Omregning fra Astronomiske enheder til Millimeter

Information om Astronomisk enhed (au)

Den astronomiske enhed er en længde, der svarer til nøjagtig 149.597.870.700 meter, altså næsten 150 millioner kilometer. Symbolet er au. Den svarer omtrent til middelafstanden mellem Jorden og Solen og er standardmålet for afstande inden for solsystemet.

Enheden blev oprindelig defineret ved det baneforhold frem for ved et fast tal. Tidligere definitioner knyttede den til egenskaberne hos et tænkt legeme i bane om Solen, hvilket betød, at værdien afhang af gravitationskonstanten og måtte revideres, efterhånden som målingerne blev bedre. Den Internationale Astronomiske Union brød den afhængighed i 2012 ved at fastsætte den astronomiske enhed som et nøjagtigt antal meter. Ændringen forenklede beregningerne og fjernede en ulempe: en enhed, hvis længde flyttede sig, hver gang en fysisk konstant blev forfinet.

At bestemme dens værdi var et af observationsastronomiens store problemer. Venuspassager foran solskiven, iagttaget fra vidt adskilte steder på Jorden, gjorde det muligt at triangulere afstanden. Der blev udrustet ekspeditioner til passagerne i 1761, 1769, 1874 og 1882, og James Cooks første stillehavsrejse blev tilrettelagt omkring begivenheden i 1769. Radarafstandsmåling til Venus i 1960-erne fastlagde til sidst tallet langt mere præcist end nogen optisk metode.

Enheden gør solsystemets afstande læsbare. Merkur kredser i 0,39 au, Mars i 1,52 au, Jupiter i 5,2 au og Neptun i 30,1 au. Kuiperbæltet strækker sig ud til omkring 50 au. Voyager 1, det fjerneste menneskeskabte objekt, har passeret 165 au. Lyset er cirka 499 sekunder om en astronomisk enhed, så Solen ligger lidt over otte lysminutter borte.

Uden for solsystemet bliver enheden uhåndterlig, og astronomer går over til lysår og parsec. En parsec er 206.265 au.

Rumsondenavigation forudsætter, at enheden er nøjagtig og ikke tilnærmet. Baner til de ydre planeter beregnes over afstande på snesevis af astronomiske enheder, og en fejl i selve enhedens længde ville forplante sig til enhver positionsberegning. At værdien blev fastsat i 2012, fjernede den kilde til afdrift fra de efemerider, der bruges til missionsplanlægning.

En astronomisk enhed svarer til 149.597.870,7 kilometer eller cirka 92,956 millioner engelske mil.

Information om Millimeter (mm)

Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.

Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.

Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.

Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.

Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.

Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.

Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.

En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.