Døgnet er en tidsenhed, der svarer til 24 timer eller 86 400 sekunder. Symbolet er d. Det er godkendt til brug sammen med SI uden at være en SI-enhed, og det er den eneste almindelige tidsenhed, der direkte svarer til en fysisk cyklus, mennesker kan iagttage uden instrumenter.
Der findes mere end én slags døgn, og forskellen har betydning i astronomien. Soldøgnet er tiden mellem to på hinanden følgende middage, når Solen vender tilbage til samme sted på himlen. Stjernedøgnet er den tid, Jorden bruger på én omdrejning i forhold til de fjerne stjerner, og det er kortere med omkring tre minutter og seksoghalvtreds sekunder. Forskellen skyldes, at Jorden samtidig bevæger sig langs sin bane og derfor må dreje lidt mere end en hel omgang for atter at føre Solen op i samme højde.
Soldøgnet er heller ikke konstant. Jordens bane er elliptisk og aksen hælder, så intervallet mellem middagene varierer gennem året med op til omkring tredive sekunder til hver side. Middelsoldøgnet udjævner dette, og tidsligningen beskriver forskellen, hvilket er grunden til, at et solur kan gå et kvarter foran eller bagefter et ur alt efter årstiden.
Det borgerlige døgn på nøjagtigt 86 400 sekunder er en aftale og ingen måling. Jordens rotation bremses gradvist af tidevandsfriktion mod Månen i et tempo, der forlænger døgnet med omkring to millisekunder pr. århundrede, og den varierer desuden uregelmæssigt med bevægelser i atmosfæren og i kernen. Siden 1972 er der indskudt skudsekunder for at holde urtiden inden for ét sekund fra soltiden, en praksis, der efter beslutning skal ophøre senest i 2035 til fordel for en større tilladt afvigelse.
Ud over tidsregningen ordner enheden alt periodisk i det almindelige liv: ansættelses- og lejekontrakter, renteberegning, doseringsplaner for lægemidler, vejrstatistik, skøn over forsendelse og levering samt hele kalendernes apparat. Biologien har sin egen udgave i døgnrytmen, en indre cyklus på næsten nøjagtigt fireogtyve timer, der fortsætter selv uden holdepunkter fra dagslyset.
Astronomien bruger juliansk dagnummer, en ubrudt optælling af døgn fra en fast epoke i år 4713 før vor tidsregning, netop fordi kalendere er uregelmæssige, og en simpel løbende sum er lettere at regne med.
Ét døgn svarer til 24 timer, 1440 minutter eller 86 400 sekunder.
| Enhed | Symbol | 1 Døgn svarer til | 1 af disse svarer til | Omregner |
|---|---|---|---|---|
| Mikrosekund | µs | 86400000000 µs | 1.15740740741 × 10-11 d | Døgn til Mikrosekunder |
| Millisekund | ms | 86400000 ms | 0.0000000115740740741 d | Døgn til Millisekunder |
| Centisekund | cs | 8640000 cs | 0.000000115740740741 d | Døgn til Centisekunder |
| Decisekund | ds | 864000 ds | 0.00000115740740741 d | Døgn til Decisekunder |
| Sekund | s | 86400 s | 0.0000115740740741 d | Døgn til Sekunder |
| Minut | min | 1440 min | 0.000694444444444 d | Døgn til Minutter |
| Time | hr | 24 hr | 0.0416666666667 d | Døgn til Timer |