Omregning fra Kilogram til Hundredweights

Information om Kilogram (kg)

Kilogrammet er massens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Dets symbol er kg. Det er den eneste basisenhed, hvis navn bærer et præfiks, en arv fra det tidlige metersystem, som aldrig er blevet ryddet op.

I mere end et århundrede var kilogrammet defineret ved en enkelt genstand: en cylinder af platin og iridium opbevaret på Det Internationale Bureau for Mål og Vægt i Sèvres uden for Paris. Fyrre officielle kopier blev fordelt til medlemsstaterne og sammenlignet med prototypen med lange mellemrum. Sammenligningerne afslørede en langsom afvigelse på adskillige tiere af mikrogram mellem prototypen og kopierne over hundrede år, uden at det kunne afgøres, hvilken der havde ændret sig. En enhed, der kun kunne defineres ved en genstand, ingen kunne efterprøve, var pinlig for et system bygget på reproducerbarhed.

Omdefineringen trådte i kraft den 20. maj 2019. Kilogrammet fastlægges nu ved at give Plancks konstant en eksakt værdi, 6,62607015 gange ti opløftet til minus fireogtredive joulesekunder, hvilket binder massen til tid og længde gennem kvantemekanikken. I praksis sker realiseringen med en Kibble-vægt, der vejer en masse op mod en elektromagnetisk kraft, hvis størrelse kendes i elektriske termer, eller ved at tælle atomerne i en næsten perfekt siliciumkugle. Ethvert veludstyret laboratorium kan i dag realisere enheden selv.

Hverdagen berøres ikke af noget af dette. Kropsvægt, indkøb, bagagegrænser, fragt og massesiden i næsten enhver ingeniørberegning angives i kilogram, og den internationale prototype ligger fortsat i sit boks som en historisk genstand snarere end som en definition.

At virkeliggøre den nye bestemmelse kræver et instrument i stedet for en genstand. En Kibblevægt holder en masse mod en elektromagnetisk kraft, hvis værdi følger af Plancks konstant, og sammenligner således mekanisk og elektrisk effekt direkte, og en anden metode tæller atomerne i en næsten fuldkommen kugle af silicium-28, hvis diameter og gitterafstand kendes til nogle få dele på en milliard. De to veje stemmer inden for en snes mikrogram pr. kilogram, og ethvert laboratorium, der bygger en, kan i dag fremstille sin egen primærnormal. Det er den praktiske gevinst ved ændringen: masse behøver ikke længere føres tilbage til én enkelt cylinder i et boksrum, og intet uheld med den kan rykke enheden.

Et kilogram svarer til 1000 gram, omkring 2,20462 pund eller cirka 35,274 ounce.

Information om Hundredweight (cwt)

Hundredweight er en masseenhed, hvis værdi afhænger af, hvilken side af Atlanten man står på. Det britiske eller lange hundredweight er 112 pund, omkring 50,802 kilogram. Det amerikanske eller korte er 100 pund, omkring 45,359 kilogram. Symbolet er cwt, af latin centum og engelsk weight.

Navnet lover hundrede, og den britiske udgave leverer hundrede og tolv, hvilket ligner en fejl, indtil man ser aritmetikken bag. Tyve hundredweight udgør et long ton på 2240 pund, og et hundredweight er otte stone à fjorten pund. Kæden af halveringer og fordoblinger fra pundet til tonnet lukker sig kun pænt, hvis mellemenheden er 112, så tallet er en følge af systemet og ikke en fejl i det.

Dets arbejdsliv lå i bulkhandelen. Kul, cement, korn, kartofler og gødning bevægede sig pr. hundredweight, og sækkestørrelser blev bygget omkring den: den britiske standardkulsæk rummede et hundredweight, og derfor blev en kulhandlers vogn angivet i antal hundredweight frem for i ton. Varevogne og lette lastbiler blev engang klassificeret på samme måde, og udtrykket lever videre i nogle køretøjsnavne.

I USA bruges det korte hundredweight stadig på landbrugsmarkeder, hvor priser på kvæg, korn og mælk noteres pr. hundredweight frem for pr. pund eller ton. Andre steder har enheden i vid udstrækning veget for tonnet og kilogrammet, og dens vigtigste moderne rolle er at gøre gamle optegnelser forståelige.

Det kontinentale Europa beholdt en fætter under et andet navn. Kvintalen, af arabisk qintar gennem middelalderlatin, tjente samme formål i fransk, spansk, italiensk og portugisisk handel, og da metersystemet kom, blev den ganske enkelt fastsat til runde 100 kilogram. Den metriske kvintal er stadig den enhed, kornhøster opgives i i store dele af Sydeuropa, Latinamerika og Indien, og den ligger nær nok ved den britiske hundredweight på 50,8 kilogram til, at gamle og nye tal ser bedragerisk ens ud. Sammenligningen er lærerig: begge enheder overlevede, fordi en sæk, som en stærk arbejder kan håndtere, er en mere naturlig mængde end nogen rund metrisk masse.

Et britisk hundredweight svarer til 112 pund, cirka 50,802 kilogram eller 8 stone.