| Kibioktetter per sekund (Kio/s) | Petabit per sekund (Pbit/s) |
|---|---|
| 1 Kibioktet per sekund | 8.192 × 10-12 Pbit/s |
| 2 Kibioktetter per sekund | 1.6384 × 10-11 Pbit/s |
| 3 Kibioktetter per sekund | 2.4576 × 10-11 Pbit/s |
| 4 Kibioktetter per sekund | 3.2768 × 10-11 Pbit/s |
| 5 Kibioktetter per sekund | 4.096 × 10-11 Pbit/s |
| 10 Kibioktetter per sekund | 8.192 × 10-11 Pbit/s |
| 20 Kibioktetter per sekund | 1.6384 × 10-10 Pbit/s |
| 25 Kibioktetter per sekund | 2.048 × 10-10 Pbit/s |
| 50 Kibioktetter per sekund | 4.096 × 10-10 Pbit/s |
| 100 Kibioktetter per sekund | 8.192 × 10-10 Pbit/s |
| Reference | Kibioktetter per sekund (Kio/s) | Petabit per sekund (Pbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 6.83594 Kio/s | 5.6 × 10-11 Pbit/s |
| Typical home broadband | 12207 Kio/s | 0.0000001 Pbit/s |
| Gigabit Ethernet | 122070 Kio/s | 0.000001 Pbit/s |
| Streaming a 4K film | 3051.76 Kio/s | 0.000000025 Pbit/s |
Kibioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 oktetter pr. sekund og dermed på 8192 bit pr. sekund. Symbolet er Kio/s. Til forskel fra de fleste binære taktenheder er den virkelig almindelig, for de kommandolinjeværktøjer, der kopierer, henter og synkroniserer filer, har meldt i den i årtier.
Grunden er ligetil. De værktøjer tæller, hvad de har flyttet, i blokke, og blokke er topotenser. Et program, der læser i stykker på fire kibioktetter og deler summen med forløben tid, giver en takt i kibioktetter pr. sekund, og at melde den i decimale kilooktetter ville kræve en ekstra multiplikation uden nogen nytte. Enheden er, hvad regningen frembringer af sig selv.
Enhver, der har set en filkopiering på et Unix-lignende system, har set tallet. Hentningsværktøjer, arkivværktøjer, kommandoer til at brænde plader og netoverførselsprogrammer melder alle fremdriften i kibioktetter eller mebioktetter pr. sekund, og de fleste mærker den rigtigt med det lille i. Det er et af de få steder, hvor IEC-forstavelserne bruges følgerigtigt i dagligdags programmel.
Som skala flytter én kibioktet pr. sekund omkring tusind tegn tekst hvert sekund: et kort brev på et sekund, en roman på cirka ti minutter. Det er en takt, hvor en moderne webside ikke indlæses på rimelig tid, så at se den i en fremdriftsvisning betyder som regel, at noget er gået galt med forbindelsen, og ikke at overførslen næsten er færdig.
Forskellen fra én kilooktet pr. sekund er 2,4 procent, hvilket ingen mærker. Værdien af at bruge den binære enhed her er ikke nøjagtighed, men ærlighed: tallet kom af en binær beregning, og at skrive det med binær forstavelse siger det. Den, der vil have det decimale tal, kan omregne; den, der får en decimal mærkning for et binært tal, kan intet genskabe.
At sammenligne aflæsningen med en averteret forbindelseshastighed kræver to trin: gange med otte for at få bit og rette 2,4 procent for grundtallet. I praksis ligger det andet trin under støjen i enhver virkelig måling, og det første er det, der betyder noget.
Én kibioktet pr. sekund svarer til 1024 oktetter pr. sekund, 8192 bit pr. sekund eller 1,024 kilooktetter pr. sekund.
Petabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind terabit pr. sekund. Symbolet er Pbit/s. Den markerer den optiske overførselsforsknings grænse: den takt, hvormed laboratorier har ført data gennem en enkelt glastråd, og som intet udlagt system endnu nærmer sig.
Rekorderne blev sat ved at forene tre teknikker. Flerkernet fiber lægger flere adskilte lysledende veje inden for samme kappe, så en enkelt tråd opfører sig som et bundt. Bølgelængdemultipleksering lader hundreder af adskilte farver løbe i hver af disse kerner. Avanceret modulation koder mange bit i hver puls. Det er produktet af de tre, der når én petabit pr. sekund.
Sådanne fremvisninger løber over titals kilometer fiber under kontrollerede forhold, ikke over de tusinder, en søkabel i drift må spænde over. Afstanden er det svære: signalerne svækkes, spredningen udtværer pulserne i hinanden, og glassets ulineære virkninger vokser med effekten. Hver tilføjet kilometer gør samme takt sværere at holde, og derfor ligger udlagte kabler to tierordener under laboratorierekorden.
I oktetter er én petabit pr. sekund 125 teraoktetter pr. sekund, cirka lagringen i hundrede og femogtyve store harddiske flyttet hvert sekund. Intet i nogen af enderne på en sådan forbindelse ville kunne frembringe eller optage data i den takt; tallet beskriver mediets kapacitet og ikke nogen brug af den.
På netniveau bruges enheden til summer. Den samlede sammenkoblingskapacitet i et meget stort datacenter, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og toptrafikken hos de største indholdsnet angives i petabit pr. sekund. Det er summer over tusinder af forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.
Udviklingslinjen er værd at bemærke. Kapaciteten over havene er vokset med cirka en faktor ti hvert syvende eller ottende år gennem flere årtier, drevet næsten udelukkende af bedre elektronik og bedre kodning snarere end af mere glas. Fortsætter det, vil petabitten pr. sekund beskrive et kabel i drift inden for en generation.
Én petabit pr. sekund svarer til 1000 terabit pr. sekund, 125 teraoktetter pr. sekund eller omkring 0,8882 pebibit pr. sekund.