| Reference | Bar (bar) | Pund per kvadrattomme (psi) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1.01325 bar | 14.6959 psi |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.16 bar | 2.3206 psi |
| A car tyre | 2.2 bar | 31.9083 psi |
| A racing bicycle tyre | 6 bar | 87.0226 psi |
Baren er en trykenhed på præcis 100 000 pascal, altså 100 kilopascal. Symbolet er bar. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men tolereres ved siden af det og bruges i hele den europæiske teknik, fordi den tilfældigvis ligger næsten præcis på det normale lufttryk: én atmosfære er 1,01325 bar.
Det sammentræf er hele grunden til dens succes. Et tryk angivet i bar læses som et næsten nøjagtigt antal atmosfærer, så seks bar i en trykluftledning betyder omkring seks gange trykket udenfor, en kendsgerning en ingeniør kan bruge uden regning. Navnet kommer af det græske ord for vægt, og enheden blev foreslået af den norske meteorolog Vilhelm Bjerknes omkring 1909.
Dykningen bruger den, fordi havet spiller med. Hver ti meter havvand lægger næsten præcis én bar til, så den, der dykker på tyve meter, er under tre bar absolut tryk, atmosfæren ovenover medregnet. Dekompressionstabeller, gasforbrug og flasketryk følger alle af den ene sammenhæng, og hele dykkerpraksis er lettere at lære fra sig i bar end i nogen anden enhed.
Hverdagens maskiner arbejder ved nogle få bar. Bildæk pumpes til mellem to og to en halv, værkstedets trykluft løber ved seks til otte, ledningsvand ankommer ved tre til seks, og en espressomaskine brygger ved ni, et tal så fastslået, at det står på maskinens forside. Armbåndsure bærer tæthedsangivelser i bar, hvor ti bar nominelt svarer til hundrede meters dybde.
Skellet mellem overtryk og absolut tryk betyder her mere end noget andet sted. En dæktrykmåler, der viser 2,2 bar, angiver 2,2 bar over den omgivende luft, så det absolutte tryk indeni er 3,2. Industrien skriver barg for overtryk og bara for absolut tryk, og at blande dem sammen er en hyppig fejlkilde i specifikationer og i sikkerhedsberegninger.
Standardiseringsorganer har i årtier frarådet baren til fordel for pascalen, uden større virkning. Kilopascalen er det sammenhængende alternativ og bruges i Canada, Australien og dele af Asien, men hundrede kilopascal læses mindre naturligt end én bar, og vanen har vist sig stærkere end anbefalingen.
Én bar svarer til 100 000 pascal, 100 kilopascal, 1000 millibar eller cirka 14,5 pund pr. kvadrattomme.
Pundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på 6894,76 pascal. Symbolet er psi. Det er kraften fra ét pund fordelt over én kvadrattomme, og det er USA's arbejdstrykenhed og enheden på meget udstyr, der sælges over hele verden, fordi så meget hydraulik og pneumatik konstrueres efter amerikanske specifikationer.
Dens mest velkendte optræden er på dæk. En bil pumpes til mellem 30 og 35 pund pr. kvadrattomme, et cykeldæk til 80 eller mere, og en tung lastbil til omkring 100. Da trykket og kontaktfladen sammen bærer køretøjet, ændrer en lille afvigelse i tallet vejgreb, forbrug og dækkenes levetid, og derfor står det trykt indvendigt i døren på enhver bil.
Tryksatte systemer bruger samme skala. En værkstedsluftledning kører ved 90 til 120 pund pr. kvadrattomme, husholdningsvand ankommer ved 40 til 80, hydraulik arbejder omkring 3000, og en fuld dykkerflaske holder 3000 eller mere. Det bekvemme sammentræf er, at lufttrykket er 14,7 pund pr. kvadrattomme, så en aflæsning på 30 absolut set betyder omkring tre gange lufttrykket.
Den absolutte skelnen er skrevet i selve symbolet. Ingeniører skriver psig for overtryk, målt over den omgivende luft, og psia for absolut tryk, målt fra vakuum. Et dæk ved 32 psig ligger ved 46,7 psia, og at blande de to sammen i en beregning af gasmængde eller karstyrke giver en fejl på én atmosfære, hvilket ved lave tryk er størstedelen af svaret.
Luftfarten bruger den til kabinetrykforskellen. Et trafikfly holder i marchhøjde en trykforskel på omkring otte til ni pund pr. kvadrattomme mellem kabine og udeluft, og skroget konstrueres og udmattelsesprøves mod den gentagne last. Det tal fastlægger den virksomme kabinehøjde og dermed, hvordan passagererne har det ved slutningen af en lang flyvning.
Omregningen til metrisk er nøjagtig, men lidet mindeværdig, da ét pund pr. kvadrattomme er 6894,76 pascal. De to tommelfingerregler, der er værd at have med, er, at én bar er omkring 14,5 pund pr. kvadrattomme, og at ét pund pr. kvadrattomme er omkring syv kilopascal; begge rækker til at bedømme en måler, og ingen rækker til en konstruktionsberegning.
Ét pund pr. kvadrattomme svarer til 6894,76 pascal, cirka 0,0689 bar, omkring 6,89 kilopascal eller cirka 0,068 atmosfærer.