Kilojoule (kJ)

Kilojoulen er en energienhed, der svarer til 1000 joule. Symbolet er kJ. Den er næringsdeklarationens arbejdsenhed i størstedelen af verden uden for Nordamerika og den naturlige skala for kemiske reaktioner, mekaniske stød og små mængder lagret energi.

Fødevaremærkningen er der, hvor de fleste møder den. Den Europæiske Unions regler kræver, at energien angives i kilojoule med kilokalorier ved siden af, og Australien og New Zealand bruger alene kilojoule. En skive brød indeholder omkring 300 kilojoule, en banan cirka 400, og dagsbehovene ligger mellem omkring 8000 og 10 500. Tallene overstiger modstykkerne i kilokalorier med faktoren 4,184, og derfor forveksles de to skalaer sjældent, når de ses ved siden af hinanden.

Kemien har taget den til sig fuldt ud. Reaktionsentalpier, bindingsdissociationsenergier, gitterenergier og aktiveringsbarrierer opstilles i kilojoule pr. mol, og tallene falder bekvemt: at bryde en almindelig enkelt kovalent binding koster mellem 150 og 500 kilojoule pr. mol, og forbrænding af metan frigør 890.

Mekaniske stød ligger på samme skala. En bil ved 50 kilometer i timen bærer omkring 150 kilojoule bevægelsesenergi pr. ton, et riffelprojektil nogle få, og en boksers slag cirka én. Standarder for beskyttelsesudstyr angiver i kilojoule den energi, en hjelm eller et værn skal optage, og det er det, der gør klassificeringerne sammenlignelige på tværs af konstruktioner.

Enheden beskriver også lagret energi i apparater, der er for små til kilowatt-timer. Kondensatoren i en kamerablitz rummer nogle kilojoule, en defibrillatorafladning ligger omkring 0,2, og et arbejdsslag i et trykluftværktøj bruger en håndfuld. Fysiologien bruger den til bevægelsens energiomkostning, hvor en trappe op koster et menneske omkring 20 kilojoule.

Dens vigtigste konkurrent i offentlig brug er kilokalorien, som lever videre i USA og i talesproget næsten overalt. Hvor begge optræder, er kilojoulen den, der slutter sig til resten af fysikken uden omregningsfaktor.

Materialeprøvning bruger enheden på sin egen måde. Charpyprøven lader et vægtbelastet pendul falde mod en kærvet stang og angiver den energi, der gik til at bryde den, for stål ved stuetemperatur som regel nogle titals joule, men skarpt faldende når temperaturen synker. At tegne den energi mod temperaturen viser overgangen fra sej til sprød, det punkt hvor et metal holder op med at bøje sig og begynder at splintres. Undersøgelsen af de Libertyskibe, der brækkede midt over i det kolde Atlanterhav under Anden Verdenskrig, hvilede netop på denne måling, og nutidige stålkrav angiver stadig en mindste optaget energi ved en angiven temperatur.

Én kilojoule svarer til 1000 joule, cirka 239 kalorier eller omkring 0,278 watttimer.

Omregningstabel for Kilojoule