| Tommer (in) | Astronomiske enheder (au) |
|---|---|
| 1 Tomme | 1.69788512906 × 10-13 au |
| 2 Tommer | 3.39577025811 × 10-13 au |
| 3 Tommer | 5.09365538717 × 10-13 au |
| 4 Tommer | 6.79154051622 × 10-13 au |
| 5 Tommer | 8.48942564528 × 10-13 au |
| 10 Tommer | 1.69788512906 × 10-12 au |
| 20 Tommer | 3.39577025811 × 10-12 au |
| 25 Tommer | 4.24471282264 × 10-12 au |
| 50 Tommer | 8.48942564528 × 10-12 au |
| 100 Tommer | 1.69788512906 × 10-11 au |
| Reference | Tommer (in) | Astronomiske enheder (au) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 11.6929 in | 1.98532 × 10-12 au |
| Average adult human height | 66.9291 in | 1.13638 × 10-11 au |
| A football pitch (length) | 4133.86 in | 7.01882 × 10-10 au |
| A marathon | 1661220 in | 0.000000282056 au |
| Height of Mount Everest | 348386 in | 0.0000000591519 au |
Tommen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 25,4 millimeter. Den er en tolvtedel af en fod og en seksogtredivtedel af en yard. Symbolet er in, selv om dobbeltprim er almindeligt i tekniske sammenhænge, og et lige anførselstegn ofte bruges uformelt.
Det engelske navn kommer af det latinske uncia, der betyder tolvtedel, og som også gav engelsk ordet ounce. Tidlige definitioner var anatomiske eller landbrugsmæssige. En forordning af Edvard II definerede tommen som tre bygkerner lagt på række, og bredden af en mands tommelfinger tjente som praktisk tilnærmelse i flere europæiske sprog. Nederlandsk og svensk bruger stadig ord for enheden, der betyder tommelfinger.
Dens nuværende nøjagtighed stammer fra 1959, da den internationale yard- og pundaftale fastsatte yarden til nøjagtig 0,9144 meter i USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Før aftalen afveg den amerikanske og den britiske tomme ganske lidt fra hinanden, hvilket alligevel betød noget ved præcisionsfremstilling. USA beholdt en særskilt opmålingstomme til landmåling, indtil den formelt blev afskaffet ved udgangen af 2022.
Tommen er stadig dominerende i flere internationale brancher uanset lokale målesystemer. Skærmstørrelser angives i tommer over hele verden, målt diagonalt. Fælgdiametre, cykelhjulsstørrelser, rørdimensioner og rackmonteret udstyr bruger tommebetegnelser, og 19-tommeracket er en verdensomspændende standard. Billedsensorstørrelser angives i tommebrøker, der ikke længere svarer til noget virkeligt mål, en levning fra opmålingen af tv-kamerarør.
Inddelingen er traditionelt binær snarere end decimal. En tomme halveres gentagne gange til ottendedele, sekstendedele og toogtredivtedele, hvilket passer til linealers inddeling og til de brøkmål, bor og nøgler har. Decimaltommer bruges i spåntagende bearbejdning, hvor tusindedele af en tomme kaldes thou eller mil.
Skærme og tryk holder den i dagligt brug langt uden for de lande, der ellers bruger den. Fjernsyn, skærme og telefoner sælges overalt efter diagonalen i tommer, så et 55-tommers fjernsyn hedder det samme i Paris som i Chicago. Typografien hviler på samme grund: der går 72 punkter på tommen, en aftale arvet fra trykkerfaget og indskrevet i ethvert skriftsystem i en computer. Et billedes opløsning angives i punkter eller billedpunkter pr. tomme. Den, der ombryder en side i et land, der har været metrisk i et århundrede, arbejder altså uden videre tanke i tolvtedele og tooghalvfjerdsindstyvendedele af en tomme.
En tomme svarer nøjagtigt til 25,4 millimeter, 2,54 centimeter eller 0,0254 meter.
Den astronomiske enhed er en længde, der svarer til nøjagtig 149.597.870.700 meter, altså næsten 150 millioner kilometer. Symbolet er au. Den svarer omtrent til middelafstanden mellem Jorden og Solen og er standardmålet for afstande inden for solsystemet.
Enheden blev oprindelig defineret ved det baneforhold frem for ved et fast tal. Tidligere definitioner knyttede den til egenskaberne hos et tænkt legeme i bane om Solen, hvilket betød, at værdien afhang af gravitationskonstanten og måtte revideres, efterhånden som målingerne blev bedre. Den Internationale Astronomiske Union brød den afhængighed i 2012 ved at fastsætte den astronomiske enhed som et nøjagtigt antal meter. Ændringen forenklede beregningerne og fjernede en ulempe: en enhed, hvis længde flyttede sig, hver gang en fysisk konstant blev forfinet.
At bestemme dens værdi var et af observationsastronomiens store problemer. Venuspassager foran solskiven, iagttaget fra vidt adskilte steder på Jorden, gjorde det muligt at triangulere afstanden. Der blev udrustet ekspeditioner til passagerne i 1761, 1769, 1874 og 1882, og James Cooks første stillehavsrejse blev tilrettelagt omkring begivenheden i 1769. Radarafstandsmåling til Venus i 1960-erne fastlagde til sidst tallet langt mere præcist end nogen optisk metode.
Enheden gør solsystemets afstande læsbare. Merkur kredser i 0,39 au, Mars i 1,52 au, Jupiter i 5,2 au og Neptun i 30,1 au. Kuiperbæltet strækker sig ud til omkring 50 au. Voyager 1, det fjerneste menneskeskabte objekt, har passeret 165 au. Lyset er cirka 499 sekunder om en astronomisk enhed, så Solen ligger lidt over otte lysminutter borte.
Uden for solsystemet bliver enheden uhåndterlig, og astronomer går over til lysår og parsec. En parsec er 206.265 au.
Rumsondenavigation forudsætter, at enheden er nøjagtig og ikke tilnærmet. Baner til de ydre planeter beregnes over afstande på snesevis af astronomiske enheder, og en fejl i selve enhedens længde ville forplante sig til enhver positionsberegning. At værdien blev fastsat i 2012, fjernede den kilde til afdrift fra de efemerider, der bruges til missionsplanlægning.
En astronomisk enhed svarer til 149.597.870,7 kilometer eller cirka 92,956 millioner engelske mil.