| Megapound per kvadrattomme (Mpsi) | Bar (bar) |
|---|---|
| 1 Megapound per kvadrattomme | 68947.57 bar |
| 2 Megapound per kvadrattomme | 137895.14 bar |
| 3 Megapound per kvadrattomme | 206842.71 bar |
| 4 Megapound per kvadrattomme | 275790.28 bar |
| 5 Megapound per kvadrattomme | 344737.85 bar |
| 10 Megapound per kvadrattomme | 689475.7 bar |
| 20 Megapound per kvadrattomme | 1378951.4 bar |
| 25 Megapound per kvadrattomme | 1723689.25 bar |
| 50 Megapound per kvadrattomme | 3447378.5 bar |
| 100 Megapound per kvadrattomme | 6894757 bar |
| Reference | Megapound per kvadrattomme (Mpsi) | Bar (bar) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 0.0000146959 Mpsi | 1.01325 bar |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.0000023206 Mpsi | 0.16 bar |
| A car tyre | 0.0000319083 Mpsi | 2.2 bar |
| A racing bicycle tyre | 0.0000870226 Mpsi | 6 bar |
Megapundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på en million pund pr. kvadrattomme eller 6,895 gigapascal. Symbolet er Mpsi. Intet arbejder ved dette tryk; enheden findes alene for at angive elasticitetsmodulet, den størrelse, der beskriver, hvor stivt et materiale er, og ikke hvor stærkt.
To tal udtrykt i den kan enhver amerikansk maskiningeniør udenad. Stål har et elasticitetsmodul på 29 millioner pund pr. kvadrattomme og aluminium 10 millioner, og det forhold på omkring tre mod én styrer, hvordan de to opfører sig i enhver konstruktion. En del i stål og en i aluminium med samme form og samme styrke bøjer sig ikke ens, og forskellen er netop den faktor.
De øvrige almindelige metaller ordner sig omkring dem. Titan ligger på omkring 16,5 millioner pund pr. kvadrattomme, kobber på 17, magnesium på 6,5, og støbejern mellem 12 og 20 alt efter sort. Da modulet næppe ændres af varmebehandling eller legering inden for en metalfamilie, er de tal langt mere stabile end styrketal og kan bruges på tværs af sorter.
Det er i kompositterne, enheden udfører sit mest interessante arbejde. Almindelig kulfiber når omkring 33 millioner pund pr. kvadrattomme langs fibrene, høje modulkvaliteter 55 til 85, og glasfiber kun omkring 10, lige så meget som aluminium. Da et kompositlaminat har forskelligt modul i hver retning, arbejder den projekterende med et sæt værdier frem for én enkelt, og enheden optræder flere gange på ét og samme datablad.
Dens metriske modstykke er gigapascalen, og omregningen er 6,895 gigapascal pr. megapund og kvadrattomme. Stål ved 29 millioner pund pr. kvadrattomme er 200 gigapascal, og aluminium ved 10 millioner er 69, hvilket også er de to mest citerede stivhedstal i metrisk teknik. De to traditioner beskriver præcis de samme materialer.
At skelne modul fra styrke betyder her mere end noget andet sted. Et stål med modulet 29 millioner pund pr. kvadrattomme kan flyde ved 50 tusind, en forskel på næsten seks hundrede gange, og de to egenskaber er uafhængige: en varmebehandling kan fordoble et ståls styrke og lade dets stivhed være urørt.
Ét megapund pr. kvadrattomme svarer til 1 000 000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 gigapascal, omkring 68 950 bar eller 1000 kilopund pr. kvadrattomme.
Baren er en trykenhed på præcis 100 000 pascal, altså 100 kilopascal. Symbolet er bar. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men tolereres ved siden af det og bruges i hele den europæiske teknik, fordi den tilfældigvis ligger næsten præcis på det normale lufttryk: én atmosfære er 1,01325 bar.
Det sammentræf er hele grunden til dens succes. Et tryk angivet i bar læses som et næsten nøjagtigt antal atmosfærer, så seks bar i en trykluftledning betyder omkring seks gange trykket udenfor, en kendsgerning en ingeniør kan bruge uden regning. Navnet kommer af det græske ord for vægt, og enheden blev foreslået af den norske meteorolog Vilhelm Bjerknes omkring 1909.
Dykningen bruger den, fordi havet spiller med. Hver ti meter havvand lægger næsten præcis én bar til, så den, der dykker på tyve meter, er under tre bar absolut tryk, atmosfæren ovenover medregnet. Dekompressionstabeller, gasforbrug og flasketryk følger alle af den ene sammenhæng, og hele dykkerpraksis er lettere at lære fra sig i bar end i nogen anden enhed.
Hverdagens maskiner arbejder ved nogle få bar. Bildæk pumpes til mellem to og to en halv, værkstedets trykluft løber ved seks til otte, ledningsvand ankommer ved tre til seks, og en espressomaskine brygger ved ni, et tal så fastslået, at det står på maskinens forside. Armbåndsure bærer tæthedsangivelser i bar, hvor ti bar nominelt svarer til hundrede meters dybde.
Skellet mellem overtryk og absolut tryk betyder her mere end noget andet sted. En dæktrykmåler, der viser 2,2 bar, angiver 2,2 bar over den omgivende luft, så det absolutte tryk indeni er 3,2. Industrien skriver barg for overtryk og bara for absolut tryk, og at blande dem sammen er en hyppig fejlkilde i specifikationer og i sikkerhedsberegninger.
Standardiseringsorganer har i årtier frarådet baren til fordel for pascalen, uden større virkning. Kilopascalen er det sammenhængende alternativ og bruges i Canada, Australien og dele af Asien, men hundrede kilopascal læses mindre naturligt end én bar, og vanen har vist sig stærkere end anbefalingen.
Én bar svarer til 100 000 pascal, 100 kilopascal, 1000 millibar eller cirka 14,5 pund pr. kvadrattomme.