| Teraliter (TL) | Pints (pt) |
|---|---|
| 1 Teraliter | 1759753986393 pt |
| 2 Teraliter | 3519507972785 pt |
| 3 Teraliter | 5279261959178 pt |
| 4 Teraliter | 7039015945571 pt |
| 5 Teraliter | 8798769931964 pt |
| 10 Teraliter | 17597539863927 pt |
| 20 Teraliter | 35195079727854 pt |
| 25 Teraliter | 43993849659818 pt |
| 50 Teraliter | 87987699319635 pt |
| 100 Teraliter | 175975398639270 pt |
| Reference | Teraliter (TL) | Pints (pt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 × 10-15 TL | 0.00879877 pt |
| A can of soft drink | 3.3 × 10-13 TL | 0.580719 pt |
| A wine bottle | 7.5 × 10-13 TL | 1.31982 pt |
| A bathtub | 1.5 × 10-10 TL | 263.963 pt |
| An Olympic swimming pool | 0.0000025 TL | 4399385 pt |
Teraliteren er en rumfangsenhed på tusind gigaliter, altså 1 000 000 000 000 liter. Symbolet er TL. Den er præcis én kubikkilometer, og sådan skrives størrelsen næsten altid, for på denne skala er det, der måles, ikke længere en beholder, men et stykke af planeten.
Søerne er den oplagte anvendelse. Bajkalsøen rummer omkring 23 600 kubikkilometer ferskvand, mere end nogen anden sø på jorden, og Lake Superior omkring 12 100. Alene de to tal udgør en femtedel af verdens ufrosne overfladeferskvand, og det er til den slags udsagn, enheden findes.
Floder beskrives efter det rumfang, de flytter, og ikke efter det, de rummer. Amazonfloden udleder omkring 6600 kubikkilometer om året i Atlanterhavet, mere end de næstfølgende floder tilsammen, og menneskets samlede indvinding af ferskvand fra alle kilder ligger på cirka 4000 kubikkilometer om året. At stille de to tal ved siden af hinanden i samme enhed er en af de klareste måder at udtrykke vandforbrugets omfang på.
Også is måles her, og tallene er større endnu. Grønlands indlandsis indeholder næsten 2,9 millioner kubikkilometer, og i de seneste årtier har den mistet nogle hundrede om året, et tal, der omregnes direkte til millimeter havniveau, fordi havets areal er kendt. Den antarktiske indlandsis er endnu en størrelsesorden større.
Havet selv sætter loftet. Alt havvand på jorden beløber sig til omkring 1,335 milliarder kubikkilometer, så én teraliter er cirka en milliarddel af det. Under havet er de største forvaltede vandmasser byggede magasiner, og selv de største rummer kun nogle titals kubikkilometer.
I praksis er navnet teraliter sjældent, og kubikkilometeren er det normale. Hydrologi, glaciologi og klimavidenskab bruger alle km³, og et tal angivet i teraliter kommer snarere fra et vandselskab, der forlænger sin egen gigaliterskala opad, end fra en videnskabelig kilde. De to er identiske, så der kræves ingen omregning, blot genkendelse.
Én teraliter svarer til 1 000 000 000 000 liter, 1 000 000 000 kubikmeter, 1 kubikkilometer eller 1000 gigaliter.
Pinten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 568,26125 milliliter. Symbolet er pt. Det er tyve britiske flydende unser, en ottendedel britisk gallon og en halv britisk quart. Det er den eneste britiske enhed, som de fleste i Storbritannien og Irland stadig bruger hver uge, og den overlever, fordi den er det lovlige mål for fadøl.
Den retlige stilling er nøje fastlagt. Fadøl og cider i Det Forenede Kongerige må kun sælges i tredjedelspints, halve pints og multipla af en halv pint, og glasset selv skal bære et kontrolmærke, der attesterer, at det rummer det angivne mål. Den, der skænker for lidt, kan retsforfølges, så pinten er en af de få hverdagsenheder, hvis rigtighed faktisk håndhæves.
Mælken holder det andet fodfæste. Mælk solgt i returglas må stadig måles i pints, og derfor bestilles leveringer til døren i pints, mens supermarkedets kartoner bærer liter. Den opdeling viser godt, hvordan metriseringen forløb i Storbritannien: den ændrede butikkerne og lod traditionerne være.
Den amerikanske pint er en anden størrelse, og forskellen er stor. En amerikansk flydende pint er 473 milliliter mod 568 for den britiske, så den britiske pint er omkring en femtedel større, og den, der bestiller en pint i New York, får mærkbart mindre end i Dublin. Det amerikanske huskeord om, at en pint er et pund verden over, gælder kun den amerikanske pint; en britisk pint vand vejer et og et kvart pund.
Det vægtforhold var engang selve definitionen. Det britiske system blev bygget, så en gallon vand vejede ti pund, hvilket gør, at en pint vejer præcis et og et kvart pund, og det ældre britiske remseord siger det ligeud. Siden 1985 udledes pinten i stedet af den metrisk fastlagte gallon, men forholdet holder stadig tæt nok til at duge som kontrol.
Under pinten går den britiske kæde videre til gill på en fjerdedel pint og til flydende unse på en tyvendedel. Ovenover kommer quart og gallon. Ingen af de trin er decimale, og derfor er pinten i dag den eneste overlevende: den er det ene led i kæden, mennesker holder direkte i hånden, og resten af regningen er stille flyttet til liter.
Én britisk pint svarer til 568,26125 milliliter, 20 britiske flydende unser, 0,125 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende pints.