| Reference | Miles (mi) | Ångström (Å) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.000184547 mi | 2.97 × 109 Å |
| Average adult human height | 0.00105633 mi | 1.7 × 1010 Å |
| A football pitch (length) | 0.065244 mi | 1.05 × 1012 Å |
| A marathon | 26.2188 mi | 4.2195 × 1014 Å |
| Height of Mount Everest | 5.49851 mi | 8.849 × 1013 Å |
Den engelske mil er en længdeenhed, der svarer til 5280 fod, 1760 yard eller nøjagtig 1609,344 meter. Symbolet er mi. Den er den vigtigste enhed for vejafstande i USA og Storbritannien.
Navnet kommer af latinsk mille passus, tusind skridt, hvor et skridt talte to trin. Den enhed målte omkring 1479 meter, mærkbart mindre end nutidens mil. Den engelske mil voksede til sin nuværende længde, fordi den blev afstemt med furlongen, et ældre landbrugsmål. For at milen kunne rumme otte furlong krævedes 5280 fod, og parlamentet fastsatte det tal ved lov i 1593. Derfor kaldes enheden undertiden statute mile for at skelne den fra andre historiske mil.
Sådanne varianter var talrige. Den skotske mil, den irske mil og forskellige tyske og nordiske mil afveg alle fra hinanden, nogle betydeligt. Den svenske mil, der stadig bruges i dagligsproget, er ti kilometer.
Vejskilte, hastighedsgrænser og kilometertællere bruger milen i USA, Storbritannien, Liberia og Myanmar, og hastigheder angives i miles i timen. Storbritanniens holdning er bevidst blandet: afstande og hastigheder er britiske, mens de fleste andre officielle mål er metriske, en ordning der har overlevet gentagne forslag om ændring.
Atletikken beholder milen som den eneste ikke-metriske distance med fortsat international status. Verdensrekorder godkendes på den engelske mil ved siden af de metriske distancer, i høj grad på grund af den historiske vægt af firemintersgrænsen, som Roger Bannister brød i 1954. Den nuværende rekord ligger under 3 minutter og 44 sekunder.
Brændstofforbrug i USA udtrykkes som miles pr. gallon, og luftfart og søfart bruger den særskilte sømil, der med 1852 meter er længere og har en anden oprindelse.
De Forenede Staters kort er tegnet på den. Den statslige landmåling, påbegyndt i 1785, delte de vestlige områder i townships på seks engelske mil i kvadrat, hver med seksogtredive sektioner på en kvadratmil, og hver sektion på 640 acre faldt rent i fjerdedele og fjerdedeles fjerdedele. Vejene fulgte sektionslinjerne, hvilket er grunden til, at så stor en del af det amerikanske Midtvesten er et gitter af lige veje en mil fra hinanden, og til at gårde der beskrives i fjerdedels sektioner i stedet for i acre. Den, der flyver over Iowa eller Kansas, ser milen tegnet over et helt landskab, to århundreder efter at landmålerne lagde den ud.
En engelsk mil svarer til 1760 yard, 5280 fod, 8 furlong eller 1609,344 meter. Et fem kilometer langt løb er cirka 3,107 engelske mil.
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.