Omregning fra Centipascal til Atmosfærer

Information om Centipascal (cPa)

Centipascalen er en trykenhed på en hundrededel pascal. Symbolet er cPa. Den er en fuldt gyldig metrisk sammensætning, som næsten ingen skriver, og at forstå, hvorfor den er ubenyttet, siger mere om, hvordan tryk faktisk noteres, end en liste over anvendelser nogensinde kunne.

Forstavelsen centi har en stor succes bag sig, centimeteren, og den succes kom af meterens menneskelige skala. En meter er for lang til en håndsbredde og en millimeter for kort, så centimeteren udfyldte et virkeligt hul. Trykket har intet tilsvarende hul. Pascalen er allerede så lille, at en yderligere deling giver tal, som intet instrument i almindelig brug kan skille ad.

Én centipascal er hundrededelen af trykket fra et ark papir på et bord. Det er trykforskellen over en millimeter luft, eller omtrent hvad et sandkorn udøver bredt ud over en negl. Intet inden for teknik, meteorologi eller byggepraksis har brug for den finhed: tæthedsprøver køres ved halvtreds pascal, ventilation ved nogle hundrede og vejret ved titusinder.

Hvor tryk mindre end én pascal virkelig tæller — akustikken og vakuumarbejdet — springer skikken lige til millipascalen og mikropascalen, fordi de passer ind i den tusindtrinsstige, som resten af målesystemet bruger. Et lydtryk på 20 millipascal skrives sådan og ikke som 2 centipascal, skønt de to er det samme, fordi alt omkring det på siden står i tusindtrinsenheder.

Enheden er ikke desto mindre veldefineret, og det er metersystemet, der virker, som det blev tænkt. Hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set cPa, alligevel kan tyde det på stedet alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville kræve en tabel; et uden dem kræver kun reglen.

Enkelte optrædener sker alligevel. Ældre instrumenthåndbøger bruger den undertiden, en enkelt national standard nævner den i forbifarten, og nogle få fagområder tager den op lokalt, når deres tal netop falder mellem én og hundrede i den enhed. En omregner må kunne håndtere den netop for de tilfældes skyld.

Én centipascal svarer til 0,01 pascal, 10 millipascal, 0,1 decipascal eller omkring 0,00000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Atmosfære (atm)

Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.

Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.

Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.

Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.

Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.

En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.

Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.