| Ounces (oz) | Hundredweights (cwt) |
|---|---|
| 1 Ounce | 0.000558035714286 cwt |
| 2 Ounces | 0.00111607142857 cwt |
| 3 Ounces | 0.00167410714286 cwt |
| 4 Ounces | 0.00223214285714 cwt |
| 5 Ounces | 0.00279017857143 cwt |
| 10 Ounces | 0.00558035714286 cwt |
| 20 Ounces | 0.0111607142857 cwt |
| 25 Ounces | 0.0139508928571 cwt |
| 50 Ounces | 0.0279017857143 cwt |
| 100 Ounces | 0.0558035714286 cwt |
| Reference | Ounces (oz) | Hundredweights (cwt) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 0.17637 oz | 0.0000984207 cwt |
| One litre of water | 35.274 oz | 0.0196841 cwt |
| Average adult human | 2469.18 oz | 1.37789 cwt |
| A small car | 49383.5 oz | 27.5578 cwt |
Ounce er en masseenhed, der svarer til en sekstendedel avoirdupoispund, eller nøjagtigt 28,349523125 gram. Symbolet er oz, af italiensk onza. Det er USA's daglige småvægt og bruges fortsat almindeligt i Storbritannien ved siden af de metriske enheder.
Der findes flere ounce, og de er lette at forveksle. Det avoirdupoisounce, der beskrives her, bruges til fødevarer og varer i almindelighed. Troyouncet, der bruges til guld, sølv og platin, måler omkring 31,103 gram, cirka ti procent mere, og derfor vejer et troypund på tolv ounce mindre end et avoirdupoispund på seksten. Fluid ounce er slet ikke en masse, men et rumfang, og det britiske og det amerikanske fluid ounce afviger indbyrdes med omkring fire procent.
Amerikansk fødevareemballage er bygget på ounce. Nettovægte angives i ounce under seksten og i pund og ounce derover, og opskriftsmængder for ost, chokolade, pasta og kød følger samme mønster. Portoen for breve stiger i ounce-trin, og boksning, brydning og andre vægtklassesportsgrene angiver grænserne i pund og ounce.
Ordet kommer af latin uncia, som betyder en tolvtedel, og som også er tommens forfader. Den oprindelige tolvtedel lever videre i troyouncet, men ikke i avoirdupoisouncet, hvis forhold på en sekstendedel pund kom senere fra ulhandelen i det middelalderlige Europa. To enheder med samme navn og forskellig aritmetik er den direkte følge.
Ædelmetallerne er den anden unses område. Guld, sølv, platin og palladium prissættes pr. troyunse på 31,1035 gram, omkring ti procent tungere end den handelsunse, der bruges til fødevarer, og enhver noteret barrepris i verden henviser til den. En guldmønt på en unse er derfor tungere end en unse smør, og en barre beskrevet som et kilogram indeholder 32,15 troyunser i stedet for 35,27 almindelige. Troysystemet beholder desuden egne underinddelinger, med 20 pennyweight på unsen, hvilket er grunden til, at en guldsmeds vægt og en køkkenvægt er kalibreret forskelligt, selv om begge er mærket i unser.
Et ounce svarer til nøjagtigt 28,349523125 gram, en sekstendedel pund eller 437,5 grain.
Hundredweight er en masseenhed, hvis værdi afhænger af, hvilken side af Atlanten man står på. Det britiske eller lange hundredweight er 112 pund, omkring 50,802 kilogram. Det amerikanske eller korte er 100 pund, omkring 45,359 kilogram. Symbolet er cwt, af latin centum og engelsk weight.
Navnet lover hundrede, og den britiske udgave leverer hundrede og tolv, hvilket ligner en fejl, indtil man ser aritmetikken bag. Tyve hundredweight udgør et long ton på 2240 pund, og et hundredweight er otte stone à fjorten pund. Kæden af halveringer og fordoblinger fra pundet til tonnet lukker sig kun pænt, hvis mellemenheden er 112, så tallet er en følge af systemet og ikke en fejl i det.
Dets arbejdsliv lå i bulkhandelen. Kul, cement, korn, kartofler og gødning bevægede sig pr. hundredweight, og sækkestørrelser blev bygget omkring den: den britiske standardkulsæk rummede et hundredweight, og derfor blev en kulhandlers vogn angivet i antal hundredweight frem for i ton. Varevogne og lette lastbiler blev engang klassificeret på samme måde, og udtrykket lever videre i nogle køretøjsnavne.
I USA bruges det korte hundredweight stadig på landbrugsmarkeder, hvor priser på kvæg, korn og mælk noteres pr. hundredweight frem for pr. pund eller ton. Andre steder har enheden i vid udstrækning veget for tonnet og kilogrammet, og dens vigtigste moderne rolle er at gøre gamle optegnelser forståelige.
Det kontinentale Europa beholdt en fætter under et andet navn. Kvintalen, af arabisk qintar gennem middelalderlatin, tjente samme formål i fransk, spansk, italiensk og portugisisk handel, og da metersystemet kom, blev den ganske enkelt fastsat til runde 100 kilogram. Den metriske kvintal er stadig den enhed, kornhøster opgives i i store dele af Sydeuropa, Latinamerika og Indien, og den ligger nær nok ved den britiske hundredweight på 50,8 kilogram til, at gamle og nye tal ser bedragerisk ens ud. Sammenligningen er lærerig: begge enheder overlevede, fordi en sæk, som en stærk arbejder kan håndtere, er en mere naturlig mængde end nogen rund metrisk masse.
Et britisk hundredweight svarer til 112 pund, cirka 50,802 kilogram eller 8 stone.