| Reference | Chains (ch) | Ångström (Å) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.0147638 ch | 2.97 × 109 Å |
| Average adult human height | 0.0845065 ch | 1.7 × 1010 Å |
| A football pitch (length) | 5.21952 ch | 1.05 × 1012 Å |
| A marathon | 2097.5 ch | 4.2195 × 1014 Å |
| Height of Mount Everest | 439.881 ch | 8.849 × 1013 Å |
Chain er en længdeenhed, der svarer til 66 fod, 22 yard eller nøjagtig 20,1168 meter. Den indtager en særegen plads i det britiske målesystem som den enhed, der knyttede dagligdags måling sammen med landmåling.
Den har navn efter en fysisk genstand. Den engelske matematiker Edmund Gunter indførte i 1620 en målekæde af 100 jernled. Konstruktionen løste et virkeligt problem: jordareal blev noteret i acre, en enhed arvet fra middelalderens landbrug, mens afstande blev målt i fod og yard. Gunter valgte en længde, der forenede de to systemer. Ti kvadratchain giver nøjagtig en acre, og 80 chain giver en engelsk mil, så en landmåler kunne måle i chain og udregne både arealet i acre og afstanden i mil uden besværlige omregningsfaktorer.
Chain har formet landskabet i flere lande. Public Land Survey System i USA, der fra 1785 inddelte store dele af det amerikanske vesten i townships og sections, blev afsat i chain. En section er en kvadratmil, altså 80 chain på hver side, og det net, der blev resultatet, kan stadig ses i vejmønstre og markskel i Midtvesten. Tilsvarende opmålinger i Canada, Australien og New Zealand brugte samme enhed, og ældre skøder i de lande anfører fortsat mål i chain.
Cricket bevarer den i sportslig form. Banen måler 22 yard mellem gærderne, altså nøjagtig en chain, et mål der lå fast længe før spillets love blev nedskrevet.
De britiske jernbaner bruger stadig chain til at angive, hvor noget ligger langs en strækning. Positioner noteres med et miltal og et chaintal, så 12 miles 40 chains udpeger et punkt præcist. Skikken lever videre i signalplaner og tekniske arkiver trods den almindelige overgang til metersystemet.
Chain deles i 100 led på 7,92 tomme hver, hvilket gav landmålere en decimal underinddeling inden for et ellers ikke-decimalt system.
En chain svarer til 22 yard, 66 fod eller 20,1168 meter.
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.