Omregning fra Amerikanske flydende pints til Centiliter

=

Byt om

Formel til omregning af Amerikanske flydende pints (pt) til Centiliter (cL)

Mere information

Omregningstabel Amerikanske flydende pints til Centiliter

Referenceværdier for rumfang

ReferenceAmerikanske flydende pints (pt)Centiliter (cL)
A teaspoon0.0105669 pt0.5 cL
A can of soft drink0.697414 pt33 cL
A wine bottle1.58503 pt75 cL
A bathtub317.006 pt15000 cL
An Olympic swimming pool5283441 pt250000000 cL

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Amerikansk flydende pint (pt)

USA's flydende pint er en rumfangsenhed på præcis 473,176473 milliliter. Symbolet er pt. Det er seksten amerikanske flydende unser og en ottendedel amerikansk gallon. Den er mærkbart mindre end den britiske pint på 568 milliliter, fordi den amerikanske pint rummer seksten flydende unser, hvor den britiske rummer tyve.

Den forskel på fire unser er hele historien om de to pints. Begge systemer nedstammer fra de samme middelalderlige engelske mål, men Storbritannien byggede sin væskekæde om i 1824 omkring en gallon på ti pund vand, mens USA beholdt den ældre vingallon på 231 kubiktommer. Pinten arvede forskellen, og en britisk pint er i dag omkring en femtedel større end en amerikansk.

Remsen lever videre, fordi den amerikanske pint passer ind i den. Tanken om, at en pint er et pund verden over, gælder den amerikanske pint, eftersom seksten flydende unser vand vejer 1,04 pund, og den falder i Storbritannien, hvor en pint vand vejer et og et kvart pund. Udtrykket minder nyttigt om, at remser om mål rejser dårligere end målene selv.

Fadøllet er der, hvor forskellen bliver synlig for den rejsende, og hvor amerikansk praksis er løsere end britisk. Der findes intet føderalt krav om, at et glas solgt som pint skal rumme en pint, og det udbredte sekstenunseglas rummer den mængde kun fyldt til randen, så en øl skænket med skum indeholder mindre. Flere delstater har lovgivet om spørgsmålet netop, fordi det britiske systems kontrollerede glas ikke har noget amerikansk modstykke.

Husholdningsemballagen bruger den uophørligt. Mælk, fløde, is og bløde frugter sælges i pintbeholdere, og en doneret blodenhed kaldes i daglig tale en pint, skønt den rummer omkring 470 milliliter. Kvalitetsis i pintbæger hører til landets mest genkendelige detailformater.

Dertil findes en amerikansk tør pint på 551 milliliter til frugt og grønt, og intet i ordet skiller den ud. En pint fløde og en pint blåbær er altså forskellige mængder med omkring seksten procents forskel, den slags enkelthed, der først bliver synlig, når nogen prøver at omregne en opskrift.

Én amerikansk flydende pint svarer til 473,176 milliliter, 16 amerikanske flydende unser, 0,125 amerikanske gallons eller cirka 0,833 britiske pints.


Information om Centiliter (cL)

Centiliteren er en rumfangsenhed på en hundrededel liter, altså ti milliliter. Symbolet er cL, og den lille form cl bruges også. Til forskel fra de fleste enheder med forstavelsen centi har den et virkeligt handelsliv, fordi den tilfældigvis er den størrelse, der passer til drikkevaremærkning, og i flere lande er det den form, der står trykt på næsten enhver flaske.

Drikkevareemballagen er dens vigtigste ansættelse. I Frankrig, Belgien, Italien og Spanien mærkes en vinflaske 75 cL, en øl 33 eller 50 cL, en sodavand 33 cL og en spiritusminiature 5 cL. De samme emballager bærer 750 ml og 330 ml i Storbritannien, Tyskland og størstedelen af den engelsksprogede verden, og derfor synes ens flasker at bære forskellige tal alt efter, hvor de blev aftappet.

Udskænkningsmålene følger den samme deling. En normal spiritusportion er 4 cL i Frankrig og 2 eller 4 cL i Tyskland og Østrig, mens Storbritannien skænker 25 eller 35 milliliter, og USA bruger flydende unser. Europæiske cocktailopskrifter skrives hele vejen i centiliter, så en klassisk proportion på seks til tre til én fremtræder som 6 cL, 3 cL og 1 cL, hvilket læses renere end millilitermodstykkerne.

Der er ingen retlig forskel mellem formerne. Den Europæiske Unions mærkningsregler godtager milliliter, centiliter og liter, så valget er et spørgsmål om national skrivevane og ikke om forskrift. Hvor centiliter bruges, holder tallet på en flaske sig mellem én og hundrede for enhver almindelig emballagestørrelse, hvilket er netop det interval, en forstavelse skal give.

Enheden er desuden let at forestille sig. Ti milliliter er to teskeer, en ordentlig slurk vand, eller det målebæger, der følger med en hostesaft. En spiseske er halvanden centiliter, en espresso omkring tre, og et vinglas skænket til standardmål tolv til femten.

Omregning mellem systemerne kræver en vis omhu, fordi centiliteren falder mellem de to gamle små mål. Den er 0,338 amerikanske flydende unser og 0,352 britiske flydende unser, så ingen af delene bliver rundt, og drikkevarerumfang, der omregnes mellem Europa og Nordamerika, ender næsten altid afrundet frem for nøjagtigt.

Én centiliter svarer til 10 milliliter, 0,01 liter, cirka 0,338 amerikanske flydende unser eller omkring 0,352 britiske flydende unser.