| Ångström (Å) | Parsec (pc) |
|---|---|
| 1 Ångström | 3.24077928944 × 10-27 pc |
| 2 Ångström | 6.48155857889 × 10-27 pc |
| 3 Ångström | 9.72233786833 × 10-27 pc |
| 4 Ångström | 1.29631171578 × 10-26 pc |
| 5 Ångström | 1.62038964472 × 10-26 pc |
| 10 Ångström | 3.24077928944 × 10-26 pc |
| 20 Ångström | 6.48155857889 × 10-26 pc |
| 25 Ångström | 8.10194822361 × 10-26 pc |
| 50 Ångström | 1.62038964472 × 10-25 pc |
| 100 Ångström | 3.24077928944 × 10-25 pc |
| Reference | Ångström (Å) | Parsec (pc) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.97 × 109 Å | 9.62511 × 10-18 pc |
| Average adult human height | 1.7 × 1010 Å | 5.50932 × 10-17 pc |
| A football pitch (length) | 1.05 × 1012 Å | 3.40282 × 10-15 pc |
| A marathon | 4.2195 × 1014 Å | 1.36745 × 10-12 pc |
| Height of Mount Everest | 8.849 × 1013 Å | 2.86777 × 10-13 pc |
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.
Parsec er en afstandsenhed, der svarer til omkring 3,0857 × 1016 meter, altså 3,26 lysår. Symbolet er pc. Den er standardenheden for afstand i fagastronomien og foretrækkes frem for lysåret i forskningslitteraturen.
Navnet er en sammentrækning af parallaksesekund, og definitionen følger direkte af, hvordan stjerneafstande faktisk måles. Efterhånden som Jorden gennemløber sin bane, synes nære stjerner at forskyde sig en smule i forhold til den fjernere baggrund. Halvdelen af den årlige forskydning er stjernens parallaksevinkel. En stjerne med en parallakse på et buesekund ligger i en afstand af en parsec. Sammenhængen er en enkel omvendt værdi: afstanden i parsec er et divideret med parallaksen i buesekunder, hvilket gør enheden bekvem for iagttageren. Der kræves ingen omregning mellem måling og resultat.
Formelt defineres parsec som 648.000 divideret med pi astronomiske enheder, en værdi som Den Internationale Astronomiske Union fastsatte nøjagtigt i 2015. Herbert Hall Turner foreslog navnet i 1913.
Ingen stjerne ligger tæt nok til at have en parallakse på et helt buesekund. Proxima Centauri, den nærmeste, har en parallakse på omkring 0,77 buesekunder og ligger 1,3 parsec borte. De involverede vinkler er ganske små, og derfor lykkedes parallaksemålingen først i 1838, skønt man havde søgt den siden oldtiden. Rumsonden Gaia har siden målt parallakser for over en milliard stjerner med mikrobuesekunders nøjagtighed.
Multipla dækker de større skalaer. Mælkevejen er omkring 30 kiloparsec i diameter, og afstandene mellem galaksehobe løber op i megaparsec. Hubbles konstant angives efter sædvane i kilometer i sekundet pr. megaparsec.
Enheden er vidt kendt fra en replik i Stjernekrigen, hvor Tusindårsfalken tilbagelægger en rute på under tolv parsec, en afstand hvor man ville forvente en tid.
Kosmologien regner i megaparsec og giver enheden en rolle i en af sine centrale stridigheder. Hubblekonstanten, den takt hvormed universet udvider sig, angives i kilometer pr. sekund og pr. megaparsec: en galakse en megaparsec borte fjerner sig med omkring halvfjerds kilometer i sekundet, en to megaparsec borte med det dobbelte. Målinger fra den kosmiske baggrundsstråling giver en værdi nær 67, mens dem fra supernovaer og variable stjerner giver omkring 73, og kløften mellem dem har stået imod et årtis møje for at lukke den. Hvad der end løser uenigheden, vil den blive drøftet i denne enhed.
En parsec svarer til 3,26156 lysår, 206.265 astronomiske enheder eller 30,857 billioner kilometer.