| Hænder (hh) | Astronomiske enheder (au) |
|---|---|
| 1 Hånd | 6.79154051622 × 10-13 au |
| 2 Hænder | 1.35830810324 × 10-12 au |
| 3 Hænder | 2.03746215487 × 10-12 au |
| 4 Hænder | 2.71661620649 × 10-12 au |
| 5 Hænder | 3.39577025811 × 10-12 au |
| 10 Hænder | 6.79154051622 × 10-12 au |
| 20 Hænder | 1.35830810324 × 10-11 au |
| 25 Hænder | 1.69788512906 × 10-11 au |
| 50 Hænder | 3.39577025811 × 10-11 au |
| 100 Hænder | 6.79154051622 × 10-11 au |
| Reference | Hænder (hh) | Astronomiske enheder (au) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.92323 hh | 1.98532 × 10-12 au |
| Average adult human height | 16.7323 hh | 1.13638 × 10-11 au |
| A football pitch (length) | 1033.46 hh | 7.01882 × 10-10 au |
| A marathon | 415305 hh | 0.000000282056 au |
| Height of Mount Everest | 87096.5 hh | 0.0000000591519 au |
Hånden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig fire tommer, altså 101,6 millimeter. Den lever videre i én eneste specialiseret anvendelse: at måle højden på heste og ponyer. Næsten intet andet sted er den stadig i brug.
Målet tages fra jorden til manken, den forhøjning mellem skulderbladene, hvor halsen møder ryggen. Manken vælges, fordi den er et fast punkt i skelettet, der ikke flytter sig, når hesten løfter eller sænker hovedet, så tallet kan gentages på en måde, som en måling til issen ikke kunne.
Skrivemåden er usædvanlig og læses ofte forkert. Højder skrives med et komma, der ikke angiver en decimalbrøk. En hest på 15,2 hænder står femten hænder og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Da en hånd er fire tommer, løber cifferet efter kommaet kun fra 0 til 3, og 15,4 er ikke en gyldig højde. Forkortelsen hh, af engelsk hands high, er almindelig.
Grænsen mellem pony og hest sættes efter sædvane ved 14,2 hænder, selv om den præcise grænse varierer mellem stambøger og konkurrencediscipliner. Koldblodsracer som shire overstiger jævnligt 17 hænder. De højeste heste, der er registreret, har stået over 20 hænder.
Enheden stammer fra bredden af et menneskes håndflade, en oprindelse den deler med flere oldtidsmål. Både det egyptiske og det romerske system havde et håndfladermål af sammenlignelig størrelse. At den blev fastsat til fire tommer i England tilskrives sædvanligvis en forordning af Henrik 8. At hånden lever videre i rideverdenen skyldes i høj grad tradition, og internationale konkurrenceregler angiver nu også højden i centimeter.
At måle nøjagtigt er sværere, end det ser ud. Hesten skal stå opstillet på plan grund med hovedet i naturlig stilling, og man bruger en særlig målestok med vaterpas og glidende tværarm frem for et målebånd. Beslag øger højden, så officielle målinger angiver, om hesten er skoet, og konkurrenceregler med højdegrænser kræver attest fra en udpeget måler.
En hånd svarer til 4 tommer, 101,6 millimeter eller 0,1016 meter.
Den astronomiske enhed er en længde, der svarer til nøjagtig 149.597.870.700 meter, altså næsten 150 millioner kilometer. Symbolet er au. Den svarer omtrent til middelafstanden mellem Jorden og Solen og er standardmålet for afstande inden for solsystemet.
Enheden blev oprindelig defineret ved det baneforhold frem for ved et fast tal. Tidligere definitioner knyttede den til egenskaberne hos et tænkt legeme i bane om Solen, hvilket betød, at værdien afhang af gravitationskonstanten og måtte revideres, efterhånden som målingerne blev bedre. Den Internationale Astronomiske Union brød den afhængighed i 2012 ved at fastsætte den astronomiske enhed som et nøjagtigt antal meter. Ændringen forenklede beregningerne og fjernede en ulempe: en enhed, hvis længde flyttede sig, hver gang en fysisk konstant blev forfinet.
At bestemme dens værdi var et af observationsastronomiens store problemer. Venuspassager foran solskiven, iagttaget fra vidt adskilte steder på Jorden, gjorde det muligt at triangulere afstanden. Der blev udrustet ekspeditioner til passagerne i 1761, 1769, 1874 og 1882, og James Cooks første stillehavsrejse blev tilrettelagt omkring begivenheden i 1769. Radarafstandsmåling til Venus i 1960-erne fastlagde til sidst tallet langt mere præcist end nogen optisk metode.
Enheden gør solsystemets afstande læsbare. Merkur kredser i 0,39 au, Mars i 1,52 au, Jupiter i 5,2 au og Neptun i 30,1 au. Kuiperbæltet strækker sig ud til omkring 50 au. Voyager 1, det fjerneste menneskeskabte objekt, har passeret 165 au. Lyset er cirka 499 sekunder om en astronomisk enhed, så Solen ligger lidt over otte lysminutter borte.
Uden for solsystemet bliver enheden uhåndterlig, og astronomer går over til lysår og parsec. En parsec er 206.265 au.
Rumsondenavigation forudsætter, at enheden er nøjagtig og ikke tilnærmet. Baner til de ydre planeter beregnes over afstande på snesevis af astronomiske enheder, og en fejl i selve enhedens længde ville forplante sig til enhver positionsberegning. At værdien blev fastsat i 2012, fjernede den kilde til afdrift fra de efemerider, der bruges til missionsplanlægning.
En astronomisk enhed svarer til 149.597.870,7 kilometer eller cirka 92,956 millioner engelske mil.