Omregning fra 10 Millisekunder til Timer

Information om Millisekund (ms)

Millisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tusindedel sekund. Symbolet er ms. Det er det korteste tidsrum, mennesker møder ved navn i hverdagen, først og fremmest fordi datateknik og netværk har gjort det til et mål i hjemmet.

Det er den menneskelige sansning, der sætter den skala, som gør enheden interessant. Øjet smelter adskilte billeder sammen til bevægelse et sted omkring fyrre millisekunders afstand, og derfor virker film med fireogtyve billeder i sekundet. Øret er langt mindre overbærende: en forsinkelse på mere end en halv snes millisekunder mellem en musikers bevægelse og den lyd, vedkommende hører, er nok til at forstyrre spillet, og stereoens retning bedømmes ud fra forskelle i ankomsttid mellem ørerne, der ligger langt under et millisekund.

Netværkets forsinkelse angives i millisekunder og er det tal, der afgør, om en forbindelse føles kvik. Lyset tilbagelægger omkring trehundrede kilometer pr. millisekund i fiber, så interkontinentale tur-retur har et gulv, der ikke kan presses: London til New York kommer ikke under omkring tres millisekunder, uanset hvor meget der bruges på udstyr. Konkurrencepræget netspil, finansiel handel og videoopkald formes alle af den grænse.

Reaktionstiden måles i samme enhed. En trænet sprinter svarer på startskuddet på omkring 150 millisekunder, og atletikkens regler regner alt under 100 millisekunder som tyvstart med den begrundelse, at intet menneske når at reagere hurtigere. Simple visuelle reaktionstider i laboratorium falder som regel mellem 200 og 250 millisekunder.

Datateknikken bruger millisekunder som naturlig enhed for alt, der angår lagring eller menneskelig betjening. En mekanisk harddisk søger på flere millisekunder, mens et halvlederdrev svarer på en brøkdel af et, en forskel på to størrelsesordener, der forklarer størstedelen af ændringen i, hvordan computere føles gennem de seneste to årtier. Tidsstempler i de fleste programmeringsmiljøer tæller millisekunder siden begyndelsen af 1970.

Fotografien låner den til lukkertider, hvor tusindedele sekund er en almindelig indstilling til at fryse bevægelse, og fysiologien bruger den til varigheden af en nerveimpuls, som varer et til to millisekunder.

Ét millisekund svarer til 0,001 sekunder, 1000 mikrosekunder eller en 3 600 000-del af en time.

Information om Time (hr)

Timen er en tidsenhed, der svarer til 60 minutter eller 3600 sekunder. Symbolet er h. Fireogtyve timer udgør et døgn, og enheden er godkendt til brug sammen med SI uden at tilhøre det.

Dens længde var engang foranderlig. Oldegyptisk og senere græsk-romersk skik delte dagslyset i tolv dele og mørket i tolv til, hvilket betød, at en dagtime om sommeren var betydeligt længere end en om vinteren. Disse årstidstimer eller temporale timer levede videre i Europa ind i middelalderen og blev brugt i klostrenes tidsregning længe efter, at mekaniske ure var kommet til. Lige lange timer vandt, fordi man ikke uden videre kan bygge et ur, hvis gang ændrer sig med årstiden.

Fireogtyve er tallet, fordi tolv er tallet. Egyptiske astronomer brugte et sæt på seksogtredive dekanstjerner, hvoraf tolv var synlige i løbet af en nat, og tolv var i forvejen et bekvemt tal i en tolvtalstradition, der deles rent med to, tre, fire og seks. At fordoble det for at dække hele døgnet gav fireogtyve, og siden er intet alvorligt forsøg på at ændre det lykkedes.

Timen ordner det moderne arbejdsliv mere end nogen anden enhed. Løn, vagter, åbningstider, flyvetider, parkeringstakster og lovbestemte køretidsgrænser angives i timer, og timen er grundlaget for kilowatt-timen, som praktisk talt al elektricitet afregnes efter. Køreplaner bygges på hele timer, og tidszoner defineres som forskydninger i hele timer fra koordineret universaltid, med en håndfuld undtagelser forskudt tredive eller femogfyrre minutter.

I videnskaben optræder timen sjældnere end sekundet, men lever videre overalt, hvor et forløb varer længe nok til at gøre sekunder uhåndterlige: reaktionstider i kemien, doseringsintervaller i medicinen og halveringstider i det område, hvor timer er den naturlige skala.

Geografien er delt efter den. Jorden drejer femten længdegrader på en time, så kloden blev skåret i fireogtyve zoner en time fra hinanden, en ordning vedtaget på den internationale meridiankonference i 1884, efter at jernbanerne havde gjort den lokale soltid ubrugelig. Ordenen er ufuldstændig: flere lande holder afvigelser på en halv time eller femogfyrre minutter, og Kina spænder over fem geografiske zoner med én eneste. Timen låner desuden sit navn til en energienhed. En kilowatt-time er den energi, en kilowatt leverer på en time, 3,6 megajoule, og det er den størrelse, der står på enhver elregning i verden.

Én time svarer til 60 minutter, 3600 sekunder eller cirka 0,0416667 døgn.