Omregning fra 10 Tebioktetter til Oktetter

Information om Tebioktet (Tio)

Tebioktetten er en enhed for digital information på 1 099 511 627 776 oktetter, altså 1024 gibioktetter. Symbolet er Tio. Den er teraoktettens binære modstykke, og på dette niveau afviger de to med 10 procent — den kløft, der frembringer den mest velkendte klage i forbrugerdatabrug.

Klagen lyder sådan. En disk sælges som én teraoktet, rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter, og styresystemet melder 931 gigaoktetter. Hvad det i virkeligheden melder, er 0,909 tebioktetter, udtrykt med den forkerte mærkning. Der mangler intet på disken; tallet er ganske enkelt delt tre gange med 1024 og derpå skrevet med en decimal forstavelse.

Lagringsforvaltningen bor i denne enhed. Diskenhedsstørrelser, RAID-opstillingers rummeligheder, reserver til øjebliksbilleder og kvotegrænser angives alle i tebioktetter i de værktøjer, der passer dem, fordi de underliggende tildelingsenheder er topotenser. Et filsystem, der bedes skabe en diskenhed på 10 teraoktetter, og et, der bedes skabe 10 tebioktetter, giver synligt forskellige resultater.

Forskellen betyder noget kommercielt lige så vel som teknisk. Skylagring prissat pr. teraoktet og skylagring prissat pr. tebioktet afviger med en tiendedel i den mængde, der leveres til samme pris, og en aftale, der ikke siger hvilken der bruges, er virkelig tvetydig. Omhyggelige indkøbsdokumenter angiver enheden udtrykkeligt netop af den grund.

Én tebioktet rummer omkring en kvart million fotografier, to hundrede timers højopløst video, eller hele teksten i alle bøger på et stort folkebibliotek mange gange. I en husstand er det mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil bruge; i et videoproduktionsselskab er det nogle få dages arbejde.

Det rette symbol Tio ses i filsystemsværktøjer, i dokumentation for lagringsopstillinger og i standarder, og det er værd at bruge, selv når læseren næppe bemærker det. Et tal skrevet med binær forstavelse kan omregnes rigtigt af enhver, der læser det senere; et tvetydigt skrevet kan ikke repareres.

Én tebioktet svarer til 1 099 511 627 776 oktetter, 1024 gibioktetter, 8 tebibit eller omkring 1,100 teraoktetter.

Information om Oktet (octet)

Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.

En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.

Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.

Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.

Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.

Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.

Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.