Omregning fra Kilokalorier til Joule

=

Byt om

Formel til omregning af Kilokalorier (kcal) til Joule (J)

Mere information

Omregningstabel Kilokalorier til Joule

Kilokalorier (kcal)Joule (J)
1 Kilokalorie4184 J
2 Kilokalorier8368 J
3 Kilokalorier12552 J
4 Kilokalorier16736 J
5 Kilokalorier20920 J
10 Kilokalorier41840 J
20 Kilokalorier83680 J
25 Kilokalorier104600 J
50 Kilokalorier209200 J
100 Kilokalorier418400 J

Referenceværdier for energi

ReferenceKilokalorier (kcal)Joule (J)
One food calorie (kcal)1 kcal4184 J
An AA alkaline battery2.39006 kcal10000 J
Daily adult food intake2000 kcal8368000 J
One unit on an electricity bill860.421 kcal3600000 J
A lightning strike239006 kcal1 × 109 J

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Kilokalorie (kcal)

Kilokalorien er en energienhed, der svarer til 1000 kalorier eller nøjagtigt 4184 joule. Symbolet er kcal. Det er den enhed, fødevarers energi tælles i næsten overalt i verden, uanset om mærkningen siger det eller ej.

Navngivningen er et rod, ingen har villet rette op på. I USA og i store dele af den engelsktalende verden trykker fødevaremærkning ordet kalorie, når der menes kilokalorie, undertiden med stort begyndelsesbogstav for at markere forskellen, en skelnen, der ikke overlever nogen talt samtale og få skrevne. Størstedelen af Europa undgår fælden ved udtrykkeligt at trykke kcal, som regel ved siden af kilojoule.

Tallene på en emballage fås ikke ved at brænde maden. De kommer fra Atwater-systemet fra slutningen af det nittende århundrede, som tildeler makronæringsstofferne faste energiværdier: fire kilokalorier pr. gram protein og kulhydrat, ni pr. gram fedt og syv pr. gram alkohol. Værdierne er gennemsnit, der ser bort fra, hvor meget energi kroppen faktisk optager, hvilket varierer med tilberedning, forarbejdning og person.

Menneskets behov ligger på en bekvem skala. En voksen har brug for cirka 2000 til 2500 kilokalorier om dagen alt efter størrelse og aktivitet, en times gåtur koster omkring 250, og et kilogram kropsfedt lagrer omkring 7700. Fra det sidste tal stammer det almindelige råd om at holde et underskud på 500 kilokalorier om dagen for at tabe et halvt kilo om ugen, selv om kroppen tilpasser sit forbrug, og det virkelige vægttab er langsommere, end regnestykket antyder.

Idrætsvidenskab og klinisk ernæring bruger enheden præcist, i indirekte kalorimetri og ved beregning af hvilestofskiftet. Foder, hospitalskost og fødevarefremstilling angiver energitæthed i kilokalorier pr. hundrede gram.

Ældre kemisk og teknisk litteratur bruger kilokalorien til reaktionsentalpier og brændværdier, hvor den konkurrerer med kilojoulen og kræver omhyggelig læsning.

Træningstal i denne enhed overdrives rutinemæssigt, og grunden er regning snarere end uærlighed. En maskine, der melder 300 kilokalorier for en halv time, tæller som regel bruttoforbruget med, altså også det kroppen ville have brændt siddende, så det ekstra, der kan tilskrives bevægelsen, er mindre. De tre hovednæringsstoffer adskiller sig desuden skarpt: fedt giver omkring 9 kilokalorier pr. gram mod 4 for protein og kulhydrat, og alkohol ligger imellem ved 7, hvilket er grunden til, at en lille ændring af en fødevares fedtindhold rykker dens tal så meget. At forstå disse to punkter opløser det meste af den forvirring, enheden volder i hverdagen.

Én kilokalorie svarer til 1000 kalorier, 4184 joule eller cirka 1,162 watttimer.


Information om Joule (J)

Joulen er SI-enheden for energi, arbejde og varme. Symbolet er J. Én joule er det arbejde, der udføres, når en kraft på én newton flytter sit angrebspunkt én meter, og lige så meget den energi, der afgives, når én watts effekt strømmer i ét sekund.

Den lighed er grunden til, at enheden findes. Før det nittende århundrede blev varme og mekanisk arbejde opfattet som forskellige ting målt i forskellige enheder, varme i kalorier og arbejde i fodpund. James Prescott Joule brugte år på at vise, at en bestemt mængde mekanisk arbejde altid giver den samme mængde varme, mest berømt ved at røre vand med et skovlhjul drevet af faldende lodder og måle temperaturstigningen. At fastlægge den vekselkurs, varmens mekaniske ækvivalent, forenede mekanikken og termodynamikken til ét fag.

Fordi den defineres gennem basisenhederne, binder joulen alt sammen. Den er en newtonmeter, en wattsekund, en coulombvolt og et kilogram meter i anden pr. sekund i anden, og hver af disse former forekommer i brug alt efter, hvilken gren af fysikken der taler. Elektrisk, mekanisk, termisk og kemisk energi tælles alle i samme enhed, og det er det, der overhovedet gør energiregnskab over et helt system muligt.

Skalaen er på nyttig vis i menneskestørrelse. At løfte et æble én meter koster omkring én joule. Et hjerteslag bruger cirka én joule. At tabe en lærebog fra et skrivebord frigør en halv snes. Under det bliver joulen ubekvem, og enhederne med præfiks overtager; over det gør kilojoulen og megajoulen det samme.

Fødevarers energi måles egentlig i joule, og mærkningen i Australien, New Zealand og Den Europæiske Union angiver kilojoule ved siden af eller i stedet for kalorier. Kalorien lever videre i almindelig brug mest af vane, og omregningen, én kalorie lig 4,184 joule, er fastlagt ved definition og ikke målt.

Ernæringslære, ballistik, batterikapacitet, laserudgang, sprængkraft og den energi, et jordskælv frigør, angives alle i joule eller dens multipla, hvilket gør det muligt at sammenligne størrelser fra helt forskellige områder direkte.

Én joule svarer til én newtonmeter, én wattsekund, cirka 0,239 kalorier eller omkring 0,000278 watttimer.