| Amerikanske gallon (gal US) | Kubikmillimeter (mm³) |
|---|---|
| 1 Amerikansk gallon | 3785411.784 mm³ |
| 2 Amerikanske gallon | 7570823.568 mm³ |
| 3 Amerikanske gallon | 11356235.352 mm³ |
| 4 Amerikanske gallon | 15141647.136 mm³ |
| 5 Amerikanske gallon | 18927058.92 mm³ |
| 10 Amerikanske gallon | 37854117.84 mm³ |
| 20 Amerikanske gallon | 75708235.68 mm³ |
| 25 Amerikanske gallon | 94635294.6 mm³ |
| 50 Amerikanske gallon | 189270589.2 mm³ |
| 100 Amerikanske gallon | 378541178.4 mm³ |
| Reference | Amerikanske gallon (gal US) | Kubikmillimeter (mm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.00132086 gal US | 5000 mm³ |
| A can of soft drink | 0.0871768 gal US | 330000 mm³ |
| A wine bottle | 0.198129 gal US | 750000 mm³ |
| A bathtub | 39.6258 gal US | 150000000 mm³ |
| An Olympic swimming pool | 660430 gal US | 2.5 × 1012 mm³ |
USA's gallon er en rumfangsenhed på præcis 231 kubiktommer eller 3,785411784 liter. Symbolet er gal US. Den rummer fire quarts, otte flydende pints og 128 amerikanske flydende unser, og den er omkring en femtedel mindre end den britiske gallon, der stadig bruges i Storbritannien og Irland.
Den er ældre end sin britiske rival. Tallet 231 kubiktommer stammer fra den engelske vingallon, der blev normeret i 1707 under dronning Anne, og som var det gængse mål i alle de amerikanske kolonier. Da Storbritannien i 1824 afskaffede sine flere gallons og erstattede dem med én enkelt britisk gallon baseret på ti pund vand, beholdt USA ganske enkelt den, de allerede havde, og de to systemer er gledet fra hinanden lige siden.
Brændstoffet gør den til den politisk mest synlige enhed i amerikansk liv. Prisen på en gallon benzin noteres dagligt, overvåges af regeringer og bruges som kortform for leveomkostningerne, og køretøjers forbrug angives i miles pr. gallon på hvert rudemærkat. Da den amerikanske gallon er mindre, ville en bil med 30 miles pr. gallon i USA blive beskrevet som 36 i Storbritannien, ved samme bil og samme brændstof.
Olieindustrien tæller i et multiplum af den. Tønden råolie er defineret som 42 amerikanske gallons, et tal fastsat på Pennsylvanias oliefelter i 1860'erne, da en tønde på 40 gallons plus to gallons tillæg for lækage blev handelens norm. Ethvert offentliggjort tal for verdens olieproduktion og oliereserver hviler på den aftale.
Husholdningsmængder følger samme mål. Mælk, maling, havevand, flaskegas og poolkemi sælges og doseres pr. gallon i USA, og én gallon ferskvand vejer 8,34 pund mod den britiske gallons ti. Den vægtforskel er en nyttig kontrol, når et tal af uklar oprindelse skal bestemmes.
Omhu med mærkningen betyder noget, hvor de to gallons mødes. En væske, der i et amerikansk dokument blot beskrives som en gallon, er 3,785 liter og i et britisk 4,546, og intet i selve ordet skiller dem ad. At skrive gal US eller angive liter fjerner en tvetydighed, der har voldt virkelige fejl inden for søfart, luftfart og kemisk dosering.
Én amerikansk gallon svarer til 3,785411784 liter, 231 kubiktommer, 128 amerikanske flydende unser eller cirka 0,833 britiske gallons.
Kubikmillimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikcentimeter, skrevet mm³. Den er rumfanget af en terning med en millimeters kant og præcis én mikroliter. Hvilket af de to navne der bruges, afhænger af, om det målte er et fast stof eller en væske, og skellet er helt og holdent et spørgsmål om fagvane.
Spåntagende bearbejdning måler sin ydeevne i den. Spånvolumenhastigheden for en fræser eller en slibeskive angives i kubikmillimeter pr. minut, og det ene tal fanger, hvad maskine og værktøj formår, bedre end spindelomdrejninger eller tilspænding gør hver for sig. At sammenligne to skærestrategier, to værktøjsbelægninger eller to maskiner betyder at sammenligne, hvor mange kubikmillimeter metal hver af dem forvandler til spåner pr. tidsenhed.
Additiv fremstilling vender det samme mål om. En printer med smeltet tråd lægger ti til tyve kubikmillimeter i sekundet, en lasermaskine med pulverleje betydeligt mindre, og byggetiden følger direkte af emnets rumfang delt med den hastighed. Da en komponents rumfang er nøjagtigt kendt ud fra modellen, er skønnet usædvanlig pålideligt.
Slid- og holdbarhedsprøver bruger enheden til at beskrive tab. En specifik slidhastighed angives i kubikmillimeter fjernet pr. newton belastning og meter glidning, hvilket gør materialer af meget forskellig hårdhed sammenlignelige på én skala. Lejers levetid, prøvning af bremseklodser og vurdering af belægninger går alle ud på at tælle kubikmillimeter, der ikke længere er der.
Medicinsk billeddannelse arbejder i samme størrelsesorden. Mikrocomputertomografi af knogle opgiver trabekelvolumen og porøsitet i kubikmillimeter, tumorvolumener ved tidlig billeddannelse angives på samme måde, og voxelstørrelser i højopløste undersøgelser skrives som brøkdele af én. I hvert tilfælde er enheden lille nok til at beskrive struktur og ikke blot størrelse.
Dens lighed med mikroliteren er værd at huske, når man bevæger sig mellem fag. En ingeniør, der taler om én kubikmillimeter materiale, og en biolog, der taler om én mikroliter opløsning, mener den samme størrelse, og enhver beregning, der blander de to, behøver slet ingen omregningsfaktor.
Én kubikmillimeter svarer til 1 mikroliter, 0,001 kubikcentimeter, 0,000000001 kubikmeter eller cirka 0,000061 kubiktommer.