Omregning fra Gibioktetter per sekund til Megabit per sekund

Information om Gibioktet per sekund (Gio/s)

Gibioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 073 741 824 oktetter pr. sekund, altså 1024 mebioktetter pr. sekund. Symbolet er Gio/s. Det er hukommelsesbåndbreddens og de hurtigste lagringsgrænsefladers enhed og gigaoktettens pr. sekund binære modstykke, som den afviger fra med 7,4 procent.

Det er til hukommelsen, enheden hører mest naturligt. En hukommelseskanal overfører et fast antal oktetter pr. klokcyklus, og det antal er en topotens, så den båndbredde, der følger, er et binært mangefold af klokfrekvensen. En maskine med flere kanaler når titals gibioktetter pr. sekund, og en accelerator med stablet hukommelse når tusinder.

Lagringen har indhentet forspringet. En hurtig halvlederdisk på nutidens grænseflade holder flere gibioktetter pr. sekund, hvilket betyder, at disken og hukommelsen for første gang ligger inden for samme tierorden. Den tilnærmelse har ændret måden, programmel skrives på: den gamle antagelse, at det at læse fra disk er tusinder af gange langsommere end at læse fra hukommelsen, holder ikke længere.

Enheden ses i uddata fra ydeevneprøver, i systemovervågningens visninger og i specifikationerne for processorsammenkoblinger. Alle tæller binært, fordi de strukturer, de måler, er binære, og at melde resultatet med en decimal forstavelse ville indføre en fejl på syv procent alene for en velkendt udseende mærkning.

For at forstå, hvad takten betyder: én gibioktet pr. sekund kopierer en film på to gigaoktetter på under to sekunder og fylder en disk på én teraoktet på cirka et kvarter. Alt, der går med denne hastighed, er hurtigere end enhver ydre forbindelse i en almindelig bygning, så den begrænsende faktor flytter ind i maskinen.

Skelnen fra den decimale enhed betyder mest ved indkøb og kapacitetsplanlægning. En specifikation, der kræver 10 gigaoktetter pr. sekund, og et system, der leverer 10 gibioktetter pr. sekund, er ikke det samme, og forskellen på 7,4 procent er den slags margen, der afgør, om en konstruktion opfylder sit krav.

Én gibioktet pr. sekund svarer til 1 073 741 824 oktetter pr. sekund, 1024 mebioktetter pr. sekund eller omkring 1,074 gigaoktetter pr. sekund.

Information om Megabit per sekund (Mbit/s)

Megabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million bit pr. sekund. Symbolet er Mbit/s, ofte skrevet Mbps. Det er den enhed, hvori internetforbindelser sælges, hvilket gør den til den dataenhed, de fleste møder ved navn.

Da der er tale om en decimal million og ikke 1 048 576, er omregningen til oktetter nøjagtig og let: én megabit pr. sekund er 125 kilooktetter pr. sekund, så en hundredemegabitsforbindelse leverer i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. Den, der ser på en filoverførsel og udfører divisionen, har forstået hele forholdet mellem den måde, forbindelser markedsføres på, og den måde, overførsler meldes på.

Hvad en husstand virkelig behøver, ligger langt under, hvad den plejer at tegne. Video i normal opløsning bruger omkring 3 megabit pr. sekund, høj opløsning omkring 5, ultrahøj opløsning omkring 25. Et videoopkald ligger mellem 3 og 8. En stor familie, der ser fire adskilte højopløste strømme, mens nogen henter et spil, bruger måske 60 megabit pr. sekund, hvilket en hundredemegabitsforbindelse klarer med god margen.

Grunden til at købe mere kapacitet er ikke tophastigheden, men adfærden under belastning. En forbindelse nær sin grænse danner køer, og køer lægger forsinkelse til, som viser sig som hak i videoopkald og træghed i spil. En forbindelse med rundelig margen holder sin forsinkelse lav, og det er en mere mærkbar forbedring end et højere tal i en hastighedstest.

Trådbundne lokalnet passerer dette område på vej opad. Det oprindelige Ethernet kørte 10 megabit pr. sekund, dets efterfølger 100, og begge var kontorets almindelige forbindelse i et årti hver, før gigabitten afløste dem. De trådløse standarder fulgte samme vej med forsinkelse, og begge måles i dag i hundreder af megabit eller i gigabit.

Den virkelige gennemstrømning ligger altid under den nominelle takt. Protokoltillægget tager 5 til 10 procent på en trådbunden forbindelse; en delt trådløs kanal taber langt mere, fordi mediet deles mellem alle apparater, der bruger det, og forstyrrelser fremtvinger gensendelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund, der måler 90 over kabel og 50 over et belastet trådløst net, opfører sig normalt.

Én megabit pr. sekund svarer til 1 000 000 bit pr. sekund, 125 kilooktetter pr. sekund eller omkring 0,9537 mebibit pr. sekund.