Omregning fra 10 Sekunder til Millisekunder

Information om Sekund (s)

Sekundet er tidens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Symbolet er s. Det defineres ved at fastsætte frekvensen for cæsium 133's hyperfinovergang til nøjagtigt 9 192 631 770 svingninger pr. sekund, så ét sekund er varigheden af det antal svingninger.

Navnet bevarer en inddeling, der i praksis ikke findes længere. Middelalderens astronomer delte timen i tres minutae primae, første små dele, og hver af dem i tres minutae secundae, anden små dele. Dansk beholdt den første som minut og den anden som sekund og efterlod dermed ordenstallet i navnet på en enhed, som næsten ingen opfatter som et ordenstal.

I størstedelen af historien blev sekundet defineret ud fra Jordens rotation som en 86 400-del af et middelsoldøgn. Den definition faldt, så snart urene blev bedre end planeten: Jordens rotation er uregelmæssig, den bremses over århundreder af tidevandsfriktion og vugger på kortere tidsskalaer. Den atomare definition fra 1967 kappede båndet, og derfor indskydes der af og til skudsekunder for at holde den borgerlige tid i takt med Solen.

Alle andre tidsenheder hviler nu på det, og sekundet bærer også størstedelen af resten af SI. Meteren defineres gennem lysets hastighed i meter pr. sekund, kilogrammet gennem Plancks konstant, som bærer et sekund i sine enheder, og ampere gennem elementarladningen pr. sekund. Cæsiumfontæneure realiserer enheden til få dele i ti opløftet til seksten, og optiske ure gør det nu endnu bedre.

Da atomure holder tiden bedre end planeten gør, må de to bringes i samklang. Jordens rotation sagtner uregelmæssigt, så et døgn er i dag et eller to millisekunder længere end 86 400 atomsekunder, og forskellen hober sig op. Siden 1972 har svaret været skudsekundet: et ekstra sekund indskudt ved udgangen af en juni eller december, bekendtgjort måneder i forvejen, hvilket er sket syvogtyve gange. Datasystemer håndterer det gentagne tidsstempel så dårligt, at nedbrud er sporet til det, og i 2022 stemte verdens metrologiorganer for at opgive skikken senest i 2035 og i stedet lade den borgerlige tid glide fra soltiden.

Ét sekund svarer til 1000 millisekunder, en tresindstyvendedel minut eller cirka 0,000277778 timer.

Information om Millisekund (ms)

Millisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tusindedel sekund. Symbolet er ms. Det er det korteste tidsrum, mennesker møder ved navn i hverdagen, først og fremmest fordi datateknik og netværk har gjort det til et mål i hjemmet.

Det er den menneskelige sansning, der sætter den skala, som gør enheden interessant. Øjet smelter adskilte billeder sammen til bevægelse et sted omkring fyrre millisekunders afstand, og derfor virker film med fireogtyve billeder i sekundet. Øret er langt mindre overbærende: en forsinkelse på mere end en halv snes millisekunder mellem en musikers bevægelse og den lyd, vedkommende hører, er nok til at forstyrre spillet, og stereoens retning bedømmes ud fra forskelle i ankomsttid mellem ørerne, der ligger langt under et millisekund.

Netværkets forsinkelse angives i millisekunder og er det tal, der afgør, om en forbindelse føles kvik. Lyset tilbagelægger omkring trehundrede kilometer pr. millisekund i fiber, så interkontinentale tur-retur har et gulv, der ikke kan presses: London til New York kommer ikke under omkring tres millisekunder, uanset hvor meget der bruges på udstyr. Konkurrencepræget netspil, finansiel handel og videoopkald formes alle af den grænse.

Reaktionstiden måles i samme enhed. En trænet sprinter svarer på startskuddet på omkring 150 millisekunder, og atletikkens regler regner alt under 100 millisekunder som tyvstart med den begrundelse, at intet menneske når at reagere hurtigere. Simple visuelle reaktionstider i laboratorium falder som regel mellem 200 og 250 millisekunder.

Datateknikken bruger millisekunder som naturlig enhed for alt, der angår lagring eller menneskelig betjening. En mekanisk harddisk søger på flere millisekunder, mens et halvlederdrev svarer på en brøkdel af et, en forskel på to størrelsesordener, der forklarer størstedelen af ændringen i, hvordan computere føles gennem de seneste to årtier. Tidsstempler i de fleste programmeringsmiljøer tæller millisekunder siden begyndelsen af 1970.

Fotografien låner den til lukkertider, hvor tusindedele sekund er en almindelig indstilling til at fryse bevægelse, og fysiologien bruger den til varigheden af en nerveimpuls, som varer et til to millisekunder.

Ét millisekund svarer til 0,001 sekunder, 1000 mikrosekunder eller en 3 600 000-del af en time.