Omregning fra 10 Gigabit til Teraoktetter

Information om Gigabit (Gbit)

Gigabitten er en enhed for digital information på en milliard bit. Symbolet er Gbit. Det er den enhed, der giver navn til nutidens standard for trådbundne net, og ordet gigabit er blevet en forkortelse for en vis formåen snarere end for blot en mængde.

Gigabit-Ethernet, standardiseret i 1998 og 1999, bærer én gigabit pr. sekund over almindeligt parsnoet kobberkabel op til hundrede meter. Det afløste den hundredemegabitsstandard, der gik forud, og er stadig den forbindelse, der sidder i de fleste datamater, switche og routere. Den ene beslutning fastlagde ordet gigabits betydning for en hel ingeniørgeneration.

I oktetter er én gigabit 125 megaoktetter. En forbindelse på én gigabit pr. sekund flytter derfor omkring 125 megaoktetter i sekundet under bedste forhold, så en film på to gigaoktetter overføres på cirka seksten sekunder. Virkelige overførsler er langsommere, fordi protokoltillæg, diskens hastighed og forbindelsens anden ende hver sætter grænser, og det er sjældent, at lagringen holder trit med nettet ved disse hastigheder.

Fibertjenester til hjemmene averterer nu gigabit som rutine, og i mange lande er tallet blevet en markedstærskel snarere end en teknisk. Meget få husstande kan udnytte den: en gigabitforbindelse rækker til at strømme et par hundrede højopløste videotjenester på én gang. Dens virkelige nytte er ikke tophastigheden, men margenen, for en forbindelse, der aldrig er nær sin kapacitet, holder jævnt lav forsinkelse.

Hukommelseskredse angives i gigabit af samme grund, som mindre angives i megabit: tallet spejler antallet af hukommelsesceller på brikken. En kreds på 8 gigabit rummer én gigaoktet, og otte sådanne kredse danner et modul på 8 gigaoktetter. Flashhukommelse følger samme skik, så en flashbrik på 512 gigabit rummer 64 gigaoktetter.

Over gigabitten fortsætter skalaen i tusinder. Tigigabits-Ethernet er standard i datacentre, forbindelser på fyrre og hundrede gigabit binder bygninger og byer sammen, og internettets rygrad kører i mangefold af disse. Hvert trin bevarer samme forhold til oktetten, og hvert trin angives i bit pr. sekund, fordi det er, hvad optikken og kobberet faktisk bærer.

Én gigabit svarer til 1 000 000 000 bit, 1000 megabit, 125 megaoktetter eller omkring 0,9313 gibibit.

Information om Teraoktet (To)

Teraoktetten er en enhed for digital information på tusind milliarder oktetter, altså tusind gigaoktetter. Symbolet er To. Det er den moderne harddisks enhed og det punkt, hvor personlig lagring holdt op med at være noget, man skulle styre med omhu.

Én teraoktet rummer cirka to hundrede og halvtreds tusind fotografier fra en telefon, eller to hundrede timers højopløst video, eller en kvart million sange. For den, der hverken er erhvervsfotograf eller filmklipper, er en enkelt teraoktet mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil fylde.

Harddiske til hjemmebrug passerede én teraoktet i 2007 og når i dag tyve eller mere. Halvlederdiske kom til de samme rummeligheder langsommere og til højere pris, men med langt større hurtighed, og de to teknikker deler nu markedet mellem rummelighed og ydeevne i stedet for at konkurrere lige på.

Det er ved teraoktetten, at forskellen mellem decimalt og binært bliver synlig nok til at irritere. En disk solgt som én teraoktet rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter; styresystemet deler fire gange med 1024 og melder 0,909 tebioktetter, som det plejer at mærke som 931 gigaoktetter. Manglen synes at være 7 procent, skønt intet i virkeligheden er gået tabt. Ved petaoktetten giver samme regnestykke en kløft på 12 procent.

Sikkerhedskopiering og arkivering bor på denne skala. En husstands fuldstændige samling af fotografier, dokumenter og video rummes som regel i nogle få teraoktetter, hvilket er grunden til, at eksterne diske sælges netop i det interval. Skylagringstjenester prissætter også pr. teraoktet, og økonomien i at holde en anden kopi af alt bærer kun, fordi lagringens stykpris er faldet hurtigere, end mængden er vokset.

I fagligt arbejde er teraoktetten en daglig mængde og ingen milepæl. En optagedag i høj opløsning giver flere teraoktetter råmateriale. En omgang genomsekventering giver nogle hundrede gigaoktetter, så et beskedent laboratorium frembringer teraoktetter om ugen. Begge felter har måttet bygge deres arbejdsgange om det at flytte data, der ikke er plads til på noget net på rimelig tid.

Én teraoktet svarer til 1 000 000 000 000 oktetter, 1000 gigaoktetter, 8 terabit eller omkring 0,9095 tebioktetter.