| Reference | Tommer (in) | Hektometer (hm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 11.6929 in | 0.00297 hm |
| Average adult human height | 66.9291 in | 0.017 hm |
| A football pitch (length) | 4133.86 in | 1.05 hm |
| A marathon | 1661220 in | 421.95 hm |
| Height of Mount Everest | 348386 in | 88.49 hm |
Tommen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 25,4 millimeter. Den er en tolvtedel af en fod og en seksogtredivtedel af en yard. Symbolet er in, selv om dobbeltprim er almindeligt i tekniske sammenhænge, og et lige anførselstegn ofte bruges uformelt.
Det engelske navn kommer af det latinske uncia, der betyder tolvtedel, og som også gav engelsk ordet ounce. Tidlige definitioner var anatomiske eller landbrugsmæssige. En forordning af Edvard II definerede tommen som tre bygkerner lagt på række, og bredden af en mands tommelfinger tjente som praktisk tilnærmelse i flere europæiske sprog. Nederlandsk og svensk bruger stadig ord for enheden, der betyder tommelfinger.
Dens nuværende nøjagtighed stammer fra 1959, da den internationale yard- og pundaftale fastsatte yarden til nøjagtig 0,9144 meter i USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Før aftalen afveg den amerikanske og den britiske tomme ganske lidt fra hinanden, hvilket alligevel betød noget ved præcisionsfremstilling. USA beholdt en særskilt opmålingstomme til landmåling, indtil den formelt blev afskaffet ved udgangen af 2022.
Tommen er stadig dominerende i flere internationale brancher uanset lokale målesystemer. Skærmstørrelser angives i tommer over hele verden, målt diagonalt. Fælgdiametre, cykelhjulsstørrelser, rørdimensioner og rackmonteret udstyr bruger tommebetegnelser, og 19-tommeracket er en verdensomspændende standard. Billedsensorstørrelser angives i tommebrøker, der ikke længere svarer til noget virkeligt mål, en levning fra opmålingen af tv-kamerarør.
Inddelingen er traditionelt binær snarere end decimal. En tomme halveres gentagne gange til ottendedele, sekstendedele og toogtredivtedele, hvilket passer til linealers inddeling og til de brøkmål, bor og nøgler har. Decimaltommer bruges i spåntagende bearbejdning, hvor tusindedele af en tomme kaldes thou eller mil.
Skærme og tryk holder den i dagligt brug langt uden for de lande, der ellers bruger den. Fjernsyn, skærme og telefoner sælges overalt efter diagonalen i tommer, så et 55-tommers fjernsyn hedder det samme i Paris som i Chicago. Typografien hviler på samme grund: der går 72 punkter på tommen, en aftale arvet fra trykkerfaget og indskrevet i ethvert skriftsystem i en computer. Et billedes opløsning angives i punkter eller billedpunkter pr. tomme. Den, der ombryder en side i et land, der har været metrisk i et århundrede, arbejder altså uden videre tanke i tolvtedele og tooghalvfjerdsindstyvendedele af en tomme.
En tomme svarer nøjagtigt til 25,4 millimeter, 2,54 centimeter eller 0,0254 meter.
Hektometeren er hundrede meter og skrives hm. Den bruger SI-forstavelsen hekto, af det græske hekaton, der betyder hundrede. Ligesom dekameteren og decimeteren er det en fuldt gyldig enhed, som almindelig sprogbrug i vid udstrækning er gået uden om til fordel for meter og kilometer.
Den tydeligste anvendelse findes i opmåling af jord, hvor den optræder indirekte. En kvadrathektometer er 10.000 kvadratmeter, altså nøjagtig en hektar. Hektaren er standardenheden for jordareal inden for landbrug, skovbrug og tinglysning i det meste af verden, så hektometeren er indlejret i den daglige praksis, selv om selve længden sjældent nævnes. En kvadratisk mark med en hektometers side dækker en hektar.
Jernbane- og vejinfrastruktur står for den anden almindelige anvendelse. Flere europæiske jernbanenet markerer afstande med hektometerpæle og sætter et mærke for hver hundrede meter langs sporet. De giver vedligeholdelseshold og togledere en præcis stedsangivelse, og hændelsesrapporter anfører sædvanligvis en kilometer- og hektometerværdi. Nederlandske og belgiske motorveje bruger hektometermarkeringer på samme måde, og bilister opfordres til at oplyse dem, når de melder et nedbrud.
Atletikken byder på en velkendt længde uden at bruge navnet. Langsiden på en godkendt udendørsbane måler en hektometer, og 100 meter er den korteste sprintdistance i det officielle program. Ingen kalder det et hektometerløb.
Meteorologien bruger enheden til skybasens højde i visse rapportformater inden for luftfarten, hvor angivelser i hundreder af meter eller fod holder tallene korte.
Søkort og luftfart arbejder i tilsvarende trin uden at overtage navnet. Banesynsvidden rapporteres i hundreder af meter i mange lande, og sigtbarheden i flyvevejrmeldinger angives i meter op til fem tusind, altså reelt i hektometerspring. Hvor enheden bruges udtrykkeligt, som på nederlandske motorveje, ligger fordelen i nøjagtigheden: en hektometerpæl placerer en hændelse inden for halvtreds meter.
Radioteknikken opkalder et helt bånd efter den. Den internationale inddeling kalder bølger mellem 100 og 1000 meter hektometriske, svarende til frekvenser fra 300 kilohertz til 3 megahertz, og det bånd er den mellembølge, der har været brugt til radiofoni siden tyverne. En sender, der arbejder ved 1000 kilohertz, udstråler en bølge tre hektometer lang, hvilket er grunden til, at mellembølgeantenner er høje master og ikke de korte piske, der betjener højere frekvenser. Navngivningen fortsætter til begge sider: båndet nedenunder er kilometrisk og det ovenover dekametrisk, så stigen af metriske præfikser falder direkte sammen med radiospektrets inddelinger.
En hektometer svarer til 100 meter, 10 dekameter eller 0,1 kilometer. Det er cirka 328,084 fod eller 109,361 yard.