Omregning fra Kilopascal til Pund per kvadrattomme

=

Byt om

Formel til omregning af Kilopascal (kPa) til Pund per kvadrattomme (psi)

Mere information

Omregningstabel Kilopascal til Pund per kvadrattomme

Kilopascal (kPa)Pund per kvadrattomme (psi)
1 Kilopascal0.14503773773 psi
2 Kilopascal0.29007547546 psi
3 Kilopascal0.435113213191 psi
4 Kilopascal0.580150950921 psi
5 Kilopascal0.725188688651 psi
10 Kilopascal1.4503773773 psi
20 Kilopascal2.9007547546 psi
25 Kilopascal3.62594344326 psi
50 Kilopascal7.25188688651 psi
100 Kilopascal14.503773773 psi

Referenceværdier for tryk

ReferenceKilopascal (kPa)Pund per kvadrattomme (psi)
Atmospheric pressure at sea level101.325 kPa14.6959 psi
Healthy blood pressure (120 mmHg)16 kPa2.3206 psi
A car tyre220 kPa31.9083 psi
A racing bicycle tyre600 kPa87.0226 psi

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Kilopascal (kPa)

Kilopascalen er en trykenhed på tusind pascal. Symbolet er kPa. Den er en hundrededel bar og ti hektopascal, og den er den sammenhængende SI-enhed, teknikken var tænkt at antage, da pascalen viste sig for lille at skrive bekvemt. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal.

Ved dækkene møder de fleste den. Canada, Australien, New Zealand og store dele af Asien angiver anbefalede dæktryk i kilopascal, så et mærkat i bildøren viser 220 eller 240 i stedet for 32 eller 35 pund pr. kvadrattomme. De to skalaer står side om side på næsten enhver moderne måler, og omregningen ligger nær syv kilopascal pr. pund og kvadrattomme.

Anlægsteknikken bruger den til laster på jord og bærende konstruktion. En jords bæreevne angives i kilopascal, et fast ler tillader måske 150 og et blødt langt mindre, og vindlasten på en facade beregnes i samme enhed. Da én kilopascal også er én kilonewton pr. kvadratmeter, bevæger konstruktionsberegninger sig mellem kraft og tryk uden omregningsfaktor.

Lægevidenskaben bruger den ét vigtigt sted. Arterielle blodgasser opgives i kilopascal i Storbritannien, Irland og store dele af Europa, hvor et sundt ilttryk ligger på elleve til tretten, mens USA opgiver samme måling i millimeter kviksølv som firs til hundrede. De to tal beskriver identisk blod, og den, der læser et udenlandsk prøvesvar, må vide, hvilken konvention det følger.

Vakuumarbejdet tæller nedad i den. Et grovvakuum er nogle få kilopascal absolut, en støvsuger i hjemmet trækker måske tyve kilopascal under lufttrykket, og frysetørring arbejder langt under én. At angive vakuum som et absolut tryk i kilopascal undgår tvetydigheden ved at beskrive det som et negativt overtryk.

Dens besværlighed er kun sproglig. Hundrede kilopascal er præcis én bar og læses mindre pænt, hvilket er grunden til, at baren har holdt stand i Europa trods årtiers officiel forkærlighed for pascalen. Hvor kilopascalen har vundet, som på canadiske og australske dækmærkater, har den gjort det, fordi tallet trykkes og ikke udtales.

Én kilopascal svarer til 1000 pascal, 0,01 bar, 10 hektopascal eller cirka 0,145 pund pr. kvadrattomme.


Information om Pund per kvadrattomme (psi)

Pundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på 6894,76 pascal. Symbolet er psi. Det er kraften fra ét pund fordelt over én kvadrattomme, og det er USA's arbejdstrykenhed og enheden på meget udstyr, der sælges over hele verden, fordi så meget hydraulik og pneumatik konstrueres efter amerikanske specifikationer.

Dens mest velkendte optræden er på dæk. En bil pumpes til mellem 30 og 35 pund pr. kvadrattomme, et cykeldæk til 80 eller mere, og en tung lastbil til omkring 100. Da trykket og kontaktfladen sammen bærer køretøjet, ændrer en lille afvigelse i tallet vejgreb, forbrug og dækkenes levetid, og derfor står det trykt indvendigt i døren på enhver bil.

Tryksatte systemer bruger samme skala. En værkstedsluftledning kører ved 90 til 120 pund pr. kvadrattomme, husholdningsvand ankommer ved 40 til 80, hydraulik arbejder omkring 3000, og en fuld dykkerflaske holder 3000 eller mere. Det bekvemme sammentræf er, at lufttrykket er 14,7 pund pr. kvadrattomme, så en aflæsning på 30 absolut set betyder omkring tre gange lufttrykket.

Den absolutte skelnen er skrevet i selve symbolet. Ingeniører skriver psig for overtryk, målt over den omgivende luft, og psia for absolut tryk, målt fra vakuum. Et dæk ved 32 psig ligger ved 46,7 psia, og at blande de to sammen i en beregning af gasmængde eller karstyrke giver en fejl på én atmosfære, hvilket ved lave tryk er størstedelen af svaret.

Luftfarten bruger den til kabinetrykforskellen. Et trafikfly holder i marchhøjde en trykforskel på omkring otte til ni pund pr. kvadrattomme mellem kabine og udeluft, og skroget konstrueres og udmattelsesprøves mod den gentagne last. Det tal fastlægger den virksomme kabinehøjde og dermed, hvordan passagererne har det ved slutningen af en lang flyvning.

Omregningen til metrisk er nøjagtig, men lidet mindeværdig, da ét pund pr. kvadrattomme er 6894,76 pascal. De to tommelfingerregler, der er værd at have med, er, at én bar er omkring 14,5 pund pr. kvadrattomme, og at ét pund pr. kvadrattomme er omkring syv kilopascal; begge rækker til at bedømme en måler, og ingen rækker til en konstruktionsberegning.

Ét pund pr. kvadrattomme svarer til 6894,76 pascal, cirka 0,0689 bar, omkring 6,89 kilopascal eller cirka 0,068 atmosfærer.