Kilokalorie (kcal)

Kilokalorien er en energienhed, der svarer til 1000 kalorier eller nøjagtigt 4184 joule. Symbolet er kcal. Det er den enhed, fødevarers energi tælles i næsten overalt i verden, uanset om mærkningen siger det eller ej.

Navngivningen er et rod, ingen har villet rette op på. I USA og i store dele af den engelsktalende verden trykker fødevaremærkning ordet kalorie, når der menes kilokalorie, undertiden med stort begyndelsesbogstav for at markere forskellen, en skelnen, der ikke overlever nogen talt samtale og få skrevne. Størstedelen af Europa undgår fælden ved udtrykkeligt at trykke kcal, som regel ved siden af kilojoule.

Tallene på en emballage fås ikke ved at brænde maden. De kommer fra Atwater-systemet fra slutningen af det nittende århundrede, som tildeler makronæringsstofferne faste energiværdier: fire kilokalorier pr. gram protein og kulhydrat, ni pr. gram fedt og syv pr. gram alkohol. Værdierne er gennemsnit, der ser bort fra, hvor meget energi kroppen faktisk optager, hvilket varierer med tilberedning, forarbejdning og person.

Menneskets behov ligger på en bekvem skala. En voksen har brug for cirka 2000 til 2500 kilokalorier om dagen alt efter størrelse og aktivitet, en times gåtur koster omkring 250, og et kilogram kropsfedt lagrer omkring 7700. Fra det sidste tal stammer det almindelige råd om at holde et underskud på 500 kilokalorier om dagen for at tabe et halvt kilo om ugen, selv om kroppen tilpasser sit forbrug, og det virkelige vægttab er langsommere, end regnestykket antyder.

Idrætsvidenskab og klinisk ernæring bruger enheden præcist, i indirekte kalorimetri og ved beregning af hvilestofskiftet. Foder, hospitalskost og fødevarefremstilling angiver energitæthed i kilokalorier pr. hundrede gram.

Ældre kemisk og teknisk litteratur bruger kilokalorien til reaktionsentalpier og brændværdier, hvor den konkurrerer med kilojoulen og kræver omhyggelig læsning.

Træningstal i denne enhed overdrives rutinemæssigt, og grunden er regning snarere end uærlighed. En maskine, der melder 300 kilokalorier for en halv time, tæller som regel bruttoforbruget med, altså også det kroppen ville have brændt siddende, så det ekstra, der kan tilskrives bevægelsen, er mindre. De tre hovednæringsstoffer adskiller sig desuden skarpt: fedt giver omkring 9 kilokalorier pr. gram mod 4 for protein og kulhydrat, og alkohol ligger imellem ved 7, hvilket er grunden til, at en lille ændring af en fødevares fedtindhold rykker dens tal så meget. At forstå disse to punkter opløser det meste af den forvirring, enheden volder i hverdagen.

Én kilokalorie svarer til 1000 kalorier, 4184 joule eller cirka 1,162 watttimer.

Omregningstabel for Kilokalorie