| Kubikmillimeter (mm³) | Gallon (gal) |
|---|---|
| 1 Kubikmillimeter | 0.000000219969248299 gal |
| 2 Kubikmillimeter | 0.000000439938496598 gal |
| 3 Kubikmillimeter | 0.000000659907744897 gal |
| 4 Kubikmillimeter | 0.000000879876993196 gal |
| 5 Kubikmillimeter | 0.0000010998462415 gal |
| 10 Kubikmillimeter | 0.00000219969248299 gal |
| 20 Kubikmillimeter | 0.00000439938496598 gal |
| 25 Kubikmillimeter | 0.00000549923120748 gal |
| 50 Kubikmillimeter | 0.000010998462415 gal |
| 100 Kubikmillimeter | 0.0000219969248299 gal |
| Reference | Kubikmillimeter (mm³) | Gallon (gal) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5000 mm³ | 0.00109985 gal |
| A can of soft drink | 330000 mm³ | 0.0725899 gal |
| A wine bottle | 750000 mm³ | 0.164977 gal |
| A bathtub | 150000000 mm³ | 32.9954 gal |
| An Olympic swimming pool | 2.5 × 1012 mm³ | 549923 gal |
Kubikmillimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikcentimeter, skrevet mm³. Den er rumfanget af en terning med en millimeters kant og præcis én mikroliter. Hvilket af de to navne der bruges, afhænger af, om det målte er et fast stof eller en væske, og skellet er helt og holdent et spørgsmål om fagvane.
Spåntagende bearbejdning måler sin ydeevne i den. Spånvolumenhastigheden for en fræser eller en slibeskive angives i kubikmillimeter pr. minut, og det ene tal fanger, hvad maskine og værktøj formår, bedre end spindelomdrejninger eller tilspænding gør hver for sig. At sammenligne to skærestrategier, to værktøjsbelægninger eller to maskiner betyder at sammenligne, hvor mange kubikmillimeter metal hver af dem forvandler til spåner pr. tidsenhed.
Additiv fremstilling vender det samme mål om. En printer med smeltet tråd lægger ti til tyve kubikmillimeter i sekundet, en lasermaskine med pulverleje betydeligt mindre, og byggetiden følger direkte af emnets rumfang delt med den hastighed. Da en komponents rumfang er nøjagtigt kendt ud fra modellen, er skønnet usædvanlig pålideligt.
Slid- og holdbarhedsprøver bruger enheden til at beskrive tab. En specifik slidhastighed angives i kubikmillimeter fjernet pr. newton belastning og meter glidning, hvilket gør materialer af meget forskellig hårdhed sammenlignelige på én skala. Lejers levetid, prøvning af bremseklodser og vurdering af belægninger går alle ud på at tælle kubikmillimeter, der ikke længere er der.
Medicinsk billeddannelse arbejder i samme størrelsesorden. Mikrocomputertomografi af knogle opgiver trabekelvolumen og porøsitet i kubikmillimeter, tumorvolumener ved tidlig billeddannelse angives på samme måde, og voxelstørrelser i højopløste undersøgelser skrives som brøkdele af én. I hvert tilfælde er enheden lille nok til at beskrive struktur og ikke blot størrelse.
Dens lighed med mikroliteren er værd at huske, når man bevæger sig mellem fag. En ingeniør, der taler om én kubikmillimeter materiale, og en biolog, der taler om én mikroliter opløsning, mener den samme størrelse, og enhver beregning, der blander de to, behøver slet ingen omregningsfaktor.
Én kubikmillimeter svarer til 1 mikroliter, 0,001 kubikcentimeter, 0,000000001 kubikmeter eller cirka 0,000061 kubiktommer.
Gallonen i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 4,54609 liter. Symbolet er gal. Den rummer fire quarts, otte pints og 160 britiske flydende unser, og den er omkring en femtedel større end USA's gallon, en forskel, der volder mere forvirring end nogen anden uoverensstemmelse mellem de to systemer.
Dens oprindelige definition var elegant. Mål- og vægtloven fra 1824 fastsatte den britiske gallon som det rumfang, ti pund destilleret vand optager ved toogtres grader Fahrenheit under et lufttryk på tredive tommer kviksølv. Det bandt væskemålet direkte til avoirdupois-pundet, så en gallon vand vejede ti pund og en pint et og et kvart pund. I 1985 blev definitionen erstattet af det nøjagtige metriske tal, men det gamle forhold holder stadig inden for en brøkdel af en procent.
Brændstofforbruget holder den i daglig brug. Britiske og irske bilister beskriver forbruget i miles pr. gallon, selv om brændstof er blevet solgt i liter siden 1990'erne, og tallet er et britisk. Den samme bil noterer omkring tyve procent højere i britiske miles pr. gallon end i amerikanske, alene fordi gallonen er større, og derfor er effektivitetssammenligninger over Atlanten meningsløse, medmindre gallonen angives.
Den lovlige brug i Storbritannien er i dag snæver, men virkelig. Fadøl og cider skal sælges i pints, halve pints eller tredjedele pints, og mælk i returglas må sælges i pints, hvilket holder hele den britiske kæde i live ved at holde dens mindste arbejdende led i live. Flere caribiske områder sælger stadig motorbrændstof pr. britisk gallon.
Forskellen fra den amerikanske gallon fortjener at blive sagt lige ud. Én britisk gallon er 4,546 liter og én amerikansk 3,785, så én britisk gallon er 1,2 amerikanske gallons. Opskrifter, forbrugstal, tankrumfang og kemiske fortyndinger går alle i stykker, hvis man antager den forkerte, og fejlen er stor nok til at betyde noget og lille nok til at se troværdig ud.
Nedenunder løber kæden quart, pint, gill og flydende unse, hver en fjerdedel eller en femtedel af den ovenover frem for et decimalt trin. Den opbygning var tænkt til at dele et kar ved gentagen halvering, hvilket er en praktisk fordel ved skænkning og en alvorlig plage ved beregning.
Én britisk gallon svarer til 4,54609 liter, 8 britiske pints, 160 britiske flydende unser eller cirka 1,201 amerikanske gallons.