| Reference | Pascal (Pa) | Megapascal (MPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 101325 Pa | 0.101325 MPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 16000 Pa | 0.016 MPa |
| A car tyre | 220000 Pa | 0.22 MPa |
| A racing bicycle tyre | 600000 Pa | 0.6 MPa |
Pascalen er SI-enheden for tryk og skrives Pa. Den er defineret som én newton kraft fordelt over én kvadratmeter og bærer navn efter Blaise Pascal, hvis barometerforsøg i 1640'erne viste, at luft har vægt, og at dens tryk aftager med højden. Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971.
Det er en bemærkelsesværdigt lille enhed. Lufttrykket ved havoverfladen er 101 325 pascal, så det tryk, alle lever under, er et sekscifret tal, og næsten enhver praktisk brug af enheden bærer derfor en forstavelse. Den besværlighed er ingen konstruktionsfejl, men en følge af sammenhængen: newtonen og kvadratmeteren blev fastlagt først, og pascalen er, hvad der falder ud, når den ene deles med den anden.
Akustikken er det område, hvor nøgne pascal føles naturlige. Referencetrykket for decibelskalaen er tyve mikropascal, sat som den svageste lyd, et ungt og sundt øre kan opfatte, og en almindelig samtale ligger omkring 0,02 pascal lydtryk. Smertegrænsen ligger nær 63 pascal, så hele menneskets høreområde spænder over omkring seks tierpotenser i denne enhed.
Hverdagens ting giver en fornemmelse af skalaen. Et ark kontorpapir, der ligger fladt, trykker mod bordet med omkring 0,8 pascal. En let brise udøver nogle få pascal mod en væg, og den trykforskel, der driver ventilationen i en bygning, ligger sædvanligvis mellem ti og halvtreds. Alt, hvad et menneske mærker som kraft, tælles allerede i tusinder.
Formerne med forstavelse udfører det virkelige arbejde. Meteorologien bruger hektopascal, taltro identiske med de ældre millibar, så en aflæsning på 1013 i en udsigt ikke krævede nogen ny indlæring. Teknikken bruger kilopascal til dæk- og væsketryk, og materialelæren megapascal og gigapascal til styrke og stivhed, hvor én megapascal er én newton pr. kvadratmillimeter.
Pascalen optræder desuden overalt, hvor der menes en spænding og ikke et tryk, da de to har samme dimensioner. Elasticitetsmodul, flydespænding og forskydningsspænding angives alle i pascal eller dens multipla, og derfor spænder én enkelt enhed over trykket i et dæk og stivheden af stål.
Én pascal svarer til 1 newton pr. kvadratmeter, 0,01 millibar, cirka 0,0000099 atmosfærer eller omkring 0,000145 pund pr. kvadrattomme.
Megapascalen er en trykenhed på en million pascal, skrevet MPa. Det er ti bar, og det er præcis én newton pr. kvadratmillimeter. Den sidste lighed er grunden til enhedens herredømme i teknikken: en spænding beregnet ud fra en kraft i newton og et areal i kvadratmillimeter kommer ud i megapascal helt uden omregning.
Materialestyrken angives i den næsten uden undtagelse. Et almindeligt konstruktionsstål flyder ved 355 megapascal, højstyrkelegerede stål over tusind, aluminiumlegeringer mellem 200 og 500, og konstruktionsbeton ved 25 til 50 i tryk. Da det netop er de tal, en projekterende sammenligner med en beregnet spænding, er megapascalen den enhed, hvori størstedelen af den byggede verden foreskrives.
Konstruktionstegninger skriver ofte N/mm² i stedet, og de to er det samme. Nogle nationale regelsæt foretrækker den ene form og andre den anden, men en plade mærket 355 N/mm² og en mærket 355 MPa bærer identisk stål. At vide, at det er én enkelt enhed, fjerner det, der ligner en uoverensstemmelse mellem tegninger fra forskellige lande.
Hydraulikken arbejder også ved disse tryk. Entreprenørmaskiner kører ved tyve til femogtredive megapascal, industripresser højere, og vandstråleskæring når fire hundrede, et tryk, hvor en vandstråle på en brøkdel af en millimeter skærer stål. Trykbeholdere, rørledninger og brintlagre konstrueres og prøves alle mod tal i dette område.
Over megapascalen overtager gigapascalen for stivheden frem for styrken. Elasticitetsmodulet for stål er omkring 200 gigapascal, for aluminium 70 og for beton 30, og de tal beskriver, hvor meget et materiale bøjer sig, ikke hvornår det brister. At holde styrken i megapascal og stivheden i gigapascal er en aftale, der gør de to lette at skelne ved et blik.
Ved omregning er én megapascal ti bar, 145 pund pr. kvadrattomme og knap ti atmosfærer. Den sidste sammenligning er værd at holde fast i: et tryk på én megapascal er omkring ti gange det, luften udenfor udøver, hvilket sætter selv beskedne industritryk i et nyttigt menneskeligt perspektiv.
Én megapascal svarer til 1 000 000 pascal, 10 bar, 1 newton pr. kvadratmillimeter eller cirka 145 pund pr. kvadrattomme.