| Amerikanske tørpints (pt) | Centiliter (cL) |
|---|---|
| 1 Amerikansk tørpint | 55.0610471 cL |
| 2 Amerikanske tørpints | 110.1220942 cL |
| 3 Amerikanske tørpints | 165.1831413 cL |
| 4 Amerikanske tørpints | 220.2441884 cL |
| 5 Amerikanske tørpints | 275.3052355 cL |
| 10 Amerikanske tørpints | 550.610471 cL |
| 20 Amerikanske tørpints | 1101.220942 cL |
| 25 Amerikanske tørpints | 1376.5261775 cL |
| 50 Amerikanske tørpints | 2753.052355 cL |
| 100 Amerikanske tørpints | 5506.10471 cL |
| Reference | Amerikanske tørpints (pt) | Centiliter (cL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.00908083 pt | 0.5 cL |
| A can of soft drink | 0.599335 pt | 33 cL |
| A wine bottle | 1.36212 pt | 75 cL |
| A bathtub | 272.425 pt | 15000 cL |
| An Olympic swimming pool | 4540415 pt | 250000000 cL |
USA's tørre pint er en rumfangsenhed på 550,610471 milliliter eller 33,6 kubiktommer. Symbolet er pt. Den hører til et eget amerikansk målesystem, der bruges til frugt, grønt og korn frem for til væsker, og den er omkring seksten procent større end den amerikanske flydende pint på 473 milliliter.
To parallelle kæder findes, fordi to slags varer engang blev målt forskelligt. Væsker nedstammer fra vingallonen på 231 kubiktommer, mens tørvarer nedstammer fra Winchester-bushelen på 2150,42 kubiktommer, et kornmål normeret i middelalderens England. At dele bushelen med fire giver en peck, med toogtredive en tør quart og med fireogtres en tør pint, og ingen af de tal har nogen forbindelse med væskekæden.
Det er hos bærrene, enheden stadig mødes. Blåbær, hindbær og jordbær sælges på amerikanske markeder i kurve på en pint eller en quart, og kurven er et tørmål. En pint blåbær er altså 551 milliliter frugt og ikke 473, og den, der sammenligner den kurv med en pint fløde, sammenligner to forskellige mængder under ét navn.
Intet på en etiket løser tvetydigheden. Begge skrives pt, begge kaldes en pint, og ordet giver intet spor om, hvilken kæde der menes. I praksis afgør indholdet det: kan det hældes, er det væskemål, kan det stables, er det tørmål. Den regel er pålidelig, men den står ingen steder skrevet, og derfor modsiger omregnede amerikanske opskrifter hinanden så ofte.
Dens tilstedeværelse er en rest af salg efter rummål. Før nøjagtige og billige vægte fandtes, blev korn, æbler, kartofler og skaldyr solgt ved at fylde et stemplet mål og stryge det af, og hele tørkæden fra bushel ned til pint tjente den handel. Næsten alt er nu erstattet af vægt, og amerikanske regler om frugt og grønt angiver stadig oftere pund.
Ved omregning er det tryggest at opgive navnet helt. En tør pint er 551 milliliter, en tør quart 1101, en peck 8,81 liter og en bushel 35,24. At skrive det metriske tal fjerner en tvetydighed, som det engelske ord bærer med sig og ikke kan lægge fra sig.
Én amerikansk tør pint svarer til 550,61 milliliter, 33,6 kubiktommer, en halv amerikansk tør quart eller cirka 1,164 amerikanske flydende pints.
Centiliteren er en rumfangsenhed på en hundrededel liter, altså ti milliliter. Symbolet er cL, og den lille form cl bruges også. Til forskel fra de fleste enheder med forstavelsen centi har den et virkeligt handelsliv, fordi den tilfældigvis er den størrelse, der passer til drikkevaremærkning, og i flere lande er det den form, der står trykt på næsten enhver flaske.
Drikkevareemballagen er dens vigtigste ansættelse. I Frankrig, Belgien, Italien og Spanien mærkes en vinflaske 75 cL, en øl 33 eller 50 cL, en sodavand 33 cL og en spiritusminiature 5 cL. De samme emballager bærer 750 ml og 330 ml i Storbritannien, Tyskland og størstedelen af den engelsksprogede verden, og derfor synes ens flasker at bære forskellige tal alt efter, hvor de blev aftappet.
Udskænkningsmålene følger den samme deling. En normal spiritusportion er 4 cL i Frankrig og 2 eller 4 cL i Tyskland og Østrig, mens Storbritannien skænker 25 eller 35 milliliter, og USA bruger flydende unser. Europæiske cocktailopskrifter skrives hele vejen i centiliter, så en klassisk proportion på seks til tre til én fremtræder som 6 cL, 3 cL og 1 cL, hvilket læses renere end millilitermodstykkerne.
Der er ingen retlig forskel mellem formerne. Den Europæiske Unions mærkningsregler godtager milliliter, centiliter og liter, så valget er et spørgsmål om national skrivevane og ikke om forskrift. Hvor centiliter bruges, holder tallet på en flaske sig mellem én og hundrede for enhver almindelig emballagestørrelse, hvilket er netop det interval, en forstavelse skal give.
Enheden er desuden let at forestille sig. Ti milliliter er to teskeer, en ordentlig slurk vand, eller det målebæger, der følger med en hostesaft. En spiseske er halvanden centiliter, en espresso omkring tre, og et vinglas skænket til standardmål tolv til femten.
Omregning mellem systemerne kræver en vis omhu, fordi centiliteren falder mellem de to gamle små mål. Den er 0,338 amerikanske flydende unser og 0,352 britiske flydende unser, så ingen af delene bliver rundt, og drikkevarerumfang, der omregnes mellem Europa og Nordamerika, ender næsten altid afrundet frem for nøjagtigt.
Én centiliter svarer til 10 milliliter, 0,01 liter, cirka 0,338 amerikanske flydende unser eller omkring 0,352 britiske flydende unser.