| Gibibit (Gibit) | Oktetter (octet) |
|---|---|
| 1 Gibibit | 134217728 octet |
| 2 Gibibit | 268435456 octet |
| 3 Gibibit | 402653184 octet |
| 4 Gibibit | 536870912 octet |
| 5 Gibibit | 671088640 octet |
| 10 Gibibit | 1342177280 octet |
| 20 Gibibit | 2684354560 octet |
| 25 Gibibit | 3355443200 octet |
| 50 Gibibit | 6710886400 octet |
| 100 Gibibit | 13421772800 octet |
| Reference | Gibibit (Gibit) | Oktetter (octet) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.00000119209 Gibit | 160 octet |
| A three-minute MP3 | 0.0223517 Gibit | 3000000 octet |
| A smartphone photo | 0.0298023 Gibit | 4000000 octet |
| A high-definition film | 29.8023 Gibit | 4 × 109 octet |
| A dual-layer Blu-ray disc | 372.529 Gibit | 5 × 1010 octet |
Gibibitten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 bit, altså 1024 mebibit eller to i tredivte. Symbolet er Gibit. Den er gigabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent — en kløft bred nok til, at en forveksling i en bestilling er en virkelig fejl.
Dens praktiske hjem er hukommelsesindustrien. Kredse til dynamisk hukommelse fremstilles i binære rummeligheder, fordi deres indre opbygning er et retvinklet gitter af rækker og søjler, begge adresseret binært. En komponent, der i reklamemateriale beskrives som 8 gigabit, er en brik på 8 gibibit med 8 589 934 592 bit, og otte af dem danner de 8 gibioktetter, som et hukommelsesmodul markedsfører som 8 GB.
Flashhukommelsen følger samme regel af samme grund, med en drejning: flashbrikker rummer reserveblokke til at erstatte celler, der slides op, så en disks brugbare rummelighed er med vilje mindre end kredsenes rå. Fabrikanterne angiver derefter det brugbare tal i decimale enheder, og sådan bliver en disk bygget af binære dele til sidst mærket med et decimalt tal.
Kløften på 7,4 procent forklarer meget af den daglige forvirring. Et hukommelsesmodul på 8 gibioktetter og en halvlederdisk på 8 gigaoktetter er ikke lige store, skønt begge skrives 8 GB. Modulet rummer 8,59 gigaoktetter; disken rummer 8,00. Ingen af tallene er forkerte, men de tælles i forskellige grundtal og kan ikke sammenlignes uden omregning.
Én gibibit er 134 217 728 oktetter, altså 128 mebioktetter. I dagligdags termer er det omkring hundrede og tredive megaoktetter: et par dusin fotografier eller to minutters højopløst video. Det er ingen stor datamængde med nutidens mål, hvilket er grunden til, at enheden dukker op i komponentspecifikationer snarere end i beskrivelser af filer.
Det rette symbol, Gibit, bruges i datablade og i standarder, men næsten aldrig i reklame. Når et dokument skriver Gb uden yderligere forklaring, er den sikre antagelse, at hukommelse betyder den binære mængde og netteknik den decimale, og at en omhyggelig forfatter ville have skrevet Gibit eller Gbit for at sige hvilken.
Én gibibit svarer til 1 073 741 824 bit, 1024 mebibit, 134 217 728 oktetter eller omkring 1,074 gigabit.
Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.
En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.
Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.
Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.
Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.
Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.
Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.