| Reference | Bar (bar) | Atmosfærer (atm) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1.01325 bar | 1 atm |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.16 bar | 0.157908 atm |
| A car tyre | 2.2 bar | 2.17123 atm |
| A racing bicycle tyre | 6 bar | 5.92154 atm |
Baren er en trykenhed på præcis 100 000 pascal, altså 100 kilopascal. Symbolet er bar. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men tolereres ved siden af det og bruges i hele den europæiske teknik, fordi den tilfældigvis ligger næsten præcis på det normale lufttryk: én atmosfære er 1,01325 bar.
Det sammentræf er hele grunden til dens succes. Et tryk angivet i bar læses som et næsten nøjagtigt antal atmosfærer, så seks bar i en trykluftledning betyder omkring seks gange trykket udenfor, en kendsgerning en ingeniør kan bruge uden regning. Navnet kommer af det græske ord for vægt, og enheden blev foreslået af den norske meteorolog Vilhelm Bjerknes omkring 1909.
Dykningen bruger den, fordi havet spiller med. Hver ti meter havvand lægger næsten præcis én bar til, så den, der dykker på tyve meter, er under tre bar absolut tryk, atmosfæren ovenover medregnet. Dekompressionstabeller, gasforbrug og flasketryk følger alle af den ene sammenhæng, og hele dykkerpraksis er lettere at lære fra sig i bar end i nogen anden enhed.
Hverdagens maskiner arbejder ved nogle få bar. Bildæk pumpes til mellem to og to en halv, værkstedets trykluft løber ved seks til otte, ledningsvand ankommer ved tre til seks, og en espressomaskine brygger ved ni, et tal så fastslået, at det står på maskinens forside. Armbåndsure bærer tæthedsangivelser i bar, hvor ti bar nominelt svarer til hundrede meters dybde.
Skellet mellem overtryk og absolut tryk betyder her mere end noget andet sted. En dæktrykmåler, der viser 2,2 bar, angiver 2,2 bar over den omgivende luft, så det absolutte tryk indeni er 3,2. Industrien skriver barg for overtryk og bara for absolut tryk, og at blande dem sammen er en hyppig fejlkilde i specifikationer og i sikkerhedsberegninger.
Standardiseringsorganer har i årtier frarådet baren til fordel for pascalen, uden større virkning. Kilopascalen er det sammenhængende alternativ og bruges i Canada, Australien og dele af Asien, men hundrede kilopascal læses mindre naturligt end én bar, og vanen har vist sig stærkere end anbefalingen.
Én bar svarer til 100 000 pascal, 100 kilopascal, 1000 millibar eller cirka 14,5 pund pr. kvadrattomme.
Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.
Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.
Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.
Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.
Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.
En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.
Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.