Omregning fra Astronomiske enheder til Centimeter

Information om Astronomisk enhed (au)

Den astronomiske enhed er en længde, der svarer til nøjagtig 149.597.870.700 meter, altså næsten 150 millioner kilometer. Symbolet er au. Den svarer omtrent til middelafstanden mellem Jorden og Solen og er standardmålet for afstande inden for solsystemet.

Enheden blev oprindelig defineret ved det baneforhold frem for ved et fast tal. Tidligere definitioner knyttede den til egenskaberne hos et tænkt legeme i bane om Solen, hvilket betød, at værdien afhang af gravitationskonstanten og måtte revideres, efterhånden som målingerne blev bedre. Den Internationale Astronomiske Union brød den afhængighed i 2012 ved at fastsætte den astronomiske enhed som et nøjagtigt antal meter. Ændringen forenklede beregningerne og fjernede en ulempe: en enhed, hvis længde flyttede sig, hver gang en fysisk konstant blev forfinet.

At bestemme dens værdi var et af observationsastronomiens store problemer. Venuspassager foran solskiven, iagttaget fra vidt adskilte steder på Jorden, gjorde det muligt at triangulere afstanden. Der blev udrustet ekspeditioner til passagerne i 1761, 1769, 1874 og 1882, og James Cooks første stillehavsrejse blev tilrettelagt omkring begivenheden i 1769. Radarafstandsmåling til Venus i 1960-erne fastlagde til sidst tallet langt mere præcist end nogen optisk metode.

Enheden gør solsystemets afstande læsbare. Merkur kredser i 0,39 au, Mars i 1,52 au, Jupiter i 5,2 au og Neptun i 30,1 au. Kuiperbæltet strækker sig ud til omkring 50 au. Voyager 1, det fjerneste menneskeskabte objekt, har passeret 165 au. Lyset er cirka 499 sekunder om en astronomisk enhed, så Solen ligger lidt over otte lysminutter borte.

Uden for solsystemet bliver enheden uhåndterlig, og astronomer går over til lysår og parsec. En parsec er 206.265 au.

Rumsondenavigation forudsætter, at enheden er nøjagtig og ikke tilnærmet. Baner til de ydre planeter beregnes over afstande på snesevis af astronomiske enheder, og en fejl i selve enhedens længde ville forplante sig til enhver positionsberegning. At værdien blev fastsat i 2012, fjernede den kilde til afdrift fra de efemerider, der bruges til missionsplanlægning.

En astronomisk enhed svarer til 149.597.870,7 kilometer eller cirka 92,956 millioner engelske mil.

Information om Centimeter (cm)

Centimeteren er en hundrededel af en meter og skrives cm. Blandt metersystemets underenheder er det den, man oftest griber til i hverdagen, for den dækker de genstande, der er små nok til at holde i hånden, men for store til bekvemt at måle i millimeter.

Kropsmål er den mest almindelige anvendelse. Højde, talje, brystvidde og indvendig benlængde angives i centimeter i det meste af verden, og tøjstørrelser bygger på det. Vækstkurver for børn viser højde og hovedomfang i centimeter i forhold til alderen. Nedbør over længere perioder, snedybde samt mål på møbler og bagage angives på samme måde.

Enheden havde en formel plads i videnskaben i næsten et århundrede. CGS-systemet, som British Association for the Advancement of Science indførte i 1874, brugte centimeteren som basisenhed for længde. CGS-enheder som erg, dyn og gauss var standard i fysikken, indtil meter-kilogram-sekundsystemet fortrængte dem, og i 1960 afløste SI formelt CGS. Enkelte CGS-enheder lever videre i astronomien og i dele af elektromagnetismen.

Rumfanget følger naturligt. En kubikcentimeter, skrevet cm³ eller cc, svarer nøjagtigt til en milliliter. Motorers slagvolumen angives ofte i kubikcentimeter, især for motorcykler, og sprøjter i sundhedsvæsenet har samme inddeling.

Trods sin nytte passer centimeteren dårligt ind i teknisk praksis. Tegninger bruger millimeter netop for at undgå at blande enheder, der kun adskiller sig med en faktor ti, for et forkert placeret decimaltegn mellem de to er en nærliggende og dyr fejl.

Kortmålestokke gør enheden tydelig. Et kort i 1:25.000 betyder, at en centimeter på papiret svarer til 25.000 centimeter i terrænet, altså 250 meter, så fire centimeter dækker en kilometer. Vandrere og orienteringsløbere bruger dette forhold hele tiden, og det er et af de klareste eksempler på, hvorfor et decimalsystem er praktisk: at skifte mellem målestokkene kræver blot, at man flytter et decimaltegn.

To velkendte bølgelængder falder i dette område og bærer dets navn. Neutralt brint stråler ved 21 centimeter, en linje der blev forudsagt i 1944 og påvist syv år senere, og da brint fylder galaksen, har den ene bølgelængde kortlagt Mælkevejens spiralarme og de rotationskurver, der først pegede på mørkt stof. Mikrobølgeovne i hjemmet arbejder ved 12,2 centimeter, valgt fra et bånd afsat til industrielt og medicinsk brug og ikke for nogen særlig resonans med vand. I begge tilfælde er centimeteren den naturlige enhed, fordi bølgen har en hånds størrelse.

En centimeter svarer til 10 millimeter eller 0,01 meter og ligger meget tæt på 0,3937 tomme.