Verdens samlede dataforråd ligger på nogle hundrede zettaoktetter, hvilket er en brøkdel af én procent af én yobioktet. Intet af denne skala er bygget, bygges eller er for tiden planlagt.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og den fuldstændighed har sin grund. Et målesystem, hvis regler slipper op ved en vis størrelse, tvinger hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er, hvordan tvetydighed begynder. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og forhindrer det.
For den, der læser faglige dokumenter, er hele den binære rækkes praktiske lære det lille i. Kibit, Mibit, Gibit, Tibit, Pibit, Eibit, Zibit og Yibit er binære; kbit, Mbit, Gbit, Tbit, Pbit, Ebit, Zbit og Ybit er decimale; og forskellen mellem dem vokser fra ubetydelig til en femtedel, jo højere man stiger. En forfatter, der udelader i'et, har ladet læseren gætte.
Én yobibit svarer til 1024 zebibit, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter eller omkring 1,209 yottabit.
Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.
En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.
Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.
I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.
I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.
Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.
Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.