| Megajoule (MJ) | Terajoule (TJ) |
|---|---|
| 1 Megajoule | 0.000001 TJ |
| 2 Megajoule | 0.000002 TJ |
| 3 Megajoule | 0.000003 TJ |
| 4 Megajoule | 0.000004 TJ |
| 5 Megajoule | 0.000005 TJ |
| 10 Megajoule | 0.00001 TJ |
| 20 Megajoule | 0.00002 TJ |
| 25 Megajoule | 0.000025 TJ |
| 50 Megajoule | 0.00005 TJ |
| 100 Megajoule | 0.0001 TJ |
| Reference | Megajoule (MJ) | Terajoule (TJ) |
|---|---|---|
| One food calorie (kcal) | 0.004184 MJ | 0.000000004184 TJ |
| An AA alkaline battery | 0.01 MJ | 0.00000001 TJ |
| Daily adult food intake | 8.368 MJ | 0.000008368 TJ |
| One unit on an electricity bill | 3.6 MJ | 0.0000036 TJ |
| A lightning strike | 1000 MJ | 0.001 TJ |
Megajoulen er en energienhed, der svarer til en million joule. Symbolet er MJ. Det er den skala, hvor energi ophører med at være en laboratoriestørrelse og bliver noget med synlige fysiske følger.
Et køretøj i bevægelse er det letteste holdepunkt. En familiebil på 1500 kilogram ved 100 kilometer i timen bærer omkring 0,58 megajoule bevægelsesenergi, og ved et sammenstød skal alt det blive af et sted. Deformationszoner konstrueres netop omkring det tal, og derfor er det stødenergien og ikke hastigheden, der skrives ind i køretøjernes sikkerhedskrav.
Også sprængstoffer klassificeres her. En dynamitstang frigør cirka én megajoule, og et kilogram TNT omkring 4,2. Da TNT-ækvivalenten er defineret og ikke målt, slår megajoulen bro mellem kemiske sprængstoffer og andre energiudløsninger, så et meteornedslag eller en industriulykke kan beskrives på samme skala som en nedrivningsladning.
Et menneskes daglige energiindtag ligger omkring ti megajoule, samme tal som 2400 kilokalorier set fra den anden side. Kropsarbejde er sammenligneligt: en arbejdsdag med håndarbejde ud over hvilestofskiftet koster nogle megajoule, og en lang cykeletape måske femten.
Brændstoffernes energitæthed pr. masseenhed ligger på denne skala. Benzin indeholder omkring 46 megajoule pr. kilogram, træ cirka 16, og et moderne litiumbatteri omkring 0,9. Den sidste sammenligning, en faktor halvtreds, er det ene tal, der forklarer, hvorfor elfly forbliver vanskelige, mens elbiler ikke gør.
Industrielle og militære systemer bruger enheden til lagret og afgivet energi. Ydelsen af skinnekanoner og elektromagnetiske katapulter angives i megajoule ved mundingen, svinghjulslagring i megajoule, og ligeså den energi, et stort kondensatorbatteri afgiver i et fusionsforsøg.
At sammenligne lagringsteknikker i denne enhed er lærerigt, for afstandene er så store. Et kilogram benzin rummer omkring 46 megajoule, et kilogram tørt træ omkring 16, og et kilogram litium-ion-batteri kun omkring 0,9, en halvtredsindstyvendedel af brændstoffet. Netop det forhold forklarer det meste af den tekniske vanskelighed ved elektrisk flyvning og meget af en elbils vægt. Den anden vej frigør et kilogram uran-235 ved fuldstændig spaltning omkring 80 millioner megajoule, og et kilogram stof fuldt omdannet til energi ville give 90 milliarder. Enheden spænder over hele det område med kun ganske få skift af præfiks.
Én megajoule svarer til en million joule, cirka 0,278 kilowatt-timer eller omkring 239 kilokalorier.
Terajoulen er en energienhed, der svarer til tusind gigajoule, altså 1 000 000 000 000 joule. Symbolet er TJ. Det er den enhed, hvori lande bogfører deres energi, og den optræder langt oftere i offentlig statistik end i noget teknisk katalog, fordi den er skåret til en bys årsforbrug og ikke til en maskines.
Den internationale energibogføring kører på den. Det Internationale Energiagentur udgiver nationale energibalancer i terajoule, og de drivhusgasopgørelser, der indsendes under De Forenede Nationers klimaramme, opgør brændselsforbruget i samme enhed. Emissionsfaktorerne er angivet i samme ånd: at brænde én terajoule naturgas frigiver omkring 56 ton kuldioxid, dieselolie omkring 74 og stenkul omkring 95, hvilket gør ethvert energital direkte til et udledningstal.
Produktionen beskrives også her. En vindmølle på tre megawatt med en realistisk kapacitetsfaktor giver cirka 33 terajoule på et år. En enkelt last flydende naturgas i et stort skib rummer næsten 3800 terajoule, og derfor kan én leverance dække ugers gasbehov i et lille land. Batterier i netskala måles derimod stadig i brøkdele af en terajoule.
Ødelæggende energi når også skalaen. Et kiloton TNT er præcis 4,184 terajoule, så bomben over Hiroshima frigav omkring 63 terajoule. Et jordskælv af styrke fem udstråler cirka to terajoule seismisk energi, og hvert helt trin på skalaen ganger det med omkring toogtredive, hvilket er grunden til, at en hændelse af styrke syv er tusind gange så stor som en af styrke fem.
Enheden markerer desuden en grænse for, hvordan energi drøftes. Under den hører størrelserne til bygninger, køretøjer og apparater, og striden gælder virkningsgrader. Ved den og over den hører de til politikken: brændselsimport, støtteordninger, udledningsmål og netplanlægning. Det er den samme fysik, der måles, men terajoulen er dér, hvor samtalen holder op med at være teknisk og bliver politisk.
Over terajoulen fortsætter stigen med petajoulen, der bruges om hele nationale sektorer, og exajoulen, der bruges om verdenssummer: det globale forbrug af primær energi ligger på godt 600 exajoule om året. At læse den stige nedad igen er et spørgsmål om at flytte kommaet tre pladser ad gangen.
Én terajoule svarer til 1 000 000 000 000 joule, cirka 277,8 megawatt-timer eller omkring 239 gigakalorier.