| Mikrometer (μm) | Lysår (ly) |
|---|---|
| 1 Mikrometer | 1.05700083402 × 10-22 ly |
| 2 Mikrometer | 2.11400166805 × 10-22 ly |
| 3 Mikrometer | 3.17100250207 × 10-22 ly |
| 4 Mikrometer | 4.2280033361 × 10-22 ly |
| 5 Mikrometer | 5.28500417012 × 10-22 ly |
| 10 Mikrometer | 1.05700083402 × 10-21 ly |
| 20 Mikrometer | 2.11400166805 × 10-21 ly |
| 25 Mikrometer | 2.64250208506 × 10-21 ly |
| 50 Mikrometer | 5.28500417012 × 10-21 ly |
| 100 Mikrometer | 1.05700083402 × 10-20 ly |
| Reference | Mikrometer (μm) | Lysår (ly) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 297000 μm | 3.13929 × 10-17 ly |
| Average adult human height | 1700000 μm | 1.7969 × 10-16 ly |
| A football pitch (length) | 105000000 μm | 1.10985 × 10-14 ly |
| A marathon | 4.2195 × 1010 μm | 4.46002 × 10-12 ly |
| Height of Mount Everest | 8.849 × 109 μm | 9.3534 × 10-13 ly |
Mikrometeren er en milliontedel af en meter og skrives µm med det græske bogstav my. Den kaldes også ofte mikron, et navn som Generalkonferencen for Mål og Vægt formelt afskaffede i 1967, men som stadig bruges dagligt i fremstillingsindustrien og materialevidenskaben.
Enheden dækker skalaen for enkelte celler og fine partikler. Et rødt blodlegeme er omkring 7 µm bredt. Bakterier måler typisk 1 til 5 µm. Menneskehår har en diameter på cirka 17 til 180 µm, og det er derfor, hår kan ses, mens celler ikke kan. Grænsen for det blotte øje ligger nær 50 µm.
Reguleringen af luftkvalitet bygger på mikrometeren. PM10 og PM2,5 betegner partikler mindre end henholdsvis 10 µm og 2,5 µm. Skellet har lægelig betydning: større partikler fanges i næse og svælg, mens PM2,5 trænger dybt ned i lungerne og kan komme over i blodet.
Præcisionsteknik arbejder i samme område. Bearbejdningstolerancer angives almindeligvis i mikrometer, og det samme gælder overfladeruhed. Lejespillerum, malingslagets tykkelse og planheden af optiske komponenter måles på samme måde. Måleværktøjet, der kaldes en mikrometer eller mikrometerskrue, har navn efter den nøjagtighed, det giver, og ikke efter et fast forhold til enheden.
Bølgelængder i det infrarøde område angives normalt i mikrometer frem for nanometer. Varmekameraer arbejder typisk mellem 8 og 14 µm, det bånd hvor genstande ved dagligdags temperaturer udstråler kraftigst.
Filtrering angives næsten udelukkende i denne enhed. Vandfiltre klassificeres efter den mindste partikel, de tilbageholder, oftest mellem 0,2 og 50 µm, og et filter på 0,2 µm er fint nok til at fjerne de fleste bakterier. Kirurgiske masker og åndedrætsværn afprøves mod partikler i samme størrelsesorden. Betegnelsen N95 henviser til et filter, der opfanger mindst 95 procent af de luftbårne partikler i den størrelse, der er sværest at fange, omkring 0,3 µm.
Dens ældre navn volder stadig forvirring. Indtil 1967 hed enheden officielt mikron og blev skrevet med et enligt græsk my, og ordet er stadig almindeligt i industrien, skønt det års konference strøg det af enhedssystemet. Halvlederfremstillingen bar navnet i en generation: kredse blev beskrevet efter deres proceskode i mikron, som faldt fra ti i halvfjerdserne til under én omkring 1990, hvorpå branchen skiftede til nanometer og fortsatte. Nutidens nodenavne svarer ikke længere til noget fysisk mål på kredsen, men de tidlige gjorde, og de blev angivet netop i denne enhed.
En mikrometer svarer til 1000 nanometer, 0,001 millimeter eller 10-6 meter.
Lysåret er den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af et juliansk år, lig med nøjagtig 9.460.730.472.580.800 meter eller omkring 9,46 billioner kilometer. Symbolet er ly.
Det er en enhed for afstand og ikke for tid, hvilket navnet slører, og hvilket giver anledning til en vedholdende forvirring. Nøjagtigheden følger af to definerede størrelser: lysets hastighed er fastsat til 299.792.458 meter i sekundet, og et juliansk år er defineret som nøjagtig 365,25 døgn à 86.400 sekunder. Produktet af de to giver et tal helt uden måleusikkerhed.
Enhedens styrke er, at den gør lysets endelige hastighed håndgribelig. At betragte et objekt tolv lysår borte betyder at se det, som det var for tolv år siden, og den forsinkelse er ingen kuriositet, men selve grundlaget for den observerende kosmologi. De fjerneste galakser, der er iagttaget, ligger milliarder af lysår borte, så teleskoper er i praksis instrumenter til at kigge ind i fortiden.
Nære afstande virker beskedne i enhedens målestok. Proxima Centauri, Solens nærmeste stjerne, ligger 4,25 lysår borte. Sirius 8,6. Mælkevejens centrum ligger omkring 26.000 lysår fra Jorden, og galaksen strækker sig over cirka 100.000. Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår borte og kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted, hvilket gør den til det fjerneste objekt, de fleste nogensinde vil se direkte.
Fagastronomer foretrækker som regel parsec, der følger naturligt af parallaksemåling, og tidsskrifter angiver afstande i parsec, kiloparsec og megaparsec. Lysåret er fremherskende i populær fremstilling, fordi det ikke kræver anden forklaring end lysets hastighed.
Beslægtede enheder følger samme princip i mindre skala. Lyssekundet, omkring 300.000 kilometer, ligger tæt på afstanden Jorden-Månen, og radioingeniører bruger lysnanosekundet på cirka 30 centimeter, når de tænker over signalets udbredelse i et kabel. Lysminuttet og lystimen optræder af og til i beskrivelser af det ydre solsystem.
Et lysår svarer til 63.241 astronomiske enheder, cirka 0,3066 parsec eller 9,4607 billioner kilometer.