| Elektronvolt (eV) | Hektojoule (hJ) |
|---|---|
| 1 Elektronvolt | 1.602176634 × 10-21 hJ |
| 2 Elektronvolt | 3.204353268 × 10-21 hJ |
| 3 Elektronvolt | 4.806529902 × 10-21 hJ |
| 4 Elektronvolt | 6.408706536 × 10-21 hJ |
| 5 Elektronvolt | 8.01088317 × 10-21 hJ |
| 10 Elektronvolt | 1.602176634 × 10-20 hJ |
| 20 Elektronvolt | 3.204353268 × 10-20 hJ |
| 25 Elektronvolt | 4.005441585 × 10-20 hJ |
| 50 Elektronvolt | 8.01088317 × 10-20 hJ |
| 100 Elektronvolt | 1.602176634 × 10-19 hJ |
| Reference | Elektronvolt (eV) | Hektojoule (hJ) |
|---|---|---|
| One food calorie (kcal) | 2.61145 × 1022 eV | 41.84 hJ |
| An AA alkaline battery | 6.24151 × 1022 eV | 100 hJ |
| Daily adult food intake | 5.22289 × 1025 eV | 83680 hJ |
| One unit on an electricity bill | 2.24694 × 1025 eV | 36000 hJ |
| A lightning strike | 6.24151 × 1027 eV | 10000000 hJ |
Elektronvolten er en energienhed, der svarer til det arbejde, der udføres på en enkelt elektron, når den passerer en potentialforskel på én volt. Symbolet er eV. Siden SI-omdefineringen i 2019 har den en nøjagtig værdi, 1,602176634 gange ti opløftet til minus nitten joule, fordi elementarladningen nu er en defineret konstant.
Den findes, fordi joulen er håbløst stor for atomernes verden. En enkelt synlig foton bærer mellem cirka 1,6 og 3,3 elektronvolt, og at udtrykke det i joule kræver nitten indledende nuller. At regne i elektronvolt lader en fysiker angive energien i en kemisk binding, en atomar overgang eller et subatomart sammenstød som et tal mellem et og nogle få, hvilket er, hvad en enhed skal gøre.
Skalaen ordner hele fagområder. Kemien bor ved nogle få elektronvolt, energien i bindinger og i de synlige og ultraviolette fotoner, der bryder dem. Røntgenstråling optager kiloelektronvolt. Kernefysikken arbejder i megaelektronvolt, bindingsenergiernes og det radioaktive henfalds skala. Partikelfysikken bruger gigaelektronvolt, hvor protonens hvilemasse er 0,938, og teraelektronvolt ved den store hadronkollider, hvis protoner hver bærer 6,8.
Masse angives i samme enhed gennem masse-energi-relationen. En partikels hvilemasse gives i elektronvolt divideret med lysets hastighed i anden, og fysikere udelader rutinemæssigt nævneren og siger ganske enkelt, at elektronen er 511 kiloelektronvolt. Higgsbosonen er 125 gigaelektronvolt efter samme konvention.
Halvlederteknikken afhænger af den. Det båndgab, der afgør, hvordan et materiale opfører sig elektrisk og optisk, er en energi i elektronvolt: omkring 1,1 for silicium, 3,4 for galliumnitrid, og dette ene tal afgør, om en komponent bliver en solcelle, en transistor eller en blå lysdiode.
Astronomien arver konventionen for højenergetiske fotoner, så gammateleskoper melder deres iagttagelser i gigaelektronvolt og teraelektronvolt i stedet for i bølgelængder.
Partikelacceleratorer bærer navn efter de energier, de når, hvilket er grunden til, at deres navne følger præfikserne. Cockcroft og Waltons maskine, der først spaltede en atomkerne i 1932, arbejdede ved nogle hundrede kiloelektronvolt; Bevatronen i halvtredserne nåede milliarder og fandt antiprotonen; og den store hadronkollider fører protoner til 6,8 teraelektronvolt hver. Den kosmiske stråling sætter alt dette i perspektiv ved at ankomme med energier op til 10 opløftet til tyve elektronvolt, titals millioner gange mere end nogen maskine kan frembringe, om end kun en håndfuld sådanne partikler rammer Jorden på et århundrede pr. kvadratkilometer.
Én elektronvolt svarer til cirka 1,602 gange ti opløftet til minus nitten joule eller omtrent 3,83 gange ti opløftet til minus tyve kalorier.
Hektojoulen er en energienhed, der svarer til hundrede joule. Symbolet er hJ. Ligesom dekajoulen under den er den en korrekt dannet metrisk enhed, som næsten ingen skriver, fordi et trecifret tal i joule allerede er kort nok, og fordi kilojoulen venter blot én decimal højere oppe.
Størrelsen er helt igennem menneskelig. At løfte en kasse på ti kilogram en meter koster omkring 98 joule, altså næsten præcis én hektojoule. At gå op ad et enkelt trin koster en voksen cirka 120 joule, og en lampe på hundrede watt brænder én hektojoule i sekundet. En hvilende voksen krop afgiver omkring én hektojoule varme i sekundet blot ved at være i live, hvilket gør enheden til et ærligt mål for ét sekund af almindelig tilværelse.
Flere velkendte størrelser lander her uden at bære navnet. En studieblitz bedømmes til mellem én og ti hektojoule, selv om faget kalder dem wattsekunder. En hjertestarter leverer to hektojoule pr. stød. Konstruktionsstål skal optage mindst 27 joule i en slagprøve på kærvet prøveemne, og seje kvaliteter optager langt over én hektojoule, hvilket er forskellen på en plade, der bukker, og en, der brister.
Forstavelsen selv er langtfra død, men den overlever hæftet på andre enheder. Hektopascalen er lufttrykkets enhed i enhver vejrudsigt på jorden, valgt netop fordi én hektopascal er præcis én millibar, og meteorologerne kunne gå over til Det Internationale Enhedssystem uden at ændre et eneste tal på deres kort. Hektaren måler jord næsten overalt, og hektoliteren er handelsenheden for vin, øl og mælk.
Med joulen var ingen af de betingelser opfyldt. Der fandtes ingen nedarvet enhed, som hektojoulen kunne svare til, intet værdiområde den gjorde pænere, og ingen handel der havde brug for den. Teknikken havde allerede fastlagt kilo som første trin opad, så tilbage til hektojoulen blev et område, som almindelig decimalskrivning klarer glimrende på egen hånd.
At læse en kræver derfor en enkelt multiplikation. Hundrede hektojoule er ti kilojoule; fire hektojoule er 400 joule. Joule-formen er den, nutidige specifikationer, laboratorierapporter og datablade bruger, så at omregne på stedet holder tallet i samklang med alt andet, der står trykt omkring det.
Én hektojoule svarer til 100 joule, cirka 23,9 kalorier eller omkring 0,0278 watttimer.