| Reference | Tommer (in) | Millimeter (mm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 11.6929 in | 297 mm |
| Average adult human height | 66.9291 in | 1700 mm |
| A football pitch (length) | 4133.86 in | 105000 mm |
| A marathon | 1661220 in | 42195000 mm |
| Height of Mount Everest | 348386 in | 8849000 mm |
Tommen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 25,4 millimeter. Den er en tolvtedel af en fod og en seksogtredivtedel af en yard. Symbolet er in, selv om dobbeltprim er almindeligt i tekniske sammenhænge, og et lige anførselstegn ofte bruges uformelt.
Det engelske navn kommer af det latinske uncia, der betyder tolvtedel, og som også gav engelsk ordet ounce. Tidlige definitioner var anatomiske eller landbrugsmæssige. En forordning af Edvard II definerede tommen som tre bygkerner lagt på række, og bredden af en mands tommelfinger tjente som praktisk tilnærmelse i flere europæiske sprog. Nederlandsk og svensk bruger stadig ord for enheden, der betyder tommelfinger.
Dens nuværende nøjagtighed stammer fra 1959, da den internationale yard- og pundaftale fastsatte yarden til nøjagtig 0,9144 meter i USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Før aftalen afveg den amerikanske og den britiske tomme ganske lidt fra hinanden, hvilket alligevel betød noget ved præcisionsfremstilling. USA beholdt en særskilt opmålingstomme til landmåling, indtil den formelt blev afskaffet ved udgangen af 2022.
Tommen er stadig dominerende i flere internationale brancher uanset lokale målesystemer. Skærmstørrelser angives i tommer over hele verden, målt diagonalt. Fælgdiametre, cykelhjulsstørrelser, rørdimensioner og rackmonteret udstyr bruger tommebetegnelser, og 19-tommeracket er en verdensomspændende standard. Billedsensorstørrelser angives i tommebrøker, der ikke længere svarer til noget virkeligt mål, en levning fra opmålingen af tv-kamerarør.
Inddelingen er traditionelt binær snarere end decimal. En tomme halveres gentagne gange til ottendedele, sekstendedele og toogtredivtedele, hvilket passer til linealers inddeling og til de brøkmål, bor og nøgler har. Decimaltommer bruges i spåntagende bearbejdning, hvor tusindedele af en tomme kaldes thou eller mil.
Skærme og tryk holder den i dagligt brug langt uden for de lande, der ellers bruger den. Fjernsyn, skærme og telefoner sælges overalt efter diagonalen i tommer, så et 55-tommers fjernsyn hedder det samme i Paris som i Chicago. Typografien hviler på samme grund: der går 72 punkter på tommen, en aftale arvet fra trykkerfaget og indskrevet i ethvert skriftsystem i en computer. Et billedes opløsning angives i punkter eller billedpunkter pr. tomme. Den, der ombryder en side i et land, der har været metrisk i et århundrede, arbejder altså uden videre tanke i tolvtedele og tooghalvfjerdsindstyvendedele af en tomme.
En tomme svarer nøjagtigt til 25,4 millimeter, 2,54 centimeter eller 0,0254 meter.
Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.
Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.
Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.
Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.
Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.
Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.
Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.
En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.