Omregning fra Centipascal til Kilopound per kvadrattomme

Information om Centipascal (cPa)

Centipascalen er en trykenhed på en hundrededel pascal. Symbolet er cPa. Den er en fuldt gyldig metrisk sammensætning, som næsten ingen skriver, og at forstå, hvorfor den er ubenyttet, siger mere om, hvordan tryk faktisk noteres, end en liste over anvendelser nogensinde kunne.

Forstavelsen centi har en stor succes bag sig, centimeteren, og den succes kom af meterens menneskelige skala. En meter er for lang til en håndsbredde og en millimeter for kort, så centimeteren udfyldte et virkeligt hul. Trykket har intet tilsvarende hul. Pascalen er allerede så lille, at en yderligere deling giver tal, som intet instrument i almindelig brug kan skille ad.

Én centipascal er hundrededelen af trykket fra et ark papir på et bord. Det er trykforskellen over en millimeter luft, eller omtrent hvad et sandkorn udøver bredt ud over en negl. Intet inden for teknik, meteorologi eller byggepraksis har brug for den finhed: tæthedsprøver køres ved halvtreds pascal, ventilation ved nogle hundrede og vejret ved titusinder.

Hvor tryk mindre end én pascal virkelig tæller — akustikken og vakuumarbejdet — springer skikken lige til millipascalen og mikropascalen, fordi de passer ind i den tusindtrinsstige, som resten af målesystemet bruger. Et lydtryk på 20 millipascal skrives sådan og ikke som 2 centipascal, skønt de to er det samme, fordi alt omkring det på siden står i tusindtrinsenheder.

Enheden er ikke desto mindre veldefineret, og det er metersystemet, der virker, som det blev tænkt. Hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set cPa, alligevel kan tyde det på stedet alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville kræve en tabel; et uden dem kræver kun reglen.

Enkelte optrædener sker alligevel. Ældre instrumenthåndbøger bruger den undertiden, en enkelt national standard nævner den i forbifarten, og nogle få fagområder tager den op lokalt, når deres tal netop falder mellem én og hundrede i den enhed. En omregner må kunne håndtere den netop for de tilfældes skyld.

Én centipascal svarer til 0,01 pascal, 10 millipascal, 0,1 decipascal eller omkring 0,00000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Kilopound per kvadrattomme (ksi)

Kilopundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på tusind pund pr. kvadrattomme eller 6,895 megapascal. Symbolet er ksi. Det er ingen trykenhed i dagligt brug, men en spændingsenhed, og det er sådan amerikansk teknik angiver styrken af konstruktionsmaterialer.

Konstruktionsstål foreskrives i den. Den kvalitet, der længe har heddet A36, flyder ved 36 kilopund pr. kvadrattomme, og det bredflangede stål, der afløste den som amerikansk norm, flyder ved 50. Armeringsjern af klasse 60 flyder ved 60, og højstyrkebolte klassificeres ved 120 i træk. De tal er det amerikanske konstruktionsarbejdes ordforråd, ligesom 355 og 500 er det i Europa.

Betonen bruger samme skala nedad. En almindelig konstruktionsblanding når fire kilopund pr. kvadrattomme i tryk efter otteogtyve døgn, højtydende blandinger otte eller mere, og det foreskrevne tal står på tegningerne, i recepten og i prøvelegemets rapport. Aluminiumlegeringer ligger derimellem, og en almindelig varmebehandlet kvalitet flyder omkring 35.

Brudmekanikken forlænger enheden i en usædvanlig retning. Brudsejhed angives i kilopund pr. kvadrattomme gange kvadratroden af en tomme, et sammensat udtryk, der ser underligt ud, men er dimensionsrigtigt, og det beskriver, hvor stor en revne et materiale tåler, før den løber. Den metriske modsvarighed er megapascal gange kvadratroden af en meter, og at omregne mellem dem kræver omhu.

Dens forhold til den metriske verden er i princippet enkelt. Ét kilopund pr. kvadrattomme er 6,895 megapascal, så et stål på halvtreds ksi flyder ved 345 megapascal og et jern på tres ksi ved 414. Den, der læser tegninger fra begge traditioner, lærer til sidst den faktor, fordi de to systemer benævner de samme stål med forskellige tal.

Navnet læses undertiden forkert. Et kilopund er her tusind pund kraft, ikke det kilopund masse, der inden for transport undertiden kaldes kip, og det tryk, det benævner, har intet at gøre med nogen vægt i en beholder. At læse ksi som en spænding og ikke som en last rydder forvirringen af vejen.

Ét kilopund pr. kvadrattomme svarer til 1000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 megapascal, omkring 68,95 bar eller cirka 68 atmosfærer.