Omregning fra Ångström til Tommer

Information om Ångström (Å)

Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.

Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.

Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.

Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.

Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.

Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10^-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.

Information om Tomme (in)

Tommen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 25,4 millimeter. Den er en tolvtedel af en fod og en seksogtredivtedel af en yard. Symbolet er in, selv om dobbeltprim er almindeligt i tekniske sammenhænge, og et lige anførselstegn ofte bruges uformelt.

Det engelske navn kommer af det latinske uncia, der betyder tolvtedel, og som også gav engelsk ordet ounce. Tidlige definitioner var anatomiske eller landbrugsmæssige. En forordning af Edvard II definerede tommen som tre bygkerner lagt på række, og bredden af en mands tommelfinger tjente som praktisk tilnærmelse i flere europæiske sprog. Nederlandsk og svensk bruger stadig ord for enheden, der betyder tommelfinger.

Dens nuværende nøjagtighed stammer fra 1959, da den internationale yard- og pundaftale fastsatte yarden til nøjagtig 0,9144 meter i USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Før aftalen afveg den amerikanske og den britiske tomme ganske lidt fra hinanden, hvilket alligevel betød noget ved præcisionsfremstilling. USA beholdt en særskilt opmålingstomme til landmåling, indtil den formelt blev afskaffet ved udgangen af 2022.

Tommen er stadig dominerende i flere internationale brancher uanset lokale målesystemer. Skærmstørrelser angives i tommer over hele verden, målt diagonalt. Fælgdiametre, cykelhjulsstørrelser, rørdimensioner og rackmonteret udstyr bruger tommebetegnelser, og 19-tommeracket er en verdensomspændende standard. Billedsensorstørrelser angives i tommebrøker, der ikke længere svarer til noget virkeligt mål, en levning fra opmålingen af tv-kamerarør.

Inddelingen er traditionelt binær snarere end decimal. En tomme halveres gentagne gange til ottendedele, sekstendedele og toogtredivtedele, hvilket passer til linealers inddeling og til de brøkmål, bor og nøgler har. Decimaltommer bruges i spåntagende bearbejdning, hvor tusindedele af en tomme kaldes thou eller mil.

Skærme og tryk holder den i dagligt brug langt uden for de lande, der ellers bruger den. Fjernsyn, skærme og telefoner sælges overalt efter diagonalen i tommer, så et 55-tommers fjernsyn hedder det samme i Paris som i Chicago. Typografien hviler på samme grund: der går 72 punkter på tommen, en aftale arvet fra trykkerfaget og indskrevet i ethvert skriftsystem i en computer. Et billedes opløsning angives i punkter eller billedpunkter pr. tomme. Den, der ombryder en side i et land, der har været metrisk i et århundrede, arbejder altså uden videre tanke i tolvtedele og tooghalvfjerdsindstyvendedele af en tomme.

En tomme svarer nøjagtigt til 25,4 millimeter, 2,54 centimeter eller 0,0254 meter.